55tilføjet af

Jeg blev SÅ vred!

I aftes slog min mand et smut forbi mig på hjemmekontoret, hvor jeg sad ved computeren. Strøg en finger henover reolen, så på det opsamlede støv og sagde: "På lørdag tror jeg, at jeg vil gøre rent. Det her hus er jo møgbeskidt!".
SÅ blev jeg vred! Faktum er, at det er MIG og mig alene, der "holder" vort 175 kvm. store hus, haven, udhuset - ja, sågar bilen må jeg sørge for at støvsuge og vaske, hvis det skal gøres - alt ved siden af et fuldtidsjob.
P.t. er min mand i arbejde! Skiftende arbejdstider medfører, at han nogle morgener møder senere, nogle eftermiddage har tidligere fri end mig. Den "ekstra" tid kunne han aldrig finde på at bruge til lige at rede sengene, hænge en vask ud eller tømme opvaskemaskinen. Og så vil jeg lige sige, at det heller ikke var tilfældet, da han gik ledig.
Bortset fra at lave mad i ny og næ, bidrager han ikke med ret meget hjemme - jeg føler virkelig, at jeg står for hele "underholdningen" og knapt kan nå det hele. DERFOR blev jeg så forbandet vred i går - og er endnu ikke dampet af. For et eller andet sted føler jeg mig også såret og krænket. Opfatter hans udsagn som en bebrejdelse mod mig - at jeg ikke gør det godt nok.
Er jeg helt galt på den - og hvordan ville du/I reagere i mit sted?
tilføjet af

Har du aldrig

før stillet krav til ham? Du lyder da somom du står på pinde for ham derhjemme, og det kan være svært at ændre, når først de har vænnet sig til det - de kære mænd!
Foreslå at han betaler for en rengøringshjælp!
tilføjet af

Slap af

Han har jo lige sagt han gør det selv på lørdag, tag en veninde hyggetur i byen og kom hjem til et rent hus. Giv dog manden en chance.
tilføjet af

jeg vil lade..

ham gøre rent på lørdag. Så kan han selv få en fornemmelse af hvor meget arbejde, der er i det.
Ligeledes vil jeg stoppe med at ordne hans vasketøj, rede hans seng o.s.v.
tilføjet af

Nej,

du er ikke gal på den!!! Tværtimod burde din mand skamme sig.
Bor heldigvis sammen med jordens dejligste kone, og vi deles om det! Når jeg møder forskudt for hende, bruger jeg sgu da selvfølgelig tiden til at gøre rent.
Jeg forstår din harme!!
Mange varme hilsner
Hundetræneren
tilføjet af

Simpel løsning!

SPARK HAM UD! Lyder det hårdt? Kan fjolset ikke tage sig sammen og bidrage - så er han ikke værd at sample på. Det må nødvendigvis være sådan, at den der har mest tid hjemmet også laver mest. Week-end etc. er ikke nødvendigvis til rengøring, mv. - det er til samværd.
Nu inden jeg bliver kaldt en "sur kælling" så er jeg Mand - 45 år - og selvstændig.
tilføjet af

du må

på en eller anden måde have accepteret at tingene er blevet sådan som de er ...? og ved at påtage sig alle de opgaver som du gør, lader du jo ham blive undværlig , og da han jo godt kan finde ud af at trække fingeren igennem støvet og resonere at der trænger til at blive gjort rent, ja så er han da endnu ikke uden for pædagogisk rækkevidde :0)
Tag da imod at han vil gøre huset rent og sig at det glæder dig at han vil til at tage del i det huslige arbejde da du faktisk er ved at køre sur i alle de daglige gøremål ..drop surheden tror faktisk det er de færreste mænd der har en skjult dagsorden i det de siger ...men vi kvinder tillægger ordene noget som måske ikke er der ...
han har jo ikke sagt at du var en dårlig husmor eller at han syntes det er for dårligt at du ikke har sørget for at støve af ....tværtimod ..han konstaterer bare at behovet er der , og vil tilmed handle på det ....glem surheden ...nyd at han vil gøre rent ...og husk at idag er den første i resten af dit liv :0)
tilføjet af

KVINDER HAR SKU DA BARE AT GØRE RENT...

HVA ER DET FOR EN SLAP HOLDNING... HØR MIG TUDE JEG GØR DET HELE... SÅDAN ER LIVET DIN DOVNE TØZ... TAG DIG DOG SAMMEN...
tilføjet af

En ting...

...fremgår ikke af dit indlæg....går du også på arbejde hver dag eller er det kun din mand?
tilføjet af

Arbejde

Jo - jeg går på arbejde hver dag - fuldtids.
tilføjet af

Respekt

Dejligt at modtage et input fra en mand! Og jeg vil gerne lige føje til mit oprindelige indlæg, at det der måske påvirker mig allermest er, at jeg kan mærke, at respekten for ham - som mand, som ven, som elsker - svinder over tid! Der ligger megen sandhed i det, som en anden debatør skriver, at jeg selv er ude om det. Gennem al for lang tid har taget initiativet (og måske taget det fra ham), men jeg trives dårligt, hvis ting omkring mig ikke er i orden!
tilføjet af

Han er for godt vandt

som en anden foreslog dig, så tak smilende ja til hans beslutning om at gøre rent på lørdag.
skriv n lille sød seddel til ham på lørdag :
Kære du
jeg er glad for at du har besluttet dig for at lægge noget knofedt i vores fælles hjem, så jeg vil tage en tur ud og hygge og lade op imens.
Du er en skat og forstår at værdsætte din kvinde for det hun ellers laver til dagligt.
Smil og masser af knus til dig min dejlige mand.
konen
læg sådan et brev til ham med din egen formulering, ingen bebrejdelser, men glad takken for hans gode initiativ.
OG så gå dog ud og hyg dig.
tilføjet af

Se det fra en anden vinkel

Du har hovedet nede i dine egne behov og ser ikke, hvad det er han har behov for.
Prøv at mærke efter i dig selv om du har en forudindtaget holdning til hans handling, der farver din opfattelse.
Hvis du har det, kan jeg på din post godt forstå, hvordan den er bygget op, det bliver den ikke mere imødekommende af tværtimod.
Du føler ikke, at jeres arbejdsfordeling er retfærdig fordelt, og du mener ikke, din mand opfylder sin del af opgaven. Det er sagens kerne. Det er det du skal tage fat i.
Hvis du tager fat i den situation, hvor din man demonstrerer hans holdning til problemet ved at køre fingeren hen over støvet og konstatere hta han vil gøre rent på lørsag, så vil du løse en konsekvens af det oprindelige problem, og den vil opstå igen.
Jeg startede med at sige, at du ikke ser din mands behov. Når han gør som han gør, demonstrerer han jo et eller andet, og det er udtryk for et behov. Han har behov for, at der skal være rent i huset, og måden han gør det på er at antyde, du skal gøre det. Jeg tvivler meget på, at han planlægger at bruge sin weekend til rengøring, men kender dog for lidt til jer, til at vide det. Ud fra hvad du ellers fortæller, virker det som om, han, ved at antyde sit behov for et rent hus, på den måde han gør, demonstrerer at han kan få DIG til at gøre rent i huset ved at placere noget skyld på dig.
Og du reagerer som forventet. Du blæser op under loftet, og jeg vil vædde med at det ender i et skænderi, og at du gøre rent i huset inden lørdag.
Men så opstår problemet bare en anden gang. Så lad være at løse det på den måde.
I er gift, I har et behov for at bygge jere tilværelse sammen. Jeres tilværelse omfatter bla. at I har valgt at købe et stort hus. Det skal passes. I har begge et arbejde som også skal passes. Find ud af hvad der er af opgaver i at passe et hus...skrive dem op, vælg ud...tag hver jeres ansvarsområder. Vær meget strikte om hvilke opgaver, der er hvis. De opgaver som opstår hen ad vejen som kan være svære at putte ind under en fast kategori, skriv dem op, hold et møde, fordel dem. Se husholdningen, som en projektopgave.
Udgangspunktet er lige dele respekt for hinandens indsats på arbejdsmarkedet, og at et samarbejde kræver at man ikke placerer skyldfølelse hos hinanden.
For at undgå at placere skyldfølelse, skal man tage udgangspunkt i sine egne behov. For det er sådan, at andre har præcis de samme behov. Når du siger til din mand, at du har et behov for at få udreddet hvem der skal gøre hvad. Så kan du med stor sansynlighed gå ud fra, at det også er hans behov.
I mellem jer florerer skyldfølelser, magtdemnonstrationer olign. de har kun et formål, at nedbryde jeres ægteskab. Bliv klar over det, tag et fælles ansvar for at ændre det.
**** Bare Halfevil333's råd og tanker. Håber du kan bruge det til noget. Nogen kritiserer mig ind i mellem for at skrive lange svar...men ærligt du...JEG kan ikke forfatte sådan noget i korthed....det vil blive totalt afstumpet og usammenhængende. Så nu gør jeg som det er nødvendigt for mig, og håber på, at de der gider, læser det...held og lykke med at få afklaret jere situation *****
tilføjet af

færdiggørelse af sidste sætning

...og håber på at de der gider læse det, får noget ud af det.
****************
Ovenstående indlæg er nærmest skevet i stikordsform. Jeg kan godt uddybe, hvis du ønsker det.
tilføjet af

forstå dig

i din situation ville jeg lade være med at tømme opvaksemaskinen, kun vaske mit eget tøj, kun gøre rent når jeg havde tid eller lyst til det og bilen ville jeg kun gøre rent hvis det var mig der brugte den og hvis han begyndte at brokke sig ville jeg stille og roligt vise ham hvor vaskemasiken står og rengøringsartiklerne og hvis ikke det hjap ville jeg bede ham om at finde et andet pensionat for så er det hvad han betragter jeres hjem som.
Held og lykke
tilføjet af

nu ved jeg...

..ik lige om i har børn/dyr eller andet der kan rode... udover din mand...
kan være han mener at nu du "går/arbejder" hjemme har du mere tid end ham...latterlig holdning..men sådan er den i nogens hoveder.
men jeg har sku heller ikke altid tid til den "daglige" rengøring, selv om jeg går hjemme på barsel er der altid nok at lave.. har så barn og hund... og selv om der li er blevet gjord rent er der ski hurtig støv igen... især her om sommeren hvor vinduerne står åben hele tiden så både pollen mm. kan komme ind...
men som de andre skriver, prøv at lade ham gøre det på lørdag og ta en fridag, kan være han selv kan se hvor hurtigt det blir beskidt igen... og hvor langt tid sådan en rengøring tar.
tilføjet af

Tak

for et langt svar! Det skal du ikke høre for! Jeg bliver nødt til lige at fordybe mig i dine indgangsvinkler og argumenter. Kan dog ved at skimme dit indlæg konstatere, at der er meget, jeg må nikke JA og genkendende til!
tilføjet af

millimeter demokrati

jeg håber dælme ikke hvis du vælger kun at tage ansvar for dine ting at i har børn således at der evt. kun bliver hentet ½ delen af ungerne fra div. institutioner :0)
Har din mand slet ingen kvaliteter❓hvorfor er du gift med ham ?
tilføjet af

For god ordens skyld

Jeg går IKKE hjemme! Har fuldtidsarbejde, så godt og vel endda - og er desuden i fritiden engageret i et større kulturprojekt!
tilføjet af

En provokation på en provokation

Det er sådan jeg ser det. Det ville være gangbart på film, men ikke IRL.
Dit raffinerede forslag udført i praksis LØSER jo ikke konflikten. Der vil bare ophobe sig en vrede inde i hends mand, som jo så vil komme ud andre steder. Så er det måske hans tur til at stikke hendes metoder, og så spiller han ud på en måde, der fejer hende ad banen. Ægteskabet vil udvikle sig til en mental og emotionel fægtekamp.
Det er altså ikke holdbart at løse problemrne på den måde.
Problemløsning handler om at etablere et samarbejde og en gensidsig respekt.
Jeg ville ihvertfald ikke benytte den slags metoder. Har gjort det i tidernes morgen. Men gider ikke mere spilde min eller andres tid med det. Men sådan er vi jo så forskellige.
tilføjet af

jah???

se hvad jeg skrev: han mener at nu du "går/arbejder" hjemme ...
du havde hjemmekontor ik? enyways.... ligegyldig om man har arbekjde hjemmefra el.på en arb.plads har man ik tid til at gøre rent i arb.tiden alligevel
tilføjet af

jamen det er da dejligt

at der i dit parforhold er plads til at du kan i din fritid dyrke dine interesser og bruge tid på de ting du finder spændende ... og at din mand vil blive hjemme lørdag og gøre rent :0) jamen er livet da ikke skønt ?
tilføjet af

Måske "spejlede" han bare...

...dine holdninger som en ironisk kommentar?
Var det ikke bare én af dine replikker, han genbrugte, for at gøre dig opmærksom på, hvor rengøringsfixeret du er alle andre steder i huset, hvor HAN færdes?
Tag det fra den humoristiske side!!
tilføjet af

Hjemmearbejde

forekommer kun lejlighedsvis! I det daglige er jeg hjemmefra!
tilføjet af

rigtig bondekonesvar

gå ud og hak dine roer og lad intelligente kvinder om snakken.
tilføjet af

Ok så...

...er det godt nok en doven stodder du bor sammen med. Jeg ville måske finde hans opførsel (men ikke hans måde at udtrykke sig på) acceptabel hvis du gik hjemme hele dagen og det kun var ham der arbejdede. Nej nej....du må hellere lægge ham over knæet og give ham en endefuld. Det har han fortjent....hihihi. Nej, spøg til side...hvad er hans problem? Han kan da bare gøre rent, hvis han ikke synes der er rent nok. Lad være med at hidse dig op over det. Prøv at bruge lidt omvendt psykologi og manipulere ham lidt til at tage noget af arbejdsbyrden. Det ville da kun være fair over for dig, hvis det virkelig er sådan at i begge to arbejder og han sidder derhjemme og feder den i fritiden mens du ordner det huslige.
tilføjet af

Hvad snakker du ??

Hvad snakker du om spark ham ud ! du er da for dum at hører på! du burde for kantæne herfra debatten!!! med de råd du giver !
tilføjet af

Jeg synes !

Jeg synes det er godt du hjælper til i huset osv. og det burde han også sættet pris på !!!
for det finder man ikke ret mange dansker kvinder der gider idag ! hvilket jeg synes er surt !
fordi jeg er den type der synes at manden skal orden haven og bilen og garagen osv. hvor jeg synes at det er kvinde der vasker tøj osv. !
ved godt der er mange der synes det er mandchuvanistisk og er ligeglad spar mig for de komentarer !
tilføjet af

Okay

Jeg sætter pris på dit svar - men hvad nu, når han ikke interesserer sig for bilen og/eller haven?
tilføjet af

Købehavner

Hvis det er mig du omtaler som bondekone, så er jeg og har altid været KØBENHAVNER, og jeg beskrev bare hvad jeg selv gjorde, da jeg blev træt af at ha' ansvaret for det hele. Jeg valgt at tage ansvaret for børnene og mig selv og lod ham lære at tage ansvaret for sig selv. Mænd skal lære at tage ansvaret for sig selv og vi kvinder skal lære ikke at taget ansvaret for mændene på os, men det gør altfor mange kvinder, (læs nogle bøger skrevet af mænd om kvinder). Hvorfor tror i der er så mange utro ægtemænd. Tænk over det.
Er i dag selv lykkelig med en dejlige mand der kan taget ansvaret for sig selv, så vi kan bruge fritiden til at være sammen og nyde hinandens selvskab på en postiv måde.

Hilsen en "gammel" Q
tilføjet af

Vred

Det kunne lyde nøjagtig ligesom min ekskæreste. Min løsning var at pakke mine kufferter og gå fra hus og hjem efter flere års samliv - ikke kun fordi jeg skulle knokle en vis legemsdel ud af bukserne, men på grund af den manglende respekt.
Jeg kan godt forstå, at du blev vred. Nu behøves du jo ikke gå så drastisk til værks som mig, men hvorfor ikke bare tage hans ord for gode varer? Lad ham gøre huset rent, så kan han lære hvor hårdt det det. Når I nu begge arbejder lige meget, så er det da kun ret og rimeligt at I deler arbejdet derhjemme.
tilføjet af

ggg

Jeg ville nok bare svare, at jeg glædede mig til at se ham med en støvklud, og selvfølgelig tage ham på ordet, når det blev lørdag!
tilføjet af

Husk kønsrollerne

Hjemmet er en kvindes domæne og ansvar mht. husholdning, børnepasning og madlavning.
tilføjet af

Ja det kan jeg se, for du bruger store bogstaver

Nu har jeg helt glemt emnet...
tilføjet af

Nå, hvis der er små 1,2cm støv forstår jeg ham godt

Det skal væk, for måske har han fåer allergi?
*FB* - der sender de allervenligste hilsner
tilføjet af

man skulle tro

det var mit liv, du har beskrevet, ord til andet, det er til at blive helt forskrækket over, men også dejligt at vide man ikke er alene.
Situationer som den du beskriver, har bragt mig til grænsen af skilsmisse, men da der er mindre barn i familien, tøver jeg. Det har jeg det heller ikke godt med, for det er bare at trække det ud - eller gøre det værre endnu. Jeg bliver sgu sommetider så vred på mig selv, fordi jeg bliver.
Håber du kommer videre den ene eller den anden vej.
Knus
tilføjet af

Det støver

- så frem med kluden!
tilføjet af

Hovedrengøring

Tak til alle jer, som har orket at svare på mit indlæg. Skylder jer en status, synes jeg.
Indledningsvist skal siges, at min mand i bund og grund er et utroligt ordensmenneske. I sit tidligere ægteskab var det faktisk ham, der stod for alle de praktiske gøremål.
Vi har været sammen i godt 7 år, og jeg kan da sagtens se, at jeg fra starten tog teten på det område. Dels er jeg en kvinde, der vil og kan selv. Dels havde jeg faktisk lyst til at forkæle ham.
Nå, men tilbage til i går! Vi fik taget en god og grundig snak om tingene - og som påpeget af flere af jer på denne "tråd" (og som også erkendt af mig selv), er hans udlægning af problemstillingen, at jeg løbende taget initiativet fra ham. Gjort tingene selv, inden han fik chancen/muligheden. Krævet en højere "standard" m.m. Og han har ret!
Så - faktisk er det mig, der skal lære mere end ham. At give slip, give lov, give plads og slække lidt på kravene til mig selv!
Han står fast på, at han på lørdag vil gå i gang med intet mindre end en hovedrengøring - og tage søndagen til hjælp, hvis én dag ikke rækker!
Og mig - jeg vil håbe på godt vejr, så jeg kan gå i haven, hvor jeg holder meget af at pusle rundt. Så kan vi jo mødes til et par kolde pause-øl på terrassen indimellem!
Tusinde tak for support og spark bagi! I ønskes alle en dejlig pinse, når vi kommer så vidt!
tilføjet af

Hvis han ikke ??

Jamen det skal han sgu !
Man kan ikke forlange at en kvinde skal skifte dæk på bilen ! eller at hun skal fælde træerne i haven ! så må han sgu da tage sig sammen og sige "ved du hvad skat jeg går ud og orden haven og når jeg er færdig så er jeg altså bare KÆMPE sulten så glæder mig til at smage dit vidunderlig mad skat"
sådan gør jeg !
tilføjet af

Kan han få lov at gøre rent?

uden at du render og korrekser ham hele tiden?
Det er jo ofte det der er problemet med husligt arbejde. Kvinderne ved liiiige hvordan det hele skal gøres og vil gerne bestemme og have kontrollen over hjemmet.
Når man som mand hjælper til får man kun brok og skæld ud over at man ikke gør/har gjort det rigtigt. Ikke just motiverende vel.
tilføjet af

Man HJÆLPER ikke med rengøringen

Man tager naturligvis sin del. Det er jo et fælles ansvar. Ikke noget med at den ene hjælper den anden.
tilføjet af

kvinden

og hvem har forvænt ham
tilføjet af

Sikke da en dejlig slutning

på noget der kunne være blevet en værre gang fnidder.....
Nyd din weekend og lad ham hygge sig med rengøringen, imens kan det anbefales at se "tøsefilm" og spise snoller - men hold dig hellere fra chips - der er jo ingen grund til at krumme :0))
I er gode - Knus Ripley
tilføjet af

Hvor er du dog latterlig

Hvis ikke jeg påtog mig at gøre rent hos os ville der sgu da se farligt ud. Det er konen ikke specielt god til.
tilføjet af

Hva er det en

konkurrence du tror du deltager i ?
Hvem ka mest tsk tsk, husk at få taget dit blodtryk ind imellem -
guller
tilføjet af

Hvad forventer du at få?

En medalje?
Hvis du definerer tråd-starterens problem som i luksusklassen - hvor rangerer så dit? For det må vel være underforstået, at det ikke bare er lutter lagkage med det strabadserende liv, du har valgt dig!
tilføjet af

Du glemte vist noget

For du sylter, bager og syer selvfølgelig også tøj til hele familien, ikke? Hvad med haven og de 20 tønder land - det er vel også din afdeling, eller hvad? Og så er du naturligvis også en oplagt, levende og lækker elskerinde, når din mand kommer træt hjem fra sine rejser og er blevet fodret af? Selvom I naturligvis må have styr på planlægningen, hvis der skal elskes, inden du går i seng kl. 21.00!
What a life!!!
tilføjet af

Korrekt

...sammen med manden.
tilføjet af

Sådan ville jeg nok også gøre

Men jeg ville også - som du - været blevet godt gal i skralden på ham.
Det må give mindst 14 dages karantæne!!!
tilføjet af

Det er da sikkert rigtigt

at vi selv er ude om det, når vi havner i den situation, men på den anden side er det vel ikke en ublu forventning til en voksen mand, at han selv letter røven, inden tingene kommer dertil?
Eller er det? Noget kunne jo tyde på det.
tilføjet af

Uddybe??

Nej tak - for Guds skyld da. Vi har rigeligt at se til med det du allerede har forklaret.
Nej rolig nu - jeg driller, men synes det var for svært at lade være.
Hav en god dag. *SS*
tilføjet af

Hehe...slemme dig!

*LOL*
okay...jeg forstår. Jeg VED simpelthen ikke, hvordan jeg skal fatte mig i korthed...det er ligesom at det jeg vil sige ikke bliver helt. Tror det er fordi jeg skriver, som jeg taler. Men jeg prøver at lære det! Tænk en gang hvordan det vil være hvis jeg IKKE prøvede at fatte mig i korthed ;o) hehe...
God pinse Dulkis ;o)
tilføjet af

HA HA HA HA

Du skulle da have sagt hvorfor vente til på lørdag,når du er her nu.
tilføjet af

Gør ALT for din mand...

det er jo din mand!!! Selvfølgelig skal du gøre alle de ting for ham. Det er ren logik!! Hvis en kvinde tilfredsstiller sin mand på ALLE punkter, så får hun 100% mere tilbage...
tilføjet af

Orv manner...

dit liv lyder godtnok sjovt og spændende! Måske er det derfor, du har udviklet en så enestående tolerence overfor andre folks problemer? :-)
tilføjet af

*LOL*

Andet er der ikke at sige til det!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.