Jeg er i vildrede..

For et par måneder siden skrev jeg et indlæg her, da jeg opdagede at min kone havde et forhold kørende på SMS og mail med en fælles bekendt.
Det var saftige intime ord der blev sendt, og jeg tror der var mere i det end kun en uskyldig flirt fra min kones side..
Jeg tror hun oplevede det som en form for forelskelse, også selv om det kun foregik på skrift.
Vi har boet sammen i 22 år, og har en stor søn sammen.
Da jeg afslørede hendes hemmelige flirt for godt 2½ mdr. siden, da havde vi nogle vældige diskussioner om fremtiden.
Hun fortrød inderligt at hun havde gjort som hun gjorde, og jeg fortrød at jeg ikke havde givet hende den opmærksomhed som hun tilsyneladende manglede.
Vi fik talt ud om tingene, og alt kørte bedre end det havde gjort i mange år.
Det var dog en stakket frist, da jeg bare ikke kunne få det ud af hovedet, og tankerne var ved at gøre mig tosset.
Tanker som, var det virkelig kun foregået uskyldigt på skrift, eller havde de noget fysisk sammen..
Eller, kunne jeg være sikker på at det var helt forbi nu.. Og hvad var det for søde ord hun havde sendt til denne mand, på de over 200 sms'er hun sendte på 2 uger..
Tankerne var ved at tage livet af mig, og vi besluttede at vi ville opsøge professionel hjælp, og konsulterede nogle parterapeuter.
Dette var til stor hjælp, og vi fik nogle værktøjer til at hjælpe på os vej.
1 uge efter var den dog gal igen.
Vi røg i en diskussion, da hun bebrejdede mig at jeg var blevet jaloux.
Og det må jeg indrømme, jeg er blevet ekstrem opmærksom på hendes gøren og laden, og har det utrolig skidt med at hun feks. skal ud i byen med veninderne.
Jeg ved godt at det ikke er holdbart i længden, men har det bare utrolig svært med det lige nu, og er sikker på at tilliden nok skal komme igen..
Jeg har det bare sådan, at lige nu er vi i en fase hvor vi er ved at genopbygge min tillid til hende, så hjælper det jo ikke på sagen, at hun render i byen når det nu er det jeg har det dårligt med..
Men efter den diskussion vi havde sidst (1 uge siden), er det som om noget gik i stykker inden i mig.
Efter de forrige diskussioner og snakke vi har haft, da var jeg rigtig glad, og vi var utrolig kærlige over for hinanden.
Men efter denne gang, hvor der virkeligt blev brugt store ord, og vi på et tidspunkt var enige om at skilles, da er det som om jeg ikke er så sikker længere..
Jeg er ikke så kærlig længere, har ikke behov for at være i nærheden af hende hele tiden længere, har ikke den store lyst til sex længere..
Og det skræmmer mig helt vildt.
Jeg har så forbandet svært ved at slippe det er er foregået, og er bange for at det i sidste ende æder vores ægteskab.
En anden ting er, hvordan har hun det med at den flirt blev afbrudt så pludselig..??
Det gik jo lige fra at være på det mest intime plan, og til at de ikke har talt sammen siden.
Hun siger det ikke har nogen betydning, men hun siger jo nok hvad jeg gerne vil høre..

Mvh
En fortvivlet ægtemand.

Hej Ægtemand
Ja, det er jo altid værst for den det går ud over! For det er kun din fantasi der kan sætte grænsen for hvad der VIRKELIG er sket, og ikke så meget sandheden. Det kan ÆDE en op indvendigt, når man tænker over det, og det er jo nærmest tortur!!
En ting tør jeg godt sige, det har ikke været HALVT så vildt, som du frygter/forestiller/fantaserer. Det er jo hjernen som har en forsvarsmekanisme der altid er forberedt på det VÆRST tænkelige senarie..
Hvis det nu havde været som du forestiller dig, så havde hun nok forladt dig, og givet det en chance med sin flirt, men da det SLET ikke har noget med forelskelse at gøre, men nærmere bare en flirt/opmærksomhed, så er hun vilig til at gå i terapi med dig, og det er jo en erklæring til dig om hun gerne vil blive med DIG og få løst problemerne som i har... Jeg siger ikke at det er ok det hun har gjort, men jeg tror ikke den flirt har haft en større betydning end hun siger den har.
Gu fanden gør det ondt på dig, og selvfølgelig bliver du mere opmærksom på hvad hun laver, men jeg tror ikke hun er så "ÅBEN" for tilnærmelser osv, så du har noget at frygte.
Det handler også om du tager en beslutning, du kan jo ikke bare sige du vil blive i ægteskabet også ikke stole på hende mere, du skal jo også VÆLGE at komme videre, også må du prøve at stole på hende, og æde dit "hul i maven" når hun får i byen med sine veninder, for det synes jeg nu nok hun skal have lov til.. Selvom det er hårdt for dig
I må lave nogle nye ting sammen, i må finde den gnist som i har, jeg tror ikke det bliver bedre hvis i bare kører videre i den samme hverdag som i altid har gjort, i kan bruge denne her krise til noget fornuftigt, så i får det bedre end før.
Tag ud og rejs sammen, det kan også bare være en weekend, men i skal ud og opleve noget sammen, så kan få jeres tanker væk fra krisen, og i kan pleje hinanden lidt...
I kan sgu sagtens klare det, men det kræver at DU beslutter dig for at tilgive hende, og hvis du har brug for svar omkring den flirt, så tag EN lang snak.. og luk så den bog når du har fået de svar du har brug for... Mange mennesker som oplever den slags, kommer faktisk tættere på hinanden bagefter, og deres forhold bliver ENDNU bedre..

Hej En Fortvivlet Ægtemand,
Jeg kan sagtens følge dig, da jeg selv er blevet bedraget, også de følelser, du går rundt med, og den mistillid, der er vokset frem. Især hvis du har færten af, at din kone ikke har sagt sandheden om sin flirt, for så er parterapi omsonst, hvis ikke hele sandheden er på bordet.
Jeg ved imidlertid også, at der intet er som jalousi og mistillid, der kan dræbe et ægteskab, og følelser, og i længden vil din ægtefælle føle sig kvalt. Jeg er dog enig med dig i, at det er hende,der her har begået en fejl, og hende, der skal arbejde for at genoprette din tillid. Der skal bare være en grænse for, hvor længe. Det var måske ikke det bedste valg at gå i byen med veninderne, da hun skylder dig hensyn indtil der er kommet balance i tingene, hvis hun vil redde sit forhold. Så må hun vise at det betyder noget for hende at gøre det.
Jeg kan ikek fortælle dig, hvordan hun har det med den afbrudte romance, men det er muligt, at det har fået hende til at mærke sine følelser for dig, at du opdagede det, så det ER lige så ubetydeligt for hende, som hun siger.
Men det kan også være, at nysgerrigheden er der til at vide, hvad hun gik glip af, og at hun mangler den bekræftelse, der har ligget i det.
Om du kan leve videre med det, kan kun du vide, det nytter ikke ret meget, hvad trapeuter fortæller dig, da det alene er dig, der kan mærke dine følelser og grænser. Tag dine egne følelser alvorligt, det er mit bedst råd til dig. Gør ikek noget overilet, men mærk efter, og lev i overensstemmelse med det, du føler bedst og rigtigst for dig.
Måske har i brug for at bo hver for sig en periode, for at kunne mærke jeres følelser for hinanden?
Mvh
Ulykkelig

Tak for jeres svar, det er altid rart når nogle tager sig tid til at lytte 🙂
Jeg kan give jer begge ret.
Det er dejligt når andre skriver det man selv har en fornemmelse af, men som man selv er så meget i tvivl om er rigtigt.
Jeg er utrolig glad for mit liv, og jeg elsker min kone højt.
Men ind imellem har jeg bare disse mørke tanker. Tanker som gør at jeg går og er nedtrykt i dagevis, og min kone fanger det med det samme, og gør alt for at gøre mig glad igen.
Hun kysser og krammer hele tiden, og fortæller mig hvor højt hun elsker mig, og skriver til mig flere gange i løbet af dagen.
Ind imellem har jeg lidt svært ved alt det kærtegn, selv om det er dejligt at hun bekræfter hvordan hun har det med mig, så jeg ikke skal være i tvivl om at det er mig hun vil have..
I bund og grund handler det hele nok om tilgivelse.
Men jeg har det ufattelig svært med, at hun har sagt ting til ham, som er ting man KUN siger til den man elsker og er sammen med.
Og lige så svært ved, at han har været inde på mit private område, og trådt rundt i mit ægteskab som han har haft lyst.
Jeg HADER den mand så det gør ondt langt ind i kroppen.
Han har også kone og børn, og var en del af vores omgangskreds.
Nu har jeg det sådan, at han ikke har vist mig nogen respekt overhovedet, at han har været ligeglad med mig som ven, og kun har haft en bagtanke.
Jeg er så bange for, at jeg på et tidspunkt får nok af det hele, og giver ham den røvfuld han selv har bedt om, da han bevidst og i al hemmelighed valgte at indlede et forhold til MIN kone.
Jeg ved han går og er utryg, da jeg har sagt til vores fælles bekendte, at jeg rykker hovedet af ham når jeg ser ham.
Jeg har heldigvis ikke mødt ham endnu, men frygter min reaktion når det sker.
Jeg ved godt at det ikke er nogen løsning på det hele, men når man har disse sorte tanker, så er man ikke altid selv herre over sine ord og handlinger..
Ægtemand

Jeg kan godt forstå du har den slags tanker overfor ham, problemet er bare at det gør dig til TABEREN så snart du gør noget ved ham.
Vælg at være vinderen! Han har det bestemt ikke morsomt, og jeg er 100% sikker på han fortryder NOGET så grusomt, så jeg synes du skal lave den omvendte... TILGIV ham.. siger ikke du skal være bedste venner med ham, men opfør dig som en vinder, og ikke som en taber...
Og gu er man selv herre over ord og handlinger 😉
Din kone elsker dig, og det er det der betyder noget... Hvis du skulle have lyst til at slå ham, så fortjener dine kone ligeså meget en røvfuld.. Og det er bare SLET ikke vejen frem..

Hej... Har fulgte med i Solveigs debatter og svar, og tror du ville få mere ud af at skrive til hende :)
Held og lykke...[f]

Uhhaaa nu er det vist lige på tide jeg kommer på banen, for du skal koncentrere dig om en ting og det er din kone. Der er også kun en der har valgt og svigte dig og det er din kone. Hende er du gået rigtig langt i din tilgivelse med, så hvis du som jeg fornemmer her trænger til at afreagere, så lad det gå ud over den der har valgt at svigte dig, og det er din kone.
Du hader den mand skriver du, men hvorfor, fordi han var bedre en dig i en periode eller fordi han havde din kone i en periode? Det var igen din kone der valgte at den mand som du hader valgte ham til i sit liv, hvorfor hader du ham for det. Joooo, jeg kan godt læse hvad du skriver, fordi han har været inde på dit private område, men det følte din kone åbenbart bare ikke kun skulle være dit private område. Kan vi ikke blive enige om det? For mig at se er der kun en der er interessant, hvis du vil beholde dit ægteskab, og det er at have fuld fokus på din kone i denne periode. Begynder du at gå til angreb på ham, som hun jo trods alt har valgt til i sit liv, så kan jeg frygte hun kommer til at hade dig.
Hvis du får nok af det hele, så få afreageret, men da ikke på en som ikke burde betyde noget for dig, fordi din kone valgte ham til. Det er din kone du skal fortælle alle disse ting til, som du skriver om her. For mon dog ikke hun forstår dine tanker, og mon dog ikke hun er parat til at stor del af vejen at hoppe på tungen for dig lige nu. Det er de fleste utro i hvert fald, så længe bålet er varmt og de godt stadigvæk kan mindes deres store "fejltagelse".
Din sorte tanker og handlinger er helt normale, tror jeg, men du må love mig ikke at handle på dem for du kommer til at fortryde en dag. Jeg synes du skal søge hjælp hos en psykolog, for du skal have hjælp, så de sorte tanker ikke kommer til handling. Please du skal jo ikke gøre noget der er være end det din kone har gjort vel 😖
Du SKAL tilgive, hvis du vil blive sammen med din kone eller så skal du vælge at gå, for din egen skyld inden din verden går helt i sort og inden andre vælger for dig. DU skal vælge, for at DU får et godt liv.
Om jeg forstår dig, mere end du aner, så jeg ved du er gået en hård tid i møde og det kan tage rigtig lang tid at tilgive rigtig, og de fleste kommer aldrig til at tilgive rigtig. Det vil altid være en del af den bagage ægteskabet har med sig. Lær at lev med det eller vælg en løsning som du i hvert fald kan leve med. Hvis du trænger til at få luft oppe i hovedet plejer motion at virke på rigtig mange mennesker, måske det var en ide. Jeg spurtede rundt på landevejene, da jeg havde det allerværst, så mit hoved var så tomt herefter at jeg dårlig kunne tænke, sikke en indre ro og fred jeg fik. Prøv det vil være min anbefaling.
Pas godt på dig selv for ingen andre gør det for dig. God jul og godt nytår.

Det er et dobbeltsvigt, du har været ude for, og det er rigtig grimt, når det er en, man kender.
Men prøv om ikke du kan værdsatte din kones kærlighedserklæringer, frem for at tænke på det andet. Jeg er enig i, at din fantasi med garanti er gået meget længere, end de sms'er. Tænk positivt, hun er jo hos dig, og det var hun ikke, hvis ikke det var der, hun ønskede at være. Så var hun hoppet lige ud i det med ham den anden, hvis det havde været meningen.
I løbet af et langt ægteskab kan det ikke undgås, at man føler sig tiltrukket af andre, det sker for de fleste. Din kone har ikke levet det ud ved at starte en affære, som nogen vælger at gøre, og det hun har gjort, behøver ikke betyde at hun elsker dig mindre. Hun er gået over stregen for, hvad de fleste ægtefæller synes er ok, men der er vej tilbage for jer.
Måske skal du have lidt individuel terapi, for at kunne tackle de tanker, der er dine, hvis de bliver ved med at drille dig? Jeg tror det er et spørgsmål om at justere sin tankegang en lille smule. Du er nemlig nødt til at slippe det, hvis ikke det skal komme til at fylde for meget, og også nødt til at sætte en stopper for dine bebrejdelser imod din kone. På et eller andet tidspunkt skal hun have udstået sin straf, og du skal helhjertet kunne tilgive. Det tager selvfølgelig tid at nå dertil, men jeg er sikker på som en anden debattør er inde på, at I kan bruge det positivt, hvis i vil, større er skaden trods alt ikke. Der skal bare to til.
Lad være medat lokalisere din vrede over på ham, din kone har skrevet til. Glem ham, luk ham ud af dit liv, og brug ikke energi på ham, men på dit forhold til din kone. Han har ikke skrevet til hende uden hendes ønske, og uden at hun har svaret igen. Du kan ikke ændre det, han har gjort, højst skaffe dig en voldsdom på halsen, og den sejr skal du ikke forære ham, men du kan ændre forholdene i dit ægteskab, og få det bedste ud af det. Det er naturligvis ok at have alle disse tanker om hævn, men lad det blive ved tanker.
Mvh
Ulykkelig

Det er altså din kone, du skal være vred på - og rette din energi mod. Det er hende, som har svigtet jeres ægteskab, det er hende, som har bragt en 3.part ind i jeres tosomhed, det er hende som ikke har vist dig respekt, og det er hende, som i al hemmelighed, har indledt et forhold, uden om dig.
Sørg nu for, at rette fokus på, hvor fokus hører hjemme - og det er hos din kone, og kun hos din kone. Ellers har du ingen chance at redde jeres forhold, hvis det er det, du vil.

Det er virkelig dejligt at I kommer med støtte og gode råd.
Jeg kan se så mange gode ting i det I skriver, og nogle af tingene var jeg godt klar over, men mine tanker overskygger ind imellem, simpelthen alt logik.
Flere af de mennesker i min vennekreds, jeg har talt med om dette, siger også at jeg måske skulle prøve at tale med en psykolog.
Jeg er nok meget sortseer i det hele taget. Jeg får altid øje på det negative i ting og situationer, før jeg overhovedet overvejer at se efter det positive.
Det har jeg taget mig selv i mange gange, og er ikke en rar egenskab at besidde, da det ikke er noget man selv kan kontrollere.
Så konklutionen må blive, at hvis tingene ikke ændre sig til det bedre, så vil jeg først i det nye år, prøve at få en aftale i stand med en psykolog.
Indtil da vil jeg prøve følge jeres råd, og fokusere på min kone, og prøve at få hverdagen til at køre uden sorte tanker.
Det har jeg sagt til mig selv mange gange, og en dag kommer jeg forhåbentlig over på den anden side, og falder ikke tilbage..
Endnu engang tak for støtten.
Mvh
Ægtemand

Så enkelt kan det være. Du savner sikkert den kvinde du elskede - tænker her på du savner det hos hende der gør hende lykkelig pga. DIG. bedre bekræftigelse kan nemlig ikke fåes fra den man elsker. Tror det er dette der slukker dig, du er kommet i tvivl om hvad der er hvad nu, og i tvivl om du gør hende lykkelig nok.(?)
Jeg tror ikke det med at hun hele tiden SIGER hun elsker dig, eller krammer osv. kan overbevise dig. Min mand har da også været på vagt og slukket kunne jeg mærke, og har haft god grund til det også, da jeg var ham utro og stadig har følelser også for en anden mand. Men jeg har altså valgt at være sammen med min mand, fordi det er HAM jeg vil have en fremtid sammen med og jeg elsker ham højt. Elsker også mit liv sammen med ham, og har fundet af at det er vigtigt at vise ham ,at vores samliv er det jeg trives med.
Den bedste måde at overbevise min mand om jeg elsker ham, det er at hvile i mig selv og ikke andet. Og da slet ikke presse til sex, hvis han er slukket (han er iøvrigt som dig også en sortseer😖) hvilket han var i en periode- Ikke lige efter efter min utroskab men det kom snigende, nok fordi han mærkede jeg ikke var lykkelig - jeg har også været ret deprimeret. Det er heldigvis lettet nu og jeg stortrives p.t. med ham.[l]
Så der er løst op igen. En forvandling KAN ske, når man giver nuet en chance!
Ville bare skrive det for at opmuntre dig lidt. Så jeg opdagede at det bedste jeg kunne gøre var at vise min mand at jeg TRIVES i samvær med ham. For det er lige her han nemlig elsker mig mest, og så tænder han helt naturligt - så ved han jo også at HAN er årsag til jeg trives og er lykkelig. Vigtigt for en mand, har jeg opdaget 😉
Du må finde ud af hvad der ved din kone tænder dig mest - skulle ikke undre mig om det var det samme. Altså at du føler hun trives og at DU er årsag til hendes glæde, hvilket er langt større bekræftigelse end nok så mange "trøstende" ord om hun elsker dig osv. osv. Kunne du ikke bare sige til hende, at du ikke ville være jaloux, hvis du kunne MÆRKE hun var lykkelig sammen med dig?
Men inden kunne du jo også prøve at ændre lidt på din egen oplevelse af livet, som det nu har formet sig. Tænk på alt det i livet, der kan glæde dig som IKKE har noget med din kone at gøre. Find glæden UDEN hun er del i den, for alt andet lige er vi alle enkeltindivider og kan og skal helst kunne finde glæde i livet uden den anden altid er årsagen. Koncentrer dig om det og find INDRE glæde over småting. Livet er jo magi og alle har evnen til at føle og mærke livet indefra (fremfor udefra) som en lykkefølelse. Prøv i det mindste at tænke i de baner, og bliv ved med det nu. Bliv ved med at finde de ting, der glæder dig og som HUN ikke er del af - og lad hende være uden at lukke hende ude. Iagttag hvad som sker - både med hende og dig, det er en metode jeg selv bruger og har glæde af.
Måske kan du så pludselig SE hende og den person du sikkert savner hos hende. Og hende kan du vække til live igen. Det gjorde min mand, og pludselig en dag tog han mig ind til sig og sagde "Nu er du igen min ...." Hans varme og lykke følelse forplantede sig hurtigt til mig uden videre. tror din kone savner at mærke (ikke vide) du elsker hende - at mærke hun gør dig varm og lykkelig. Du kan tro det kan tænde hende 🙂
Synes du skal se dette som et projekt, og ikke synke ned på dyrestadiet med dine lyster til at banke ham din frække ven. Puh ha slet ikke en god idè. Gennemsku ham i stedet og vis du er ovenpå, og skidt med ydmygelsen!!
Tror nemlig det også er DÈT, der trigger dig overfor ham. Se ham dog i stedet som lidt latterlig, at han sådan har haft brug for din kone. Tænk på ham i den dur i stedet, ja som en stakkels mand der ikke får nok sex derhjemme. Langt bedre hvis du gør det! Så slår du ham uden at SLÅ ham, hvis du forstår.
Hvad med at tage livet med lidt humor også, hvis du kan. Netop HUMOR adskiller os fra dyrene - så vidt jeg ved, selvom min kat nogle gang ser ud som er den ved at dø af grin 😃
Glædelig Jul og ønsker til dig om kærlighed og lykke med din kone i det nyt år.🙂[l]
Pusser

Hej med dig.
Har selv prøvet det samme for 2 år siden, har det dog stadig i baghovedet og jeg havde det rigtig skidt i et helt år efter. Man kan dog godt komme igennem det, men det tager sin tid, men hvis din kone ikke samarbejder og forstår din vrede, så synes jeg helt sikkert du får det rigtig svært. Jeg tror simpelthen ikke den anden part helt forstår, hvor ondt det gør og hvor vildt ked af det man bliver - desværre.
Jeg er selv overrasket over hvor ondt det gjorde og hvor lang tid det tog, at komme ovenpå. Jeg har bare gjort op med mig selv, at hvis det sker igen, så er jeg væk.
Min kæreste ved jo hvor ked af det jeg blev, så hvis han gør det igen, så er der vist ikke meget respekt at hente hos ham.
Jeg har også selv været på dupperne, ikke synligt, men det sidder jo i baghovedet hele tiden og tankerne kører rundt i hovedet på en.
Fortæl din kæreste hvordan det er, og hvis hun ingen forståelse har overhovedet, så er det vel svaret. Forstår hun dig, så kan det godt lykkes, men det tager rigtig lang tid.
Knus herfra.
🙂