Jeg forelskede mig i en psykopat
For 3 måneder siden så jeg ham første gang. Jeg fik den der underlige fornemmelse i maven hver gang jeg stødte på ham, og ih hvor var han dejlig... for 1½ måned siden begyndte vi så at ses. Og hvor var han dejlig! Jeg blev hurtigt forelsket, og jeg tænkte ikke på andet end ham.. For en uge siden lå han og spurgte om jeg elskede ham, og han snakkede om hvad mine forældre ville sige til hvis de mødte ham.
Han elskede sin lillesøster overalt på jorden, og snakkede tit om hende og forskellige minder. Han fortalte om hendes kærester, som han først skulle "godkende" og hvordan han var bange for hun skulle tage alene hjem fra festerne, så han altid hentede hende eller betalte alle hendes taxa'er...
Han havde gået på teknisk skole, og havde et par gange nævnt nogle ting om hans skoletid. Jeg mødte nogle af hans venner, og han snakkede tit i telefon med mig fra sin ene vens tlf når de var sammen.
Han ringede til mig flere gange om dagen, bare for at sige "hej" og høre min stemme.
Igår skulle min mor, der har et kuld hvalpe, så til dyrlægen med dem alle. Af ren tilfældighed var jeg forbi om morgenen, og min far spurgte om jeg ikke kunne hjælpe hende da det var svært for hende at have 7 hvalpe med. Jeg var ikke meget for det da jeg havde en aftale, men valgte så alligevel at hjælpe hende.
Vi kommer derop, og jeg ser så en hvalp der ligner den han har 100%. Jeg bliver lidt underlig, for det er en pige der bærer på den - og tænker blot at det nok bare er mig der ser forkert. Han boede dessuden ikke i samme by som mig, så hvorfor skulle hans lille hvalp dog være der.
Jeg går ind i venterummet, og set at hun sætter sig ved siden af... HAM!!! Det er hans kæreste!
Jeg bliver helt underlig, og jeg kan se i hans blik der er noget galt - han kommer heller ikke hen til mig eller noget. Jeg får kvalme og hovedpine og det hele snurrer rundt. Jeg går flere gange ud og ind af klinikken, og min mor bliver ved med at sige jeg skal konfrontere ham foran hans kæreste.
Så går jeg ind... Pludseligt rejser de sig begge og begynder at gå ud - uden deres hvalp har været til undersøgelse, så vidste jeg måtte slå til her..
"Hvaeh... er det din kæreste?"
"øh ja det er det.."
Jeg bliver helt paf... men pludseligt flyver det bare ud af munden på mig: "Det er da meget flot klaret taget i betragtning af at vi har set hinanden i et stykke tid nu"
Hans kæreste går helt amok, slår ham og råber af ham - forståeligt! Jeg står der med et knust hjerte og ved ikke hvordan jeg skal reagere.
Hun kommer over til mig og fortæller de lige har købt hus sammen, som de netop er flyttet ind i - og hun beder om mit nr..
Hans kæreste og jeg snakker så meget i løbet af dagen, og det er her det HELT store chok kommer:
Alt han har fortalt mig er LØGN!
Han har INGEN lillesøster... Alt han har fortalt om sin familie passer ikke, den "vens" nr han ringer fra er hans eget - han har haft flere telefoner! Han har aldrig gået på de skoler han har fortalt om, manden har ikke engang et kørekort. Han er ikke opvokset de steder han har fortalt minder om, han har ikke arbejdet de steder han fortalte - og de venner han har haft, har alle gået under falske navne (som han ikke nævnte ud over når vi var alene). Selv hans EGET navn!
Jeg har det på sin vis dårligt over at være så selvisk at være ked af det, når nu der sidder en pige der i et år har været fast sammen med ham og når de har købt hus. Men gud hvor har jeg det forfærdeligt! Jeg var så forelsket i ham.. han var alt jeg ønskede mig - og nu finder jeg ud af at ham jeg har været så forelsket i, ham jeg var begyndt at elske - han slet ikke eksistere ud over ved udseende.
Jeg ved virkeligt ikke hvordan jeg skal komme videre! Jeg er i chok, jeg har kvalme over det - alt har bare været en løgn, ALT! Hvordan kan han gøre det? Hvordan kan han være så syg i hovedet at opdigte alt? Hvorfor MIG?! Det er noget man ser på amerikanske b-film - det er ikke noget der sker her i danmark og så for MIG?
Hulk!
Jeg aner virkeligt ikke mit levende råd om hvordan jeg skal komme videre fra det her.
Han elskede sin lillesøster overalt på jorden, og snakkede tit om hende og forskellige minder. Han fortalte om hendes kærester, som han først skulle "godkende" og hvordan han var bange for hun skulle tage alene hjem fra festerne, så han altid hentede hende eller betalte alle hendes taxa'er...
Han havde gået på teknisk skole, og havde et par gange nævnt nogle ting om hans skoletid. Jeg mødte nogle af hans venner, og han snakkede tit i telefon med mig fra sin ene vens tlf når de var sammen.
Han ringede til mig flere gange om dagen, bare for at sige "hej" og høre min stemme.
Igår skulle min mor, der har et kuld hvalpe, så til dyrlægen med dem alle. Af ren tilfældighed var jeg forbi om morgenen, og min far spurgte om jeg ikke kunne hjælpe hende da det var svært for hende at have 7 hvalpe med. Jeg var ikke meget for det da jeg havde en aftale, men valgte så alligevel at hjælpe hende.
Vi kommer derop, og jeg ser så en hvalp der ligner den han har 100%. Jeg bliver lidt underlig, for det er en pige der bærer på den - og tænker blot at det nok bare er mig der ser forkert. Han boede dessuden ikke i samme by som mig, så hvorfor skulle hans lille hvalp dog være der.
Jeg går ind i venterummet, og set at hun sætter sig ved siden af... HAM!!! Det er hans kæreste!
Jeg bliver helt underlig, og jeg kan se i hans blik der er noget galt - han kommer heller ikke hen til mig eller noget. Jeg får kvalme og hovedpine og det hele snurrer rundt. Jeg går flere gange ud og ind af klinikken, og min mor bliver ved med at sige jeg skal konfrontere ham foran hans kæreste.
Så går jeg ind... Pludseligt rejser de sig begge og begynder at gå ud - uden deres hvalp har været til undersøgelse, så vidste jeg måtte slå til her..
"Hvaeh... er det din kæreste?"
"øh ja det er det.."
Jeg bliver helt paf... men pludseligt flyver det bare ud af munden på mig: "Det er da meget flot klaret taget i betragtning af at vi har set hinanden i et stykke tid nu"
Hans kæreste går helt amok, slår ham og råber af ham - forståeligt! Jeg står der med et knust hjerte og ved ikke hvordan jeg skal reagere.
Hun kommer over til mig og fortæller de lige har købt hus sammen, som de netop er flyttet ind i - og hun beder om mit nr..
Hans kæreste og jeg snakker så meget i løbet af dagen, og det er her det HELT store chok kommer:
Alt han har fortalt mig er LØGN!
Han har INGEN lillesøster... Alt han har fortalt om sin familie passer ikke, den "vens" nr han ringer fra er hans eget - han har haft flere telefoner! Han har aldrig gået på de skoler han har fortalt om, manden har ikke engang et kørekort. Han er ikke opvokset de steder han har fortalt minder om, han har ikke arbejdet de steder han fortalte - og de venner han har haft, har alle gået under falske navne (som han ikke nævnte ud over når vi var alene). Selv hans EGET navn!
Jeg har det på sin vis dårligt over at være så selvisk at være ked af det, når nu der sidder en pige der i et år har været fast sammen med ham og når de har købt hus. Men gud hvor har jeg det forfærdeligt! Jeg var så forelsket i ham.. han var alt jeg ønskede mig - og nu finder jeg ud af at ham jeg har været så forelsket i, ham jeg var begyndt at elske - han slet ikke eksistere ud over ved udseende.
Jeg ved virkeligt ikke hvordan jeg skal komme videre! Jeg er i chok, jeg har kvalme over det - alt har bare været en løgn, ALT! Hvordan kan han gøre det? Hvordan kan han være så syg i hovedet at opdigte alt? Hvorfor MIG?! Det er noget man ser på amerikanske b-film - det er ikke noget der sker her i danmark og så for MIG?
Hulk!
Jeg aner virkeligt ikke mit levende råd om hvordan jeg skal komme videre fra det her.