Jeg holder fest på Lørdag!
Alle der vil komme - er velkommen?
Fødevarestyrelsens skærpede kurs over for etniske restauranter er svær at overholde. Meget papirarbejde.
Hvordan behandler de det kød, som importeres til Danmark fra Argentina, Brasilien eller New Zealand. Hvorfor er der noget galt i, at jeg transporterer et par hele lammekroppe fra Holstebro i min bil ind til køkkenet, spørger Idris Guman, chef for restauranten Pearl India i Nørregade.
- Og hvad vil I danskere gøre, hvis de etniske restauranter bliver så trætte af alle de handleplaner, kontrolbesøg, påbud, hygiejnekurser og bøder, som Fødevarestyrelsen slår os med, at vi beslutter os for at dreje nøglen om i en måned, spørger restaurantchefen.
- Jeg gør, hvad jeg kan for at rette mig efter reglerne og lytter til den tilsynsførende, som kommer i forretningen. Men der sker hele tiden noget nyt, så vi skal lave mere papirarbejde end drive restaurant, siger han.
Han kom selv i klemme først på ugen, da naboer blev forarget over hans måde at transportere slagtede lam i en indkøbsvogn fra et nærliggende supermarked. Også en dyreværnsorganisation var inde over, men nogen form for dyrplageri var der ikke tale om. Der kunne højst være tale om det moralske i at køre slagtede dyrekroppe rundt i en baggård, hvor børn og deres forældre har deres gang.
Sur over sur smiley
Lene Larsen, tilsynsførende ved Fødevarestyrelsen i Region Syd skred ind med et foreløbigt forbud mod anvendelse af hele dyrekroppe i restauranten. Nogle forhold omkring et uautoriseret baglokale skal også rettes op.
- Jeg har fået en sur "smiley", og det er jeg selvfølgelig ked af, når jeg ellers altid har haft den gladeste og bedste. Men naturligvis retter jeg mig så godt, som jeg kan, efter den tilsynsførendes anvisninger. Men de to lam var altså ikke til restauranten. Jeg hentede dem helt legalt på et slagteri i Holstebro. Ikke til restauranten, men til bespisning af familien og vores mange gæster fra Pakistan, siger Idris Guman.
Døde dyr tør de ikke se
- Når vi tjekker restauranter, er det ikke den laveste fællesnævner, som sætter standarden. Vi ser heller ikke gennem fingrene, fordi der er tale om etniske forretninger. Der gælder fuldstændig samme regler for dem som for en dansk restaurant, siger Lene Larsen, fra fødevareregionen.
- Vi forholder os til de faktiske forhold, som vi støder på. Vi diskuterer dem ikke. Den nye lov giver mulighed for hårdere sanktioner, og det reagerer de forretningsdrivende måske på, siger hun.
Idris Guman mener ikke, det var korrekt at angribe ham for transport af lam i egen varebil, indkøbsvogn og uden emballage.
- Den dag var restauranten lukket, og det er kun fordi, der er nogle vegetarer i Nørregade 56, som ikke kan tåle at se et dødt dyr. Det er i sig selv fantastisk, når man i aviser og på tv godt kan tåle at se døde mennesker, siger han.
- Det er nu en gang sådan, at en slagter smider et dødt dyr op på nakken og bærer det ind i sin forretning. Ikka alle er vegetarer, siger han.
Jeg er kokken i eget land!
http://www.fyens.dk/article/765917
Fødevarestyrelsens skærpede kurs over for etniske restauranter er svær at overholde. Meget papirarbejde.
Hvordan behandler de det kød, som importeres til Danmark fra Argentina, Brasilien eller New Zealand. Hvorfor er der noget galt i, at jeg transporterer et par hele lammekroppe fra Holstebro i min bil ind til køkkenet, spørger Idris Guman, chef for restauranten Pearl India i Nørregade.
- Og hvad vil I danskere gøre, hvis de etniske restauranter bliver så trætte af alle de handleplaner, kontrolbesøg, påbud, hygiejnekurser og bøder, som Fødevarestyrelsen slår os med, at vi beslutter os for at dreje nøglen om i en måned, spørger restaurantchefen.
- Jeg gør, hvad jeg kan for at rette mig efter reglerne og lytter til den tilsynsførende, som kommer i forretningen. Men der sker hele tiden noget nyt, så vi skal lave mere papirarbejde end drive restaurant, siger han.
Han kom selv i klemme først på ugen, da naboer blev forarget over hans måde at transportere slagtede lam i en indkøbsvogn fra et nærliggende supermarked. Også en dyreværnsorganisation var inde over, men nogen form for dyrplageri var der ikke tale om. Der kunne højst være tale om det moralske i at køre slagtede dyrekroppe rundt i en baggård, hvor børn og deres forældre har deres gang.
Sur over sur smiley
Lene Larsen, tilsynsførende ved Fødevarestyrelsen i Region Syd skred ind med et foreløbigt forbud mod anvendelse af hele dyrekroppe i restauranten. Nogle forhold omkring et uautoriseret baglokale skal også rettes op.
- Jeg har fået en sur "smiley", og det er jeg selvfølgelig ked af, når jeg ellers altid har haft den gladeste og bedste. Men naturligvis retter jeg mig så godt, som jeg kan, efter den tilsynsførendes anvisninger. Men de to lam var altså ikke til restauranten. Jeg hentede dem helt legalt på et slagteri i Holstebro. Ikke til restauranten, men til bespisning af familien og vores mange gæster fra Pakistan, siger Idris Guman.
Døde dyr tør de ikke se
- Når vi tjekker restauranter, er det ikke den laveste fællesnævner, som sætter standarden. Vi ser heller ikke gennem fingrene, fordi der er tale om etniske forretninger. Der gælder fuldstændig samme regler for dem som for en dansk restaurant, siger Lene Larsen, fra fødevareregionen.
- Vi forholder os til de faktiske forhold, som vi støder på. Vi diskuterer dem ikke. Den nye lov giver mulighed for hårdere sanktioner, og det reagerer de forretningsdrivende måske på, siger hun.
Idris Guman mener ikke, det var korrekt at angribe ham for transport af lam i egen varebil, indkøbsvogn og uden emballage.
- Den dag var restauranten lukket, og det er kun fordi, der er nogle vegetarer i Nørregade 56, som ikke kan tåle at se et dødt dyr. Det er i sig selv fantastisk, når man i aviser og på tv godt kan tåle at se døde mennesker, siger han.
- Det er nu en gang sådan, at en slagter smider et dødt dyr op på nakken og bærer det ind i sin forretning. Ikka alle er vegetarer, siger han.
Jeg er kokken i eget land!
http://www.fyens.dk/article/765917