Jeg mærkee efter indeni - og reagerede på det

Kender du det - du ser denne her fyr, gennem nogen tid udvikles der følelser .....der sexes, hygges, snakkes, puttes, ses film, sms'es hver dag - pludseligt en dag opdager du, at du giver for meget og han for lidt .... og du finder dig selv siddende i flere dage og stirre på en mobil, der er helt stille .....mærker tristheden skylle indover dig .... og pludseligt skriver han igen: "Hej Søde - Hvordan går det - skal vi snart ses?"
Lige DER står du med et valg - hopper du i med begge ben igen og lader glæden ved at høre fra HAM overmande dig - og havner med tristheden igen en dag før eller siden?
Eller
Vælger du at fortælle ham at du har det fint, men at i ikke skal ses mere - ihvertfald ikke på fast basis?
Jeg har begge arme op over hoveet, for jeg valgte at trodse mit kvindelige gen og dermed lod jeg mig IKKE overmande af glæde, men tog valg nr. 2! Han er ikke god for mig, når jeg bliver så trist ved ikke at høre fra ham - ved at føle mig afvist, når jeg har kontaktet ham siden vi sås i sidste uge... Jeg tog styringen tilbage!
Hurra for mig :)

er jeg sikker på

men er heller ikke fra generationen hvor mobilen skal bippe med en besked hver 5. minut -fyren kan jo have nok at se til, men det betyder vel ikke at han har glemt mig?
Jeg synes det er helt andre faktorer der gør sig gældende for mig - om han kan lide mig som den jeg er, og viser det når vi er sammen - og så synes jeg da ikke der går noget af mig for at skrive et par linjer, hvis jeg synes han bliver lige lovligt stille..
Måske er jeg bare ekstra tålmodig, men man siger jo også at alt godt kommer til den der venter!

da jeg stak til søs som 15 årig skulle jeg være lykkelig hvis jeg fik et brev efter 3 måneder, min mor havde bagt en sandkkage og sendt til mig, men da skibet sejlede fra havn til havn og fra land til land, fik jeg først sandkagen efter 1½ år, den var naturligvis smuldret og tør, men den smagte godt alligevel, hvorfor er det så vigtigt med de åndsvage sms, jeg har ingen mobil, og jeg får det heller aldrig, for der er ikke noget der er så røvsygt som at få en besked når man er på arbejde.
hvis du mener det, så skriv et brev med hånden, alt det fis med mail og sms har taget overhånd, og det værste er næsten at utallige håndværkere skal svare mobilen omgående, også selvom de ligger og fixer nogle rør eller isolering under et hus.

Du er sikkert bevidst om, hvorvidt det er et spil han driver med dig og ikke at han er lovlig undskyldt for tavsheden. Så tillykke til dig.

Har mange mænd det sådan at interessen og kærligheden fuser lidt ud når der er gået en rum tid... Måske er det fordi at mænd kommer fra Mars og Quinder fra Venus.. 😉Hehe!
Det jeg prøver at sige er at mænds omsorgsgen nok ikke er så udviklet som Quinders...Tja, nogle mænds gen er vel mere udviklet end andres... Det er det gen der gør at Fruen får serveret morgenmad på sengen... En gang imellem.. 😉😃
Mange mænd bryder sig heller ikke om pludselig at blive sat i bås og "anbragt" i faste
"kedelige" rammer.. 😉

Det mest fremherskende gen at mænd har det er vist huleboer genet,😃😃

Og så vil jeg bare lige sige tak til dig, for du har lige givet mig den fornemmelse, at jeg ikke er ved at gå helt galt i byen med ham her.
Men du har ret. Godt valgt af dig. :)