Jeg skræmmer ham væk

Hej, jeg håber nogen kan hjælpe mig....[l]
Jeg er meget forelsket i en fyr, og vi bor desværre alt for langt væk fra hinanden, i hver vores land. Vi snakker sammen hver dag i flere timer. Vi har mødtes, og jeg ved jeg elsker ham, selvom det føles overrumplende og uoverskueligt.
Det føles som om han har svært ved at gengælde det jeg føler. Men han viser mig på alle måder at det er mig han vil. Han bruger sjældent de "store ord", og siger han ved godt han er dårlig til det... Og han siger at han har et stort ønske om at være sammen med mig, og se hvordan tingene udvikler sig. Jeg har sagt til ham mange gange at jeg elsker ham.
Måske for mange😖.... Nu er jeg bange for at jeg skræmmer ham væk med min kærlighed.
Han sagde igår til mig, at det føles som om jeg presser ham op i et hjørne for at tvinge ham til at elske mig, og at han føler at han ikke kan leve op til de store følelser jeg viser.
Jeg kan jo godt se hvad han mener. Men hvordan kan jeg vise/sige at jeg elsker ham uden at "æde ham op"? Kunne godt tænke mig at høre nogle bud på det?
Hvorfor er det så svært for ham❓Elsker han mig? Jeg er så utrolig bange for at miste ham[:*(]
Jeg trænger vist til at høre nogle vise ord om kærlighed 😕 [l]
Håber
C

pas på hvis ikke, for man kan godt "tro" man elsker en bare fordi man snakker/skriver godt sammen hele tiden er ikke ens betydning for man overhovedet kan sammen når man ses.
du siger i er i hvert jeres land, vil nødig male fanden på vægen, men så er der også rig mulighed for han har kæreste på ved siden af , han måske bare ikke kan/vil sige det til dig?
nogen kan distance forhold men det er altså ikke nemt, helelr ik selvom det er inde for landets grænser, så tænk jer godt om og vær sikker inden i hopper ud i et evt.forhold.
jeg ville personligt ikke kunne sådan et forhold igen da man ses for sjældent og så har jeg erfaringen med han bare har en eller flere ved siden af.

Vi har været sammen i en måned ud af de ca 6 måneder hvor vi har snakket sammen hver dag!
Jeg er 100% sikker på han ikke har en anden.
Tak ellers for dit indlæg. Ja, det er en stor tålmodighedsprøve at have et langdistance forhold.
C

Han har jo været ærlig overfor dig, og sagt at du presser ham. Tro mig, det får du ikke noget godt ud af.Mænd vil jage, ikke jages!!Slap af, virk ligeglad, lad være med at bruge store ord. Måske vil han få interesse for dig, men helt ærligt så tror jeg løbet er kørt. Kom videre med dit liv og lær af dine fejl. Held og lykke!

Hej C., jeg har prøvet at være i præcis samme situation som dig, dog ikke langdistance uden for landets grænser. Generelt forelsker jeg mig hurtigt og stærkt, og har det vel også sådan lidt principielt at jeg vil kunne vise den mand jeg elsker, at jeg elsker ham. Jeg gider ikke gå ind på de spil, hvor det gælder om at spille kostbar og være distanceret etc.
Men så alligevel. Jeg prøvede det engang, hvor jeg havde det som dig: kunne mærke at nu var jeg for meget, samtidig med at jeg var så bange for at miste ham. Så jeg skrev en kort sms til ham, hvor jeg sagde at det var helt ok hvis han havde behov for at vi tog det mere roligt og gav hinanden mere rum, og at hvis vi var rigtige for hinanden, ville vi jo finde ud af det hen ad vejen. Det var SÅ svært at skrive. Både fordi det jo ikke var det, jeg ville - jeg ville have den STORE kærlighed - og fordi jeg var så bange for at miste ham. Men jeg åd det i mig. Og var tilbageholdende med at kontakte ham i de efterfølgende uger. Dét bragte ham på banen. Han havde bare brug for at få lidt tid og snor til at kunne mærke sine egne følelser uden at jeg hele tiden kastede mine over på ham.
Vi var kærester i flere år derefter, og selv om det ikke holdt i længden (jeg gik fra ham senere), har jeg lært af det: at selv om det er mig meget imod og selv om jeg stadig vil insistere på at kunne vise den mand jeg elsker, at jeg elsker ham, så erkender jeg også at nogle gange er jeg nødt til at give slip og lave distance. Du ved: "If you love somebody, set them free; and if they don't come back, it was never meant to be; but if they do, they are yours for true".
En anden mand i hans alder sagde til mig at det lød som om han var på vej væk og at jeg bare skulle droppe det; men sådan var det slet ikke. Han havde bare brug for plads til at kunne mærke sig selv.
Held og lykke med det :o)

ja så er der større mening bag dine ord:)
men nogen er bare så hurtige til at sige "jeg elsker dig"... faktisk er den eneste jeg har sagt det til min datter
men krydser fingre for jer. men husk og lyt til hvad han siger, for hvad han ikke mener det holder det jo ikke

Ja jeg kan godt mærke at det kræver meget mod at give slip, og give ham plads og tid til at finde sine føleleser. Men det har et hvert menneske jo brug for, så det vil jeg prøve at give ham. Selvom angsten for at han glider væk fra mig lige med det samme melder sig.
Men det er vel den chance man må tage i kærlighed.
Tak for dit gode svar.🙂

Hmm.... jeg mener han har rimelig interesse for mig. Han ringer mig jo stadig op to gange om dagen... Hvilket er skønt. Jeg vil bare så gerne høre ham sige "de ord" til mig... Det er jo det jeg venter på. Derfor har jeg da ikke lyst "til at komme videre med mit liv", hvis det betyder at jeg skal opgive ham😕

Hej med dig C
Du har ret i at det kan være overvældende at blive forelsket, men det er det jo på den fede måde, ikke sandt ?
Når det er gengældt 100% så vil det være mindst lige så naturligt / unaturligt for ham og han vil opføre sig tilsvarende....øøh overvældet!
Hvis han siger at han føler det somom du presser ham op i et hjørne, så undskyld jeg siger det´, men så er han sku da ikke helt 100! Den tanke er så fjern, når kærlighed er gengældt og dybfølt fra begge parter.
Og en anden ting som min erfaring siger mig....det er jo ikke uden grund at du får tanker om at miste og ja nærmest bebrejder dig selv og forudsiger en spådom om, at du måske mister ham.....det kommer ikke af sig selv, vel?
Ens intuition har det med at fortællle een nogen sandheder, men nogen gange så er de bare så skide trælse at høre på, at man vælger at overhøre dem, og så bliver man istedet fucked up frusteret og giver sig selv skylden for ditten og datten og søger forklaringer på det mest utrolige.
Istedet for bare at sige..ok jeg stoler på det jeg føler, mærker, og tænker.. ..og jeg har sku en fornemmelse af, at der er noget som ikke er helt 100 her.
Men det du ved og som du ihvertfald kan forholde dig til, det er´´at det ikke er dig og dine følelser for ham der svigter, og dem skal du sku aldrig sætte under din skæppe!.
Om han kan og vil gengælde og modtage og give,,,ja det så han jo så selv vise, og gør han ikke det på en sådan måde så du kan mærke at han er 100.....så lyt til det du godt ved og lad være med at bombe dig selv med skyld, og andre søforklaringer.
nogen gange går tingene bare ikke som vi vil ha det´, men de går som de skal!
Held og lykke...og pas nu godt på dig.[s][s]
Quinde