Jeg vil være glad igen,

Det var ikke længe siden jeg gik fra min mand, som jeg var gift med i over 7 år og har en datter med. Siden da, jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at komme over skillemisse smerter, og de følelser jeg havde. Jeg var ud og finde mine gamle venner hvor dengang jeg dæmpet kontakten med mest pga. at jeg var for travlt med barnet, mand og uddannelse. Jeg har endda været til flere mærklig jobs som jeg ikke behøvet, tog MC kørekort, dyrket sport og besøgte familien mere end 3 gange om ugen. Jeg har også prøvet at opbygge min uddannelse. Jeg anede ikke hvordan jeg kunne klare mig, som singel mor, med fultidsjob, med aktivititer osv. Men alt det her hjalp, jeg fik det bedre og kom tilbage til det glade mig. Men så var jeg parat til et nyt forhold, jeg mødte en mand og var glad for ham og at være sammen med ham, jeg blev opført som en prinsesse, og han var så dejlig. Problemmet er at efter jeg blev gift med ham, har han ændret sig meget. Han er ofte sur, let irriteret, og et forket ord jeg siger skal jeg "ligesom" straffes for den dagevis.
Dagene går ikke nem, og alt er så kedelig og tørt, og han er mere aggrasiv og uhøflig mod mig. Jeg er begyndt nu at tvivle på mig selv, og mine følelser for ham er blev nu svagere med tiden.
Opføre jeg ham blødt, kærligt og sødt duer det ikke! Det omvendte duer heller ikke, det er når jeg prøver at sætte faste grænse med ham og kræver respect.
Det er ikke så let med den mand, faktisk min eks. Var meget nemmere at kunne snakke og kommunikere med.
Han har et uddannelse, men ikke et job, eller en form for aktivitet, og jeg tænkte måske dette gøre at han er så sur og irriteret så ofte!
Jeg vil ikke ødelægge mit andet ægteskab, men jeg vil også have det godt og være lykkeliget.

Måske mener din mand også at du har ændret dig siden i mødte hinanden, når alt er nyt og spændene er det lettere at tilgive hinanden, men når dagligdagen melder sig, begynder nogle ting måske at genere den anden part, så meget at det ender ud i små skænderier eller uhøfligheder som du kalder det.
Min samleverske mener også at jeg har ændret mig og vrisser af hende, hun har til dels ret i dette, men hun har bestemt også ændret sig meget, og holder sig heller ikke tilbage med at vrisse af mig. Rent faktisk vrisser hun så meget af mig, at jeg har besluttet jeg ikke får et længerevarende forhold hende, med andre ord er jeg begyndt at søge efter en lejlighed. En trist afslutning på et forhold til en skøn og dejlig kvinde, men jeg magter ikke at leve sammen med hende mere, hun vrisser sq dagligt af mig uden grund.
Håber at du får styr på dit liv, jeg er fast besluttet på at mit liv skal lægges om, jeg vil nok være tilbageholdene med, at lukke en ny kvinde ind i mit liv i den næste periode.

Tror du gør en fejl i at prøve at behage ham. Du skriver at uanset hvad du gør er det forkert.
Det vigtigste i et forhold er at kende sine egne grænser - og have respekt for dem. Ellers kan andre jo heller ikke have det. Uanset hvor sur og tvær han bliver skal du kræve respekt.
Og der er ingen undskyldning for at være sådan.
Knus

kan man gøre det mod én man elsker?? Det synes jeg ikke er at spille med åbne kort. Er hun ude af sind, ja så flytter man pronto.
Jeg har fået at vide af kæresten at jeg er for lukket, men sådan er min natur - men jeg kan godt være en glad pige, når jeg trives på jobbet, med familien etc., men sådan er det langt fra altid. Jeg vil nødig vrisse og prøver at tænke mere over om kritikken er berettiget. Kedeligt at nogle glemmer at moderere sig mens tid er.

Er der noget galt i det? Jeg skal vel for f..... have et sted at bo, jeg kan ikke bo på en bænk i parken.

Det er møj svært det med mænd og forhold, og omvendt kan man ikke undværre dem når først de har bidt sig fast, det er meget nemmere at sige fra og gøre noget med risiko, når man har styr på sit liv og man styre det selv, men det er for nogen kedeligt i længden.
Har du overvejet at foreslå parterapi, som henledning til at du har prøvet det før, og er nervøs.
Men når jeg læser at han er uden job og ikke har en aktivitet, så kan jeg godt sætte mig ind i hans tilstand, der er absolut intet værre end at være uden arbejde, og føle sig ubrugelig og hjælpeløs og det gælder også kvinder.
hvis det er en ny situation, så giv ham tid, og støt ham i at han nok skal finde noget, som han bliver glad for.

du kan da bare forlade hende, når du har din egen røv sikret, du lyder som alletiders fyr, der nok vil finde en ny kvinde snart.

altså sikrer min egen røv inden jeg forlader hende, jeg kan som sagt ikke sove i parken, og min familie bor for langt væk til at jeg kan bo der. Og hun vil (vistnok) gerne blive boende i den lejlighed vi har nu, og jeg vil gerne bo et helt andet sted.

Men.... alligevel kunne hun måske godt tænke sig at flytte, hun er i den seneste tid begyndt at tale om et hus jeg havde på hånden til en yderst fornuftig pris, men dengang ville hun bestemt ikke leve der, og når hun omtaler det nu og jeg spørger ind til det, nægter hun at have fortrudt, (det skal dog lige nævnes at det omtalte hus ikke var i optimal stand, men jeg kunne hurtigt få det lavet sammen med min familie og et par venner, og vil nok over en længere tidshorisont satse på selv at finde et af den type).
I dit første indlæg her i tråden skrev du, ==kan man gøre det mod én man elsker?? Det synes jeg ikke er at spille med åbne kort==. Nej du har ganske ret i din betragtning, men.... hun spiller sq ikke med åbne kort selv, men naiv som hun er tror hun ikke at jeg ved det. Tilmed er det langt fra kun hendes vrissen, der har været med til at jeg vil væk fra hende, hvilke andre problemer der er, vil jeg ikke komme nærmere ind på i et forum som dette.
Men som ankerpunkt er hendes vrissen den største del af problemet, der er ikke meget fornøjelse ved, at lægge ører til de samme hovedløse beskyldninger dag efter dag, ting som hun tænker sig til uden at høre mig om det nu er sådan i virkeligheden. F.eks. kan vi sidde og hygges os over middagsmaden, når hun pludselig begynder at vrisse af mig om noget, vi har aftalt 50 gange inden for den seneste måned, og derfor burde være ude af denne verden, men sådan er det ikke i hendes verden.
Måske lyder jeg ikke som en sød fyr i dine ører, men det er op til den enkelte at selv vurdere den slags, jeg vil ikke ophøje mig selv som en helgen, og betragter mig ej heller som sådan. Og som sagt vil jeg være tilbageholdene med at lukke døren op for en anden kvinde i den nærmeste fremtid.
P.S. Du lyder lidt sarkastisk, måske er du slet ikke så god og from, som du gerne vil have det til at lyde.
Men det er netop charmen/ulempen ved et forum som dette, man aner ikke hvem man skriver sammen med, og mange bliver fristet til at skrive noget som ikke er helt sandt, med begrundelse om at det gør de andre nok også.

Hvorfor er folk så dumme at gifte sig - ingen er lykkelige i ægteskabet. Det er den rene jammerdal. Søg skilsmisse hurtigst muligt og find lykken som single.

det var mig der skrev før, men kan godt se jeg skulle ha' logget ind, så du i det mindste kunne se hvem der skrev. Mine ord var muligvis lidt sarkastiske, men nu ikke så hårdt ment - og jeg vil lade det være op til andre at bedømme min godhed og fromhed 😉. Har selv haft et tilbud om ufærdig landlig idyl, men jeg gjorde det fra start klart at jeg ikke har nogen intention om at bo på landet, har selv rødder fra landet, men befinder mig bedst som jeg bor nu midt i byen - og senere hen måske med lidt mere afstand, hvis familien bliver større en dag.
Ud fra dine indlæg kan jeg nu udmærket forstå du vil videre og ønsker det bedste for dig.

og det kan kun gå for langsomt, det bekræftede endnu en overfusning fra samleverskens side mig om, håber at det snart vil lykkedes mig at finde noget at bo i.
Men modsat dig vil jeg ud fra centrum af byen, der er for alt for mange mennesker, for meget larm og huslejen er alt for høj, for meget trafik. Jeg kunne godt fristes af et ukompliceret liv på landet, men hvor finder man lige et sted der er til at betale sig fra?

centrum er at man får en større bolig for de samme eller færre penge, der er mindre larm, mindre trafikkaos, renere luft. Der er da også fordele ved at bo i centrum, der er som regel kortere afstand til indkøbsmulighederne, cafe og resturanter, biografer og specialbutikker, men hvis man tilrettelæggger sine indkøbsvaner bør det ikke være det store problem, og de andre ting bruger jeg ikke hver dag, så det vil ikke genere mig forfærdeligt meget.

men det kræver for mig også man har et godt netværk for at trives ude på landet og kan stille sig til ro med at der ikke lige sker så meget - og vel især afhængigt af økonomi, som du siger, og hvor man står familiemæssigt. Jeg har været dødtræt af at "hænge" i trafikken, og den korte afstand og transporttid til og fra job og interesser jeg har nu er et kæmpe + i min bog - men hver sin smag 😉

Nu er der gået en uge, jeg tror at jeg er så tæt på en skillemisse. Jeg må prøve at nyde mit singel liv.... ! Men det er slet ikke let det her, jeg har opbygget nye drømmer, ønsker med denne mand!

må man forvente, det er ikke alle forundt at de kan bo i gangafstand til deres job. Hvad fritidsinteresser angår, kan jeg ikke se noget problem i at flytte sig efter disse, hvis man ikke har lyst til at bevæge sig hen hvor aktiviteterne sker, har disse nok alligevel ikke den store interesse.
Og det er med at have trygge rammer klar inden man vælger at få børn, der er ikke meget overskud til at tænke på anden bolig, når først man står som de nybagte forældre, så er der pludselig andet at tænke på.
Når jeg kommer alle fordele og ulemper ned i den store regnemaskine, ender resultatet på at jeg vil forsøge at finde mig en bolig i et landområde. Jeg har boet både i byen og på landet, og hvis jeg tænker udelukkende på boligforhold(som ikke var helt optimale da jeg boede på landet) var jeg dog mest tilfreds ude på landet.

og godt at du har valgt hvad du føler er bedst. Held og lykke derude.