kæresten vil have sine behov dækket

jeg tror min kæreste er ved at få en depression igen - han er typisk mærkelig ca hver 3 måned, hvor han først i en periode er nærmest lalleglad, for dernæst at virke deprimeret....
Min mor er for nylig død og min onkel og tante har arrangeret en familie-kom sammen med spisen hos dem, men min kæreste har flere gange nævnt, at han ikke vil med, for han bryder sig ikke om min onkel, men har har i de 3 år vi har været sammen nok taget med til min onkels fødselsdag, så hvorfor al den ståhej nu hvor min mor lige er død....I dag sagde han, at jeg måtte bestemme...Samtidig har han sagt, at han ikke troede det var i min mors ånd, at hele familien skulle samles hos min onkel, for min mor brød sig ikke om min onkel - jeg sagde til min kæreste, at han ikke skulle vurdere, hvad der er rigtigt eller forkert....og jeg ville af respekt for resten af familien ikke blive væk....
I den sidste uges tid, har han givet udtryk for, at hans arbejde er stresset, at han er blevet sur på mig, den ene dag, hvor han ringede og jeg først ringede ham op 2 timer senere - jeg har sagt til ham utallige gange - også før, at jeg ikke altid lige kan tage telefonen, når jeg er igang med at lave mad, eller spise, for så vil jeg gerne side og spise sammen med mine børn og ikke snakke i telefon...
Han føler, at han ikke er så vigtig lige nu, for jeg har haft mere travlt med at finde gravsten til min mor + gravsted + tøj til begravelse, end at bytte en julegave fra ham af...han kan først i dag se, at det hele ikke altid kan dreje sig om hans behov og at min mors død fylder mere, end at jeg kan overkomme at dække hans behov...
Jeg har det så dårligt over alt ovenstående og har allermest lyst til at gøre det forbi med ham, for jeg orker ikke at tilgodese hans behov...
Han har dog idag givet mig en undskyldning og jeg er stadig så skuffet over ham, at jeg ikke helt kan tilgive ham, for hvornår oplever jeg som så mange andre gange, aat han igen bliver egocentreret....!!!
Han har faktisk været single i 15 år, men dog haft lidt elskerinder i den tid, så det er klart, at han i alle disse år kun har haft sig selv at tænke på, men alligevel, for nu har vi jo været sammen i 3 år og når han skal have 1 hel uge til at komme sig over ikke at få sine behov dækket, det ligger ud over min grænsetærskel....
Jeg orker ham ikke, men jeg orker heller ikke at være uvenner med ham lige nu, for jeg har det så dårligt....hvad gør jeg??????

- man los ham ud. Han er jo bare en ekstra balastning. Hvad gør han, for at lette din hverdag, som i forvejen slet ikke hænger sammen?

eller nærmere sagt den juleferie vi lige har haft sammen i 14 dage, for da skulle han lige pointere, at han den ene dag havde taget min ene søn med på tur en halv dag, at mig og mine børn fik lov til at holde juleaften hjemme hos hans mor og at han dagen efter nytår rydede op og støvsugede....ja, men er det ikke helt naturligt, at han støtter mig i denne tid....han mener bare, at han gør noget ekstraordinært..
Jeg har ikke forlangt noget som helst af ham og jeg har heller ikke snakket så meget om min mor...
Det er ok, at han undskylder sin opførsel, men jeg kan ikke bare ryste hans grimme opførsel af mig...endvidere har han brokket sig nogle gange til mig i ferien over, at han truer med at gå hjem til sig selv, fordi her roder, når mit barn leger...
Jeg har tilbøjelighed at tilgive mennesker, for jeg kan ikke holde ud, at gå og være frustreret, men flere gange har jeg dunket mig selv oveni hovedet for at tilgive nogle mennesker, for når de igen og igen opfører sig uhensigtsmæssigt, så bør jeg ikke tilgive..
Alle mennesker siger og gør nogle dumme ting af og til - det gør jeg sikkert også, men når min kæreste ikke kan tilsidesætte sine behov, før han får kniven for struben, det er sgu for meget...
Jeg har bare brug for at komme af med mine frustrationer...

- knald ham en på låget og kom med en af hans egne undskyldninger bagefter. Hvis du er heldig, ser du ham ikke mere derefter.

For mig at se hænger de to ting ikke sammen.
Det han har at gøre lige nu, er at støtte og hjælpe dig, alt hvad han kan (og mere til; glemme sig selv). Hvis han er så egoistisk at han ikke kan se det, er han vel heller ikke værd at samle på!
Som jeg læser det, så har han været sådan, al den tid I har kommet sammen (men I bor ikke sammen sådan som jeg læser det. Er det rigtigt?). Han lyder meget barnlig og er uden empati (fornemmelse for hvordan andre har det), tænker kun på sig selv og sine behov. Det lyder hen ad vejen som psykotiske træk og det er ikke de nemmeste mennesker at omgås.
Om du vil droppe ham eller ej, kan kun du afgøre; hvad andre mener er helt ligegyldigt. Det er jo dig, der skal leve dit liv og give dine børn gode vilkår for en god opvækst. Det får de ikke, fra en mor som bruger mange kræfter, på at finde ud af om hendes kæreste hjælper hende; om hendes kæreste skal blive eller ej.
Hvis du har haft andre indlæg fornylig omkring din mor, så har du ALT RIGELIGT at tænke på nu.
Pas godt på dig selv og giv DIG selv lov til at sørge, sammen med dem DU vil være sammen med og lad ham passe sig selv lidt. Det kunne være det kunne vække ham lidt, måske.
Føler med dig i disse svære tider. Knus fra mig.

det hjælper.
Vil bare lige sige, at det er MEGET farligt for ens psyke at tilgive noget/bide noget i sig, man egentlig ikke ønsker at tilgive/bide i sig.
Du skal tage meget mere hensyn til dig selv. Og at dit barn roder når det leger, det siger sig selv. Han skal da være glad for, at dit barn leger og ikke sidder i en krog og er tavs/inaktiv. Men det forstår han nok ikke.
Som du siger, så er det IKKE noget ekstraordinært at rydde op eller støvsuge efter en fælles fest.
Jeg kan ikke sige det ofte nok. PAS PÅ DIG SELV!!!!(Kærligt ment, tro mig.)

tror også, at jeg skal gribe til yderligheder-knalde ham en på låget, for at slippe af med ham....

jeg hader nogle gange mig selv for at jeg er så god til at tilgive og det var lige før, jeg tilgav min kæreste idag, da han undskyldte sin opførsel den sidste uges tid, men da han i samme åndedræt sagde, at han mente, at det IKKE var i min mors ånd, at skulle til spisen hos min onkel - men nu er det sådan, at min onkel bor sammen med min mors søster og min mor har fortalt mig, at hun holder utroligt meget af sin søster og når min mors søster vil gøre så meget for familien + venner til spisen hos dem, så ser jeg det som min mors søster meget gerne vil gøre noget rigtigt godt for familien og venner, men så positivt, kan min kæreste ikke se på det...
Jeg bryder mig bestemt heller ikke om min onkel, men sådan noget ser jeg igennem fingrene på sådan en dag - jeg behøver jo ikke ligefrem side mig ved siden af ham, når der er imellem 20 - 30 andre stole at side sig på....

men jeg er bange for at blive uvenner med ham, på den måde, at jeg ikke længere kan klare at høre mere negativt fra ham omkring som vedrører min mor - så jeg gør kort proces i morgen og siger til ham, jeg vil ikke længere høre på noget negativt..
min kæreste kan ikke glemme sig selv og hans egoisme vil ind imellem træde frem...han er indimellem også sød og omsorgsfuld, men jeg ved ikke hvornår han lige pludselig vender på en tallerken og det gør mig utryg....
Rigtigt, vi bor ikke sammen og som du skriver, så virker han uempatisk - nøjagtig nogle ord, som min veninde beskriver ham.... og når han giver sig, såsom at han alligevel vil tage med til min mors søsters spisen, så er det for husfredens skyld og ikke fordi han kan se, at det er for at afslutte min mors død...
Ja, jeg har haft andre indlæg omkring min mor...
Jeg har flere gange før givet ham tid til at tænke sig om, men lige så stille er det smuldret og han er igen blevet uempatisk - alt ses udfra hans eget synspunkt, han kan ikke se i perspektiver...
Jeg vil beslutte mig for, at jeg IKKE vil være sammen med ham igen - han fylder alt for meget.
Jeg er faktisk rystet over, at han kan være så selvcentreret og det stikker især dybt, når det også handler om min mor...
Mange tak for dine medfølende ord..

som du kan sige det....

narcisissist....

indlæg i din tråd,tyder sgu på at du syg i roen,gu fanden tager man da telefonen hvis den ringer,det må sgu være dig der er egocentrere
"I den sidste uges tid, har han givet udtryk for, at hans arbejde er stresset, at han er blevet sur på mig, den ene dag, hvor han ringede og jeg først ringede ham op 2 timer senere - jeg har sagt til ham utallige gange - også før, at jeg ikke altid lige kan tage telefonen, når jeg er igang med at lave mad, eller spise, for så vil jeg gerne side og spise sammen med mine børn og ikke snakke i telefon... "

ord til at beskrive ham..

at forstå, at jeg godt vil side og spise sammen med mine børn og ikke snkke i telefon... du har vist ingen børn, og hvis, så er det dig, der er syg i roen, for så tænker du mere på dig selv-at snakke telefon, end du tænker på dine børns behov.. du er simpelthen latterlig at høre på, at kalde mig syg i roen, når man kalder folk for sådanne ord, så er man selv syg..

Men jeg kan da levende forestille mig, den må være aldeles fraværende. Det ligger da helt fast, at mobiler er lydløse og fastnet besvares ikke under måltiderne her i huset.

Jeg synes, at jeg kender een, som lyder akkurat ligesom ham. Han er en led stodder og spiller flere spil.
Mvh.
hende

det virker forrykt det du skriver.
hvis vedkommende følger dit råd - så kan det let blive farligt.
sæt nu manden bagefter knalder hende en på låget som du anbefaler, din medicin vil bare gøre disse mennesker endnu mere fortvivlede og syge.
Dit indslag virker sygt og kommer ca 500 år for sent.
Lad venligst vær med at komme med flere dødsyge indlæg, der er ingen der gider at læse dit LORT............
Min anbefaling til de omtalte stakler er = sæt jer ned og tal med hinanden stille og roligt, bliv enige om I vil være sammen eller ej. Men hvis i skal "skilles ad" så gør det med maner og opfør jer ordentligt og værdigt.

hvis han bliver ved med at sige undskyld. Han skal enten ændre adfærd efter et undskyld (undskyld kan da kun bruges som en en gangs klaring af en sag, synes jeg) eller .....
Knus

Du ligger konstant i r.. af hende.