Kærlighed vs. had

Jeg har igennem et stykke tid været forelsket i en af mine rigtig gode kammerater. Vi har været sammen et par gange, men det går slet ikke som jeg vil have det. Jeg fortalte ham hvad jeg føler og straks tog han afstand.
Han fucker alt op for mig. Først sidder han og fortæller mig hvor dejlig han synes jeg er, og lige bagefter sidder han og siger at vi ikke kan være sammen, fordi han skal finde sig selv.
Jeg elsker virkelig at være sammen med ham. Vi har det super-sjovt sammen, men på det sidste er det bare blevet akavet, fordi jeg er så forvirret over det.
Der er en hårfin grænse mellem had og kærlighed. Jeg elsker ham, men jeg er bange for at jeg kommer til at hade ham, fordi det ødelægger mig. Jeg græder hver dag over det og om natten drømmer jeg om ham.
Grunden til at jeg tager det så tungt er, tror jeg, at jeg kan se en fremtid for os. Men han spår det kun til at vare en måned. Han siger at et venskab er bedre en et forhold, og det har han da også ret i, men det er svært at få banket ind i hovedet på mig. Jeg prøver virkelig at komme videre, men der er et eller andet der holder mig fast.
Jeg vil ønske at vi havde det fede venskab igen, men jeg tror bare aldrig det bliver det samme.
Nu ved jeg ikke om jeg skal holde mig lidt væk fra ham og måske bare undgå ham, eller om jeg skal kommer videre, eller bare leve med at min situation er som den er. Jeg har brug for nogle råd.

...han egentlig elsker dig. Og alligevel lidt. Men
vi mænd vil af og til gerne have modspil. Må ikke
være for let (nok det samme for jer piger) men håber du forstår:)
"Drop" ham et stykke tid -lad som om han ikke længere har din interesse, selvom det er svært!
Vær stærk når du møder ham. Vær sød og flink, men
udvis for ham, at du sagtens kan klare dig uden ham. Så ska han nok blive blød på et tidspunkt...
-kender jo os mænd:)
Knowing

så går jeg udfra du mener kysse sammen og sådan...
Jeg har godt prøvet at være i sådan en situation, og det er svært når man selv begynder at blive forelsket i den anden og egentlig bare har lyst til og finder det naturligt at nu sku man egentlig bare være kærester... men så har han det ikke sådan... og det er jo lidt svært.
For det er ret vigtigt at du respekterer dig selv, jeg mener, at du ikke overhører det sted i dig der blir såret. Det lyder for mig som om at du har brug for at trække dig. For det skal jo føles rart at være sammen, og når han er ret afklaret med... det melder han ihvertfald ud... at han ikke vil være kærester, så kan han jo godt "nøjes med" at forblive der hvor I er. Men hvis det ikke er lykkeligt for dig, så må du acceptere at dine følelser har udviklet sig i en anden retning end hans.
Jeg tror at den eneste måde I kan blive ved med at være tæt på er ved at du kan rumme og fuldt ud acceptere og forstå og vide at HAN VIL IKKE være kærester...
Hvis du bare fortsætter nu, og begynder at ignorere eller skjule din forelskelse, så tror jeg du ender med en meget ulykkelig forelskelse og det vil tyndslide dine følelser,så... hold lidt igen, tror jeg. Og så vær sammen med ham i små doser indtil du på et tidspunkt kan slappe helt af igen og bare nyde at være sammen som venner. Men det kræver at man har givet slip på sine forventninger, før det kan la sig gøre.
Pas på dig selv. Du har meldt ud til ham og han har afvist dig. Så hvis der skal ske noget i den der kæreste retning nu, så skal initiativet klart komme fra ham, indtil da må du gi lidt slip på at ku dele de store følelser med ham

Tja... dine følelser siger "gå til ham, vær sammen med ham", medens din fornuft siger "pause .. .gå væk.....pause".
Det er ikke nogen nem situation. Uanset hvilken vej du vælger sårer/fravælger du en side af dig selv, og det er der ingen der vil.
Men du skriver at han mener venskab er best, og her vil jeg sige at "nøglen" ligger begravet. Det virker som om han sender et signal om at forhodl til dig kan ikke lade sig gøre. Spørgsmålet er om du vil leve med han som ven, og der har du den anden nøgle. Det lader det ikke til(se på dine følelser). Så må du ty til din fornuft, som så siger at du skulle få dig lidt "luft".
/t