Tænker forkert.
Jeg ved ikke om jeg har en egentlig depression, jeg har taget anti-depressiver i et stykke tid, men stoppede igen fordi det gjorde mig "lalleglad".
Mit store problem er, at jeg er utroligt uselvstændig. Jeg kan ikke finde ud af noget, skal spørge andre om hjælp hele tiden. Er lige blevet udlært som 26-årig, og mit job hænger i en tynd tråd fordi jeg er uvidende og uselvstændig. Det er som om, at når jeg tænker over, at jeg altså kun er mig selv i denne verden, og at jeg selv skal skabe min egen tilværelse, så bliver jeg overvældet af angst og livslede. Jeg lyser kun op når andre hjælper mig eller tager initiativer, som jeg så kan koble mig på. Snart skal jeg til psykiater, men er også bange for, at han ikke kan hjælpe mig, fordi det jeg bakser med er så elementært på en måde.
Livet ER hårdt og der skal tages beslutninger hele tiden, man skal tænke fremad konstant og kunne agere professionelt på jobbet. Er virkelig chokeret over hvor meget man skal kunne huske og holde styr på i hovedet, både jobmæssigt og også privat. Min hukommelse er som en si, men det hjælper jo ikke bare at konstatere det? At jeg er ramt af tinnitus, gør heller ikke min hverdag lettere, men det er som om jeg bruger det faktum som hovedpude!
Jeg snyder konstant mig selv ved at lade stå til og tage de nemmeste beslutninger, og det er ikke at løse problemerne selv. Problemer har jeg det meget svært med, det mindste kan gøre mig hunderæd og så går jeg helt i stå. Sådan har det faktisk altid været - jeg har undgået alt negativt de sidste mange år, og nu vælter læsset. Gad vide om jeg har mere brug for en coach. Gad vide om jeg bare er uintelligent fra naturens side. Gad vide om jeg nogensinde får styr på mit liv. Man ligger som man har redt siger folk, og ja, det er virkelig rigtigt!
Mit store problem er, at jeg er utroligt uselvstændig. Jeg kan ikke finde ud af noget, skal spørge andre om hjælp hele tiden. Er lige blevet udlært som 26-årig, og mit job hænger i en tynd tråd fordi jeg er uvidende og uselvstændig. Det er som om, at når jeg tænker over, at jeg altså kun er mig selv i denne verden, og at jeg selv skal skabe min egen tilværelse, så bliver jeg overvældet af angst og livslede. Jeg lyser kun op når andre hjælper mig eller tager initiativer, som jeg så kan koble mig på. Snart skal jeg til psykiater, men er også bange for, at han ikke kan hjælpe mig, fordi det jeg bakser med er så elementært på en måde.
Livet ER hårdt og der skal tages beslutninger hele tiden, man skal tænke fremad konstant og kunne agere professionelt på jobbet. Er virkelig chokeret over hvor meget man skal kunne huske og holde styr på i hovedet, både jobmæssigt og også privat. Min hukommelse er som en si, men det hjælper jo ikke bare at konstatere det? At jeg er ramt af tinnitus, gør heller ikke min hverdag lettere, men det er som om jeg bruger det faktum som hovedpude!
Jeg snyder konstant mig selv ved at lade stå til og tage de nemmeste beslutninger, og det er ikke at løse problemerne selv. Problemer har jeg det meget svært med, det mindste kan gøre mig hunderæd og så går jeg helt i stå. Sådan har det faktisk altid været - jeg har undgået alt negativt de sidste mange år, og nu vælter læsset. Gad vide om jeg har mere brug for en coach. Gad vide om jeg bare er uintelligent fra naturens side. Gad vide om jeg nogensinde får styr på mit liv. Man ligger som man har redt siger folk, og ja, det er virkelig rigtigt!