4tilføjet af

Bryllups - reception

Hej.
I forbindelse med vores bryllup skal vi have en reception efter kirken, hvor vi byder på lidt at spise og drikke.
Da vi begge er vegetarer(spiser fisk) savner jeg jeg nogle ideer til et par retter, som kan laves i forvejen og blot skal anrettes. Det må godt være niveauet over agurk og gulerødder i stænger.
Vi regner med der kommer ca. 40.
Tak for hjælpen
tilføjet af

Canapeer med stenbiderrogn er sæson nu

og de er festligt lyserøde! Og når det nu er bryllup kunne de måske komme på hjertebrød.
Det her link er en "købereception" men måske du kunne finde noget inspiration
http://www.denhvidekok.dk/denhvidekok.asp?websidefolder=3&websideid=34
tilføjet af

tillykke

Tillykke med dagen :)
Jeg vil foreså jer at riste nogle stykker ciabattabrød i skiver-dele dem og lægge noget af denne her laksetartar på.Smager herligt
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=3&conference=57&posting=676694#676694
Ellers kan i jo lave noget tapanade ala denne her http://www.alletiders-kogebog.dk/ på noget brød-smager også dejligt.
derudover er frisk frugt altid godt-dyp nogle ananasskivertrekanter-jordbær-kirsebær ect. i mørk chokolade og sæt det på et flot fad.
mangler du flere ideer... så sig endelig til.
tilføjet af

Et forslag

Mit forslag kunne f.eks. være lidt, men godt:
Tuntoast:
Tun røres op med ærter og majs og tilsættes mayonnaise og lidt creme fraiche 18%, til det har den rette konsistent - ikke alt for fast, men det må heller ikke være for flydende, så det ikke kan lægges på brødet. Dette smages til med salt og peber og stilles i køleskabet, til det skal bruges.
Toastskiver ristes let og pakkes ind i en pose, så de er klar til at tage i brug. Inden servering, smøres tunblandingen oven på toasten og sættes i ovnen på grill, indtil overfladen begynder at tage farve. Pyntes med f.eks. røde- og grønne peberskiver. Evt. skæres de i trekanter, inden peberskiverne kommer på. Anrettes flot på fad.
Dernæst kunne jeg forestille mig:
http://www.arla.dk/opskrifter/torskeret-med-cremefraiche-sauce.html
Evt. lidt pastasalat, grøn salat og flutes
Hertil kunne jeg forestille mig Falafel, som også kan laves i forvejen og lunes inden servering:
Falafel
Ingredienser
200 gram kikærter
2 dl grøntsagsbouillon
2 æg
4 spsk hakket persille
4 spsk finthakket løg
20 gram gær
8 spsk grahamsmel
salt og peber
olie til stegning
Fremgangsmåde
Læg kikærterne i blød i mindst 12 timer. Hæld vandet fra og blend kikærterne med grøntsagsbouillon. Pisk æggene sammen. Æg, persille, løg og grahamsmel røres i kikærteblandingen. Smuld gæren heri og tilsæt lidt salt og peber. Det skal røres godt sammen. Lad farsen hvile i en halv times tid, inden den deles op i 8 portioner som formes til frikadeller. De steges gyldne i olie og serveres varme.
tilføjet af

TAK

Tusinde tak for de rare svar.Der er masser af inspiration.
Tak for hjælpen
Tim
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.