Likviderede 11 stikkere - fortryder aldrig

Jeg sætter dette under fri debat, da man kan se, ingen gider at læse emner under historie.
Mon I så ham her i tv-udsendelsen "Modstandskampens sidste vidner" mandag aften? Povl Falk-Jensen, hedder han. Desværre så jeg det ikke, men man kan læse hans historie her:
http://www.bt.dk/danmark/i-65-aar-holdt-danske-povl-paa-sin-hemmelighed-jeg-skoed-otte-maend-og-tre-kvinder
I artiklen fortæller den nu 93-årige om sit liv, blandt andet hvordan han og en kammerat fra en Holger Danske-gruppe likviderede et stikker-ægtepar med nakkeskud i Geel Skov ved Holte den 7. maj 1945 (bemærk datoen.)
Falk-Jensen fortæller, at han selv skød 11 personer dengang i 40'erne; det er flere end den berømte "Flammen."
"Tænk, hvis jeg, fordi jeg var skide blødsøden, var skyld i at hæderlige danskere mistede livet", udtaler han.
Han fortryder absolut ikke noget, og hans vrede fra dengang er intakt. Og den er vendt mod de feje samarbejdspolitikere, der solgte Danmark til nazisterne uden modstand, som han siger.
Jeg synes, der er noget at tænke over for os, som er født længe efter. Kunne nogle af os gøre noget tilsvarende?
Eller var det mænd af en særlig støbning, der påtog sig de opgaver for nu snart 70 år siden?

Der kører en udsendelsesrække om modstandsfolkene på DRK i øjeblikket.

I mine øjne er en krig en krig dvs. Man ved ikke hvad man er i stand til, før man selv står i situationen.
I teorien, hvis en stikker ville stikke min familie, ved jeg ikke, hvad jeg ville gøre. Jeg kan være super moralsk og sige nej, jeg ville ikke skyde personen, men i realiteten ved jeg ikke, hvordan jeg ville reagere.
Min egen farfar var medlem af modstandsbevægelsen, og ifølge hans papirer, er ikke alt i flammen rigtigt. Min farfar var på hold med Niels Bohr. Min farfar har skudt/ forsvaret sig, og han fortrød heller aldrig...... Idet han forsvarede sig i en krig, og ellers var han en dejlig dejlig mand med et kæmpe hjerte.

Hvad er der egentligt at fortryde?
Modstandsfolkene har jo ikke haft muligheden for at fængsle eller tilbageholde mistænkte personer indtil krigen var afsluttet, og følgelig skal og kan man ikke fortryde et drab på en sandsynlig stikker foretaget under krigen.
Man må bare gå ud fra at de personer der har udpeget stikkeren, har haft beviserne på plads.
Henrettelserne efter krigen er måske lidt mere tvivlsomme, men man må gå ud fra at beviserne har været i orden.
Om "almindelige" folk nu til dags ville og kunne gøre det samme?
Sikkert ikke, men der vil altid være en lille kerne af folk, der vil kunne påtage sig den slags opgaver, ganske som under anden verdenskrig.
Hvis jeg vidste en i min familie ville stikke en modstandsmand, ville jeg egentlig håbe jeg havde modet til at bringe stikkeren til tavshed, eller få en anden til det.

Der var jo ikke så meget andet at gøre ved stikkere. Der var som 12345+ skriver intet retssystem til at tage sig af dem.
Desuden tog du jo en aktiv del af en krigsindsats når du blev stikker, og gjorde dermed også dig selv til et legitimt militært mål.
Om jeg selv ville have støbningen til at gøre det aner jeg ikke. Man vil jo gerne tænke det bedste om sig selv, men jeg tror det er svært at afgøre før man står i situationen.