Løkkes efterlønspåstand er forkert
- Langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale.
Men den påstand bliver undermineret af flere eksperter.
- Det er ikke rigtigt, siger professor, dr.med. Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet til Politiken.
For efterlønnere lever i gennemsnit to år kortere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet, og har 50 procent større risiko for at dø, når de er mellem 60 og 64 år.
Og efterlønnerne har 10 procent større risiko for at blive indlagt med kræft og hjertesygdomme, skriver Politiken.
Når danskere runder 60 år, kan de ifølge professor Finn Diderichsen forvente at leve yderligere 22,7 år, hvis de er i arbejde. De, der har valgt efterlønnen, har kun en restlevetid på 20,4 år.
Derudover har efterlønsmodtagerne over dobbelt så stor risiko for at være indlagt med en psykiatrisk diagnose, og deres brug af lægemidler for psykisk sygdom er 20 procent højere end den øvrige befolknings.
- Baggrunden for denne oversygelighed er for stor en del, at 83 procent af efterlønsmodtagerne er ufaglærte og faglærte arbejdere. De lever simpelt flere år kortere og har færre raske leveår, uanset hvordan de forlader arbejdsmarkedet, siger Finn Diderichsen.
Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed Henrik Brønnum-Hansen bekræfter Diderichsens pointe.
- Når de, der går på efterløn, i højere grad er ufaglærte eller har en kort uddannelse, så er der meget god grund til at konkludere, at der er større sygelighed blandt efterlønsmodtagere end blandt ikke-efterlønsmodtagere, siger han.
- Det baserer jeg på, at der er meget stor forskel på sygeligheden blandt kortuddannede og langt uddannede. Og vi ved, at der er en større dødelighed blandt folk med en kort uddannelse end folk med en lang uddannelse, siger Henrik Brønnum-Hansen til Politiken.
Men den påstand bliver undermineret af flere eksperter.
- Det er ikke rigtigt, siger professor, dr.med. Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet til Politiken.
For efterlønnere lever i gennemsnit to år kortere end dem, der bliver på arbejdsmarkedet, og har 50 procent større risiko for at dø, når de er mellem 60 og 64 år.
Og efterlønnerne har 10 procent større risiko for at blive indlagt med kræft og hjertesygdomme, skriver Politiken.
Når danskere runder 60 år, kan de ifølge professor Finn Diderichsen forvente at leve yderligere 22,7 år, hvis de er i arbejde. De, der har valgt efterlønnen, har kun en restlevetid på 20,4 år.
Derudover har efterlønsmodtagerne over dobbelt så stor risiko for at være indlagt med en psykiatrisk diagnose, og deres brug af lægemidler for psykisk sygdom er 20 procent højere end den øvrige befolknings.
- Baggrunden for denne oversygelighed er for stor en del, at 83 procent af efterlønsmodtagerne er ufaglærte og faglærte arbejdere. De lever simpelt flere år kortere og har færre raske leveår, uanset hvordan de forlader arbejdsmarkedet, siger Finn Diderichsen.
Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed Henrik Brønnum-Hansen bekræfter Diderichsens pointe.
- Når de, der går på efterløn, i højere grad er ufaglærte eller har en kort uddannelse, så er der meget god grund til at konkludere, at der er større sygelighed blandt efterlønsmodtagere end blandt ikke-efterlønsmodtagere, siger han.
- Det baserer jeg på, at der er meget stor forskel på sygeligheden blandt kortuddannede og langt uddannede. Og vi ved, at der er en større dødelighed blandt folk med en kort uddannelse end folk med en lang uddannelse, siger Henrik Brønnum-Hansen til Politiken.