Mandens overgangsalder -

Hvis der ellers er noget der hedder sådan. Hvordan har man det? Symptomerne? Og kan der gøres noget ved det?
Dette vil jeg gerne vide noget om - hvis nogen ved noget?
Hilsen
FinnSL

Det er vel yderst sjældent at mænds overgangsalder, hvis den overhovedet er påvist, giver samme type hormonforstyrrende ting som det sker for nogle kvinder.
Produktionen af levedygtig sæd bliver nedsat, men hvad skal man også bruge det til i en sen alder ?
Orgasmerne er ikke lige så intense som da man var yngre, men så længe man kan få den op at stå og kan glæde sin partner er det mere vigtigt. Impotens kan der jo næsten altid gøres noget ved.

- som du kan sammenligne med kvinders, men tilsyneladende har en del alligevel en - i hvert fald - mental type af slagsen. Mindre udpræget hos nogle end hos andre.
- Jeg har ikke haft så mange mænd meget tæt på mig i den alder, men jeg kan tydeligt huske min fars. Han blev lidt stille, meget mere indadvendt og filosoferende. Forstyrrelser af hans indadvendthed, eller dirkete krav om deltagelse med engagement, kunne ligefrem gøre ham irritabel og småaggressiv. Han blev jysk mester i undvigemanøvre og begyndte måske ikke ligefrem at lyve, man så i hvert fald at fortie ting. Det havde vel en sammenhæng med indadvendtheden.
- Det var ovre da han fyldte 50, men derefter fik han lettere til tårer, du ved, på den måde at han nemt kunne blive rørt. Tidligere var han en hård nyser.
- Havde det været i dag, havde man måske sagt, han var lettere deprimeret.

Der er da noget der hedder sådan, eller nok snarere de udtryk jeg foreslår. Symptomerne? Jeg tror det, i modsætning til den fysiske forandring kviderne må lide under, mere er en form for status over livet.
Mange mænd er resultatorienterede, og de forsøger på et tidspunkt i livet at lave en status over hvor mange af de satte mål de har opnået. En krise kan opstå når de går op for manden at han ikke engang er kommet i nærheden af de mål han satte sig.
Måske skulle han overveje hvor realistiske de var da han satte dem. Målene? Når man som 25årig siger "jeg vil være millionær inden jeg fylder 30", så er sandsynligheden for at man får fiasko ret så høj.
I andre tilfælde tæller målene snarere de familiære forhold. Boligforhold kan også være et emne, eller karriere forhold. Og det er nok dem der kan gøre mest naller.
Men vi er individer, og derfor har vi vidt forskellige prioriteter. Det er svært at generalisere i dette spørgsmål. Det må enhver gøre op med sig selv.
Held og lykke fremover Finn
Mvh Lagermann