Manglende pli ...

Jeg er begyndt, at være opmærksom på folks manerer eller mangel på samme og er mildst talt chokeret. Hvor er der dog mange mennesker, som ingen pli har og jeg tror sgu ærligt talt, at jeg har fået en rigtig god opdragelse med hjemmefra - når jeg ser mig omkring iøvrigt. Jeg har efterhånden haft så mange dårlige oplevelser med folk og deres mobiltelefoni ,,, der bliver talt HØJLYDT i toget om private (og det er egentlig ligegyldigt) ting, folk har deres mobiler tændt når de er på besøg andre steder. Jeg har sågar oplevet, at blive inviteret på middag og så sad værtinden og sms'ede hele aftenen!!!! - Jeg har total aversion mod mobiltlf. nu og har den aldrig med når jeg skal noget. Folk takker ikke for mad, når de spiser hos gæster. Når inviteret til børnefødselsdag og ikke kan, så er det det. For mig er det den naturligste ting i verden, at kigge forbi en anden dag med en fødselsdagshilsen og lille gave. Til større sammenkomster har jeg SÅ mange gange set, at folk sætter sig i de sædvanlige kliker og lukker helt af for konversation med udefrakommende. Røv-hamrende-ubehøvlet!!!! For slet ikke at tale om folks talen om sig selv - jeg er selv meget lyttende og menneskeinteresseret - men holddakæft det går ved gud ikke den anden vej ,,, de kan sidde og tale om sig selv en hel aften uden at der på noget tidspunkt går et interesseret spørgsmål den anden vej. Jeg sådan kan jeg blive ved .... er det mon noget man lærer som barn,,, dannelse ,,,❓Nøj, hvor er jeg bare træt af det.
Violen

hold da op. Er der noget du ikke er irriteret over? Mon ikke du ville trives bedre i en osteklokke. Jeg kender åbenbart ikke sådan nogle mennesker som du omgås...

om at brokke dig her.
Vis andre hvad det er du tænker, fortæl andre hvad du mener, styr din liv i en positiv retning, VIS andre hvem du er, og hvad du vil.
vh
Tom

Også jeg lækker mærke til hvordan folk taler,og udtrykker sig.
Mangel på pli er dårlig opdragelse.

på en helt ukendt dreng på 12.Han rejste sig op og gav hånd og sagde sit navn.
Det er flere /mange år siden jeg har prøvet det.
I mit barnebarns børnehave,holder de selskabsmiddag en gang om måneden.Drengene tager en pige til bords,og skal opvarte hende under middagen.Mit barnebarn bedbringer en lille gave til pigen( måske en lille plasthalskæde) men tanken.
Flot tænkt af de pædagoger. Der kommer forhåbentlig nogle høflige velopdragne børn ud af det.
Normalt står der jo en halvkvapset snothvalp og beder sine forældre om penge.
Drude

rigtigt - også når man er i bussen, toget osv man er tvangsindlagt til folks mobilsamtaler - dødirriterende og høre på og helst med fødderne oppe på sædet

Er der nogen, der irriteres over ALT at dømme ud fra indlæggene på SOL, må det vist være dig. Om det så er mænd, der kører på knallert, skal de svines til - og PLI er vist et ganske ukendt ord for dig. Selverkendelse efterlyses, frue!

troede at det var helt normalt at børn gav handen og præsenterede sig. Mine børn gør det altid, og jeg mener at de fleste jeg kender gør det....Troede at det var det mest normale...

Altså ham den halvkvapset snothvalp. Han bor to huse længere henne. Siger man god dag til ham i hans hjem, glor han på en som om man er en tysmofyt og skrider ud af rummet....#¤%#Grrrrrrr, en eller anden dag falder hammeren. Forældrene "ser" det ikke.

Der er gode point i den opførsel

Det gør jeg - med høj og klar stemmeføring, så kan veninden i telefonen også følge med i, hvad det er for en skovl, hun taler med.

at det smittter af at de ser at jeg altid gør det.....Til fødselsdag i den ene del af familien, giver vi altid hånd selvom vi kender hinanden...Ved ikke hvorfor, men det er da en god skik

der kommer i mit hjem, så når min teenager har besøg, skal alle forbi stuen og sige hej. De behøver ikke give hånd.
Personligt hilser jeg altid pænt når jeg kommer nogle steder, jeg har nemt til knus når det er folk jeg kender.
Min mindste dreng kan nogen gange pludselig blive grebet af generthed når vi møder folk han ikke kender, og så kan ti vilde heste ikke få ham til at give hånd. Jeg ved at det ikke kan betale sig at sige noget, så det lader jeg være med, da han udemærket mener at det bør ham gøre ;O) Altså sige pænt godag..
god aften til alle
En mor

havde vi den samme regel. Altid hive vennerne ind i stuen og sige hej og farvel. Sådan er det også her. Hvis de ikke hilser, går jeg ind på værelset, så kan de lære det..

tror faktisk at min søn fortæller nye venner på vej op ad trappen at de skal huske at gå ind og hilse på mig når de kommer op ;O) og det samme gør sig så gældende når de går igen.
Det er jo ikke kun det at sige hej til hinanden, det giver mig også en mulighed for at se nærmere på de unge mennesker han er sammen med. Det er jo ikke alle man kender - og det kan man heller ikke - men der er rart at vide hvem de går sammen med..
En mor

- Det gjorde vi altid i min svigerfamilie. Jeg syntes det lagde en underlig afstand, men jeg kommer også selv fra sådan en kyssekrammefamilie. Der gav vi hånden til fremmede mennesker.
- Mine svigerforældre vænnede sig til det med børnene, vist mest på grund af min datter som gavmildt gav krammere, hvor hun kom frem og overså hånden. Hun var også det første barn, der sad på min svigerfars skød, mens hun endnu brugte ble. Hun kravlede ufortrødent op igen, hver gang han satte hende ned, så opgav han. De fik et ganske særligt forhold til hinanden, de to.