Min kone er i tvivl

Nøøøj hvor har jeg brug for gode råd, så hjælp mig venligst !
Jeg er 33 år gammel, min kone er 37, vi har været gift i 8 år og vi har 2 dejlige piger på 5 og 7 år. Min kone har fast aftenvagt og jeg har normal arbejdstid, med andre ord så ser vi ikke så tit hinanden. Det er dog ikke noget vi ser problemer i, og vores børn får ikke så stresset en hverdag.
De seneste måneder har vores sexliv ikke været ret godt, vi har ikke været i seng sammen ret ofte, og når vi en sjælden gang har været det, så har jeg følt at min kone gjorde det mere af pligt end af lyst.
Og i de seneste 14 dage har jeg følt at hun har bidt lidt for meget af mig, når der bare var den mindste ting.
Det hele har så resulteret i at jeg tog tyrene ved hornene i mandags og fortalte hende hvad jeg følte, og jeg skal love for det fik hende på banen med hvad hun følte for mig.
Hun sagde at hun ikke elskede mig så meget mere, og at hun mente det hele var blevet for dagligdags, hendes følelser for mig var stort set ikke til stede mere. Grunden til dette var ifølge hende at der havde været en masse småting de sidste mange år der var hobet sig op, og nu var hun nået til et punkt hvor det var blevet for meget.
Jeg har presset hende meget for at få noget konkret at vide, altså om hun var ved at forlade mig eller om hun ville give det hele en chance igen. Her til aften (lørdag) kom hun så endelig med et svar, og det var at hun gerne ville give familien en chance mere, men at det nok ville kræve nogle kompromisser fra min side af ......... og hvad det gik ud på kunne hun ikke fortælle mig.
Jeg har fra i mandags gjort det helt klart for hende, at mit mål med vores krise var, at vi skulle komme ud med et resultat der betyder, at vi kommer styrket ud af det som en stærk enhed bestående af min kone, vores børn og mig. Jeg har også helt klart fortalt hende at jeg elsker hende, selvom det var nemmere at elske den "gamle" kone.
Så lige nu er jeg ikke klar over om jeg er købt eller solgt, godtnok siger hun at hul vil give det en ny chance, men det kræver nogle ændringer (som hun ikke ved hvad er endnu)
Når vi sidder i stuen sammen er det helt umuligt at få hende til at sidde ved siden af mig og holde om mig, hun kan simpelhen ikke siger hun !
Jeg har også her til aften nævnt at vi skulle gå i parterapi for at få hjælp til at komme ud af krisen, det afviser hun.
Håber i kan hjælpe mig !!

...i klubben, jeg har det på samme måde, dog lidt i den omvendte situation.

Det er noget af en grim situation at være i, når hun ikke ved eller vil sige hvad der trykker. hvis jeg var dig så ville jeg stille og rolig finde nogle hæfter og et par kuglepenne og så foreslå at i hver især får skrevet det ned der både er og især det der ikke er optimalt i jeres ægtesskab. og ved hinnanden. giv hende så det ene og forklar for hende at hvis i løbet af dagen og hun når hun finder de ting der er gal så skriv dem ned. det samme gør du så i dit hæfte. om et par uger så bytter i hæfterne og læser hinnandens skrevne ord. uanset hvad der så end står må du under ingen omstændigheder klandre hende for det. Det er meningen at du igennem det skal finde meningen med det egentlige problem, og så er det jo op til jer om i vil arbejde på det.
med så lidt tid til hinnanden er det ofte svært at holde gejsten for den anden. og meget nemt at falde for andre.
Jeg har selv været i samme situation og selve kernen i vores problem var at min mand ikke brød sig om at være alene om aftenen og gå i seng uden jeg var hjemme.
håber det gav mening for dig og håber din kone så er med på ideen.
held og lykke

Det var en af de bedre råd jeg længe har hørt. Den måjeg huske.

når du skriver, at du har fortalt din kone at du elsker hende, SELVOM DET VAR NEMMERE AT ELSKE DEN 'GAMLE' KONE.
Kan du godt selv se, at du dermed fortæller hende og dig selv, at du ikke elsker hende mere? OG at det er fuldt fortståeligt at hun reagerer på det?
I må gøre op med jer selv om I vil videre med hinanden som I ER I DAG, - så kan det da sagtens være, at I skal have hjælp til at komme videre - enten med en psykolog eller en ferie kun for voksne, hvor I får snakket det hele igennem og finder ud af ikke bare hvad der er galt, men også hvordan I finder hinanden igen.
Alternativet er, at der ikke er mere at bygge på og så se at komme videre, mens I stadig kan gøre det som gode venner.

eller gider du bare ikke kommentere dem.

Selvfølgelig læser jeg jeres svar, og mange tak for det i allerede er kommet med.

Tak for det gode råd ..... det er noget jeg vil foreslå hende, og så må vi se hvad der kommer ud af det.

Selvfølgelig er det da nemmere at elske en der elsker tilbage og knapt så nemt at elske en der ikke elsker tilbage, det er da logisk !
Og jeg elsker hende virkelig, jeg venter bare på at hun tar sig sammen til at give mig lidt tilbage nu, det er jo det hun lovede mig i går.

se dig sidde der - med armene over kors.
Og jeg ender vist med, at jeg godt kan forstå hende.
Kærlighed kommer ikke af sig selv og slet ikke af at læne sig tilbage i stolen.
Man skal også ville det...

men måske har du lige her nøglen til det er gået så galt. Tænker på du måske er uopmærksom, kan det være det? Der skulle faktisk et indlæg med en direkte opfordring til dig, førend du reagerede på de mange svar, som jeg kan se du har fået. Det er måske en bagatel men alligevel ikke.....
Det er desværre ofte lige denne detalje omkring mandens nærvær(eller mangel på samme) der gør at mange kvinder mister lysten til deres mænd - efter flere år med skuffelse på skuffelse pga. manglende opmærksomhed fra mandens side. Mænd (generelt) begynder efter nogle år at tage deres koner for givet, ja de elsker hende bestemt, for de kommer jo virkelig op ad stolen når de er ved at miste hende, og så SIGER de igen og igen ordene "jeg elsker dig" og regner så med det da må være nok. Mænd forstår ofte ikke at det er en fremmed kvinde der ikke (som deres mor) bare har nok i at vide sig elsket og have manden hos sig, der skal altså mere til.
Min erfaring fra mig selv og veninder er at vi kvinder altid er dybt seriøse i begyndelsen af et forhold, hvis vi altså elsker manden. Det tør jeg godt sige er ret generelt for kvinder. Vi er opsatte på det 200% og vi vil KUN elske og elskes af ham. Men så kommer skuffelserne efter nogle år, når kvinden ikke oplever samme vilje eller OPMÆRKSOMHED omkring forholdet. Det dør langsomt hen hvis planten ikke vandes regelmæssigt...og ja vi forventer mere af manden end han overhovedet evner tror jeg. Derfor er konflikt næsten uundgåeligt lige omkring følsomhed og nærvær i ægteskaber af længere varighed.
Nogle kvinder resignerer så og forventer til sidst ikke mere af deres mænd. Lader sig indfange af andre mere interesserede mænd måske, eller opgiver helt sig selv som kvinde...din kone virker lige nu ret opgivende. Jeg siger ikke at det nødvendigvis er din fejl at det er gået sådan, der kan jo være mange andre årsager. Jeres arbejdstider hjælper jer jo heller ikke. Og hvis din kone har natarbejde så tager det på humøret især her om vinteren. Det er jo ikke meget lys hun får, så måske ser hun alt lidt mere sort nu end det behøver at være. I er inde i en død periode nu, men det er muligt at komme ud af denne...nogle gange ved bare at lade stemningen hvile i sig selv uden at gøre for meget. Forenkle ens liv og ens tanker kan gøre underværker. 😉
I kan sagtens finde hinanden igen, men pres ikke på men lad karret blive fyldt op igen. Forhåbentlig med dig som hendes mand!
Men jeg vil ikke anbefale parterapeut umiddelbart, for mange dårlige eksempler har jeg set og læst mig til. Om man kan lide det eller ej så er kvinder generelt meget opmærksomhedskrævende især overfor den mand de elsker. Det er nogle gange ALT for meget for mænd at kunne leve op til. Ved jo ikke om det er årsagen til din kone har ladet stå til for så at komme med denne ret så kolde reaktion overfor dig, så bare mit gæt.
Puh ha mænd og kvinder burde kun mødes i sengen - alt det andet giver for mange problemer! Sat på spidsen.....😮
Men jeg har genfundet min mand og min kærlighed til ham, selvom jeg virkelig en overgang var stærkt i tvivl om jeg ville fortsætte i mit ægteskab. Så hvorfor skulle det ikke lykkes for andre.
Mit råd er sat du koncentrerer dig mere om din egen FØLELSE for din kone fremfor hvordan hun er overfor dig. Måske er hun bare lidt vinterdeprim..?
Håber I finder hinanden igen.
Pusser

kvinde-42 .... for det er lige nøjagtig det eneste jeg ikke gør, det er tværtimod min kone der sidder med armene over kors for tiden !!

Hej Pusser
Tak for det lange og uddybende svar.
Grunden til at jeg ikke svarede før, var såmænd ikke at jeg ikke var opmærksom, blot at jeg trængte til at sove lidt henover natten 😉

Jeg har egentlig ikke så mange kommentarer til dit indlæg, ud over at jeg syntes du har ret i næsten alle dine betragtninger.
Og så giver det selvfølgelig håb, at der er andre der er kommet igennem lignende kriser.

Du skulle prøve og få passet ungerne en dag, hvor du og hende begge har fri. Lav noget god mad eller tag hende med ud og spise. Eller bare gør noget for hende, så hun føler sig som en dronning. Ved godt at det lyder plat, men det kunne jo være, at hun var kommet i den alder, hvor der kommer svedeture osv. Det kan gøre en hel del ved en kvinde (også ved mænd for den sags skyld).
Men Jeg tror bare at hun måske lige skal have øjnene op for hvad det er hun har derhjemme. gør noget som i plejede at gøre, da i var nyforelskede. gode gamle minder, kan gøre mange ting...

Men hvad er det da du mener, at du gør?

Jeg prøver alt hvad jeg overhovedet kan, for at få hende til at fortælle hvad det er hun præcist er utilfreds med, for så har jeg da en chance for at vurdere, om det er noget jeg kan eller vil lave om på mig selv. Men så længe hun ikke kan fortælle mig det, så har jeg heller ikke en chance for at gøre det.
Jeg prøver, et par gange om aftenen, at invitere hende over på den sofa jeg sidder / ligger på, hver gang er det et nej tak, det har hun ikke lyst til.
Jeg prøver flere gange om dagen at holde om hende, og fortælle hende at jeg holder af hende og at jeg elsker hende .......... hver gang er krammet modvilligt blevet gengældt, og der er ikke kommet nogle gengældende ord tilbage.
Det er det jeg dagligt gør overfor min kone, måske er det ikke tilstrækkeligt, men jeg er ikke ekspert på dette emne, derfor spurgte jeg inde på dette forum.

Så er det vist tid til status !
Vi er ikke kommet ret meget længere, hun vil stadig ikke sidde i den sofa jeg sidder i og vores snak om tingene kører bare i ring.
Vores aftener før og omkring aftensmaden er dog blevet meget bedre, og når jeg kommer hjem fra arbejde, så krammer hun også tilbage når jeg krammer hende.
Vi har fundet ud af at de ting hun er utilfreds med, er ting der går tilbage fra 2002 indtil nu, og hun har så evindeligt svært ved at glemme dem.
I søndags gav jeg hende og mig selv en liste hvor vi skulle skrive positive og negative ting ned om hinanden, det gik hun med til, og vi aftalte at vi skulle bytte sedler i onsdags, jeg har givet hende den seddel jeg har udfyldt, men hun har ikke skrevet hendes seddel endnu 😕
I går aftes havde vi en lang snak, og jeg spurgte hende om hun ville svare 100% ærligt på et spørgsmål, hun sagde ja .......... Jeg spurgte direkte om hun inderst inde havde opgivet vores forhold, hun svarede at det havde hun ikke, men at hun skulle bruge tid på at komme tilbage til det vores forhold var før, og at hun var sikker på at jeg ikke havde så meget tålmodighed at det kunne lade sig gøre ....... mit svar var at jeg skulle prøve alt hvad jeg kunne.
Med hensyn til mit forslag om parterapi, så er hun faktisk gået med til at vi skal prøve, dog brød hun ud i gråd, og sagde at hvad nu hvis vi fik at vide at der ikke var noget at gøre ?
Jeg håber stadig at i har lyst til at kommentere og hjælpe.

Måske for jer, selvom jeg personligt ikke tror på det. Men ok. hvis nogen vil "spilde" deres penge på det, så gør det dog endelig. MEN om det løser jeres konflikt grundlæggende DÈT tvivler jeg stærkt på. Når jeg læser debatterne herinde,jamen så korser jeg mig ved de jammerlige undskyldninger utrosramte kvinder <>(især) kan pakke deres liv ind i efter besøg hos parterapeut! Og så de kan fortsætte at leve med en mand, der i realiteten har valgt dem fra for en anden kvinde uden det grundlæggende svigt er forstået eller accepteret. Går man ikke ind for utroskab er det da en dødsejler at fortsætte sammen EFTER utroskab! Men er jeres problem ikke så alvorligt kan det da godt være en terapeut kan hjælpe jer, et vil jeg bestemt ikke udelukke!
Jeg synes du SELV egenhændigt skal se at få en afklaring omkring hvad din kone egentlig mener med hun stadig hænger i fortiden. Du skriver:" Vi har fundet ud af at de ting hun er utilfreds med, er ting der går tilbage fra 2002 indtil nu, og hun har så evindeligt svært ved at glemme dem."
Hvad går dette ud på?? Beskriv lige nøjere hvad nøjagtigt det er, som hun ikke kan glemme - for før kan vi herinde nok ikke komme med et bud på hvad du/I skal gøre.
Din kone virker opgivende overfor jeres forhold. Noget i fortiden har fået lov at blive liggende og har således kunnet leve sit eget liv - har måske ligefrem overtaget styringen(?)- så din kone ikke længere SER dig og hende i det samliv i lever her og nu. Hun ser tilsyneladende jeres liv gennem fortidens billeder. Det er da et andenrangs liv sagt lidt brutalt. Så det må I begge se at få afklaret så I kan komme videre SAMMEN.
Jeg har ved at forstå mig selv og mit eget liv gennem den sidste KRISE (med stort K!) indset at min mand er min LIVS-nødvendige base. Jeg er kommet ikke kun HAM nærmere, men også mig selv og de følelser jeg har fortrængt - grundet alm. ægteskablige problemer der bare har fået lov at leve deres eget kaotiske og destruktive liv igennem flere år.
Det er dette I skal have løst op for sammen (tror nemlig også det er samme problem I har)bare) en fornemmelse. Men det kan I sagtens selv gøre sammen ! Man skal bare være villig til at give slip på sit ego og være så fri af fordomme indebyrdes og ja (beklager) nok være nået helt nede på "ground zero" for virkelig at forstå hvor dyrebart og betydningsfuldt ens kærlighedsforhold er. Man (nogle af os) skal åbenbart nogle gange så langt ned, at man kun kan se himlen og skyerne, føren man vågner op og forstår hvad man har af værdifuldt samliv og hvad man kan miste, hvis man ikke værner om dette - ja hvor dyrebart ens kærlighedsforhold faktisk er for ens liv. [l]
Håber du kan bruge bare noget af min egen personlige livserfaring her.
Pusser [f]

Kunne det være muligt, at du kunne blive lykkeligere med en anden?
Din kone skal virkelig ønske at redde dette forhold, ellers vil det ikke lykkedes for jer.

Hej Pusser
Mange tak for det lange og uddybende svar, jeg er meget taknemmelig for alle dine råd og erfaringer.
Mvh.
Nordjylland

Måske kunne jeg blive lykkeligere i et andet forhold, men jeg har helt ærligt ikke lyst til at prøve !

I går aftes (fredag) sad vi alle 4 og hyggede os med X-factor, jeg satte mig ved siden af hende, og prøvede at lægge min arm omkring hende, .... ingen reaktion. Da der var gået en time med det, satte hun sig over i den modsatte ende af sofaen.
Da kl. blev 22.15 og børnene var kommet i seng, gik der 5 min. hvorefter min kone sagde at hun gik i seng, jeg kiggede på hende og sagde øv, nu havde jeg ellers håbet at det var tid til lidt voksenhygge (at sidde og hygge med en film) men det var udelukket, hun gik i seng. Så kunne jeg ellers ligge på sofaen med en film og hygge med mig selv.
Jeg indrømmer blankt, at hver eneste aften håber jeg at det er tid til at vi skal have sex (nu er det over en måned siden sidst), og vi har også snakket meget om sexlivet på det seneste, hun siger bare at hun ikke er klar til det endnu, og at der kan komme til at gå lang tid inden hun får lyst til det. Jeg ved godt at sex ikke er alt, men det fylder bare meget i mit hoved for tiden.
Jeg spurgte hende hvilken følelse hun skulle ha' inde i sig selv før hun fik lysten tilbage, svaret var at hun skulle føle sig ønsket i sengen .......... mit svar var at det kunne hun da ikke komme til at føle, før vi forsøgte at gå i seng sammen.
Jeg har efterhånden sagt til hende mange gange at hvis jeg ikke føler at hun rykker sig lidt, med hensyn til at ville sidde tæt i sofaen osv. så kan det da godt være at det er mig der bliver træt af at vente og forsøge forgæves.

Glad for du kan bruge det til noget. Jeg tror også jeg lidt kan sætte mig ind i din kones situation. Jeg har dog aldrig (turdet) afvise min mand som din kone nu gør det overfor dig i SÅ lang tid! Jeg ville frygte at miste ham simpelthen. En overgang hvor jeg ikke gad intim sex med ham (under vores krise og INDEN jeg blev utro) der gav jeg ham bare et ugentligt blowjob i badet - kan din kone ikke gi dig lidt kærlighed på denne måde? Sig til hende det er godt for hendes hud at smøre sig ind i din sæd 😉
Din kone er altså blevet bitter over et eller andet som ruger dybt i hende og spærrer mellem jer. Hun skal virkelig MÆRKE din attrå (og smerte ?) førend jeg tror hun kan føle noget igen. Men så meget og så længe at være decideret kold, det synes jeg godt nok er at spille højt spil. Jeg havde mistet min mand på det, det havde han aldrig fundet sig i! Han var blevet iskold og havde givet mig igen med samme mønt. Parforhold er jo lidt en balancegang også. Hvis man har haft et skænderi f.eks. og den ene gir sig og siger "skal vi ikke være gode venner" og den anden svarer ok, men fortsætter alligevel med sin fornærmethed, hvorpå den der oprindeligt bad om godt ord trækker sig og bliver sur så den anden opgir sin fornærmethed og spørger om det samme "skal vi ikke være gode venner igen". Ja højst barnligt, og til at grine af bagefter.
Men dette spil kan godt forekomme, hvis man har såret hinanden. Men der skal altså være en rimelig vekselvirkning. Din kone virker som hun mener hun har grund/ret til at være fornærmet ellër kold. Har du evt. flirtet med andre tidligere eller vist andre kvinder interesse eller et begær som hun ikke fik? Eller ser du pornofilm f.eks. eller lign. for det kan godt aftænde mange kvinder. Personligt ville jeg nok ikke gide en mand der gloede på pornofilm - så jeg er heldig min mand synes det er plat. 😕
Kom til at tænke på der må ligge en ligegyldighed i hende overfor dig, som er der gået inflation i de følelser du viser? (Kan skyldes når manden viser interesse i andre kvinder uden samtidig at få hans egen kvinde til at føle sig som den eftertragtede). Men da du skrev om den fredag aften, hvor hun til sidst siger at hun skal mærke sig ønsket i sengen, her tænkte jeg at hun ikke vægter dine følelser højt nok, som tager hun dem ikke alvorligt...kan hun overhovedet MÆRKE dem???
Ja det er en alvorlig situation I har nu sammen, men jeg aner bare ikke hvad pokker for råd jeg kan give, når jeg ikke helt ved HVORFOR din kone er blevet så kold. Hvis hun har en elsker er det mere end tarveligt det hun udsætter dig for...jeg blev da varmere overfor min mand i den periode. Men hun må se at komme ud af busken og vælge hvad hun vil nu, for sådan kan hun ikke behandle dig i længden medmindre du har såret hende dybt engang. Det må I så se at få taget op og få afklaret..ja måske med en terapeut.
Men det hun siger er jo også at hun skal MÆRKE dit begær. Et stort krav når man har levet så mange år sammen, for så er begæret blevet mere indirekte og ikke så DIREKTE, som når en fremmed mand viser det. Det kan være det er lige dette stærke begær hun savner?
Måske skulle du enten se at få gjort op med om eller hvad hun går rundt og tænker og er så bitter (?) over og så se at få det ud af verden. Ellers må du trække dig lidt, så hun forstår hun mister dig, hvis dette fortsætter. Det er simpelthen FOR meget, det hun byder dig. Det gør man kun, når man er uvenner over et eller andet, så jeg forstår godt din bekymring.
Håber alligevel det bedste så fortsat God søndag trods alt 🙂
Pusser

Du har fået en masse råd, - og du gør også selv meget for at bryde isen, men måske kan hun ikke klare dine 'invitationer' til voksenhygge, din snak om sex og parforhold, - prøv at holde op med at forlange svar, hold op med at forlange hendes nærvær. Du skal sgu ikke invitere hende over i DIN sofa, du skal selv flytte dig hen til hende! Hun er kørt fast og ønsker kun du vil lade hende være. Hun magter ikke at blivr konfronteret, så ti stille. Giv hende tavs lidenskab og fysisk opmærksomhed. Kys hende lidenskabeligt, - med begær og nærvær, men hold kæft. Kærtegn hende hist og pist, - uden ord, men forlang og forvent intet. Se hvad der sker,- kvinder er besynderlige og du kan vel næppe få mindre end du har! Jeg har selv brugt 'nummeret' mange gange i mit parforhold med min kone, der kan have lidt svært ved at give slip på sig selv og sin lejlighedsvise mistillid, men efterhånden kender hun turen så godt, at hun/vi kommer til at grine de forkerte steder, men jeg kan love dig for det virkede, da jeg havde noget, jeg skulle ha' klinket! - Prøv det!

Hej der, har læst din indlæg og alle de svar du har fået.
En ting som springer frem er at du virkelig prøver at få det til at fungere, men som om at du står i minus point hos din kone, uden egentlig et årsag til det.
Det kan vi se fordi din kone ikke giver dig en grund til at hun afviser dig gang på gang. Så du bliver straffet egentlig for ingenting, det kan sagtens være du har såret hende før (hun har sikkert såret dig på et tidspunkt) men hvis såret er stort nok så forlader man den anden, og hvis den ikke er så tilgiver man og går videre.
Det pusserpigen giver dig er at du skal trygle hende og passe på hende, og elske hende og behandle hende som en dronning osv.
Jeg syntes du har gjort det du kan og mere til, hvis hun virkelig ikke kan lide dig mere jamen uanset hvor meget du prøver at vende om på det kan du ikke.
Hvis jeg var dig, vil jeg sige til at jeg har gjort mit del men at det kræver at begge parter deltager, og du ved selv godt det passer.
Gå hver til sit, og hvis hun gerne vil redde jeres forhold skal hun nok vågne op og gøre sit stykke af arbejdet. Hvis ikke så betyder det egentlig ikke noget for hende.
Hvis jeg skulle vædde så vil jeg vædde på at hun ikke selv tør gøre det forbi og måske håber at du selv gør det, hvilket er lige præcis det jeg råder dig til.

Uanset hvad du gør idag, imorgen og om en måned, så ved vi alle at hvis du virkelig elsker nogen så er du parat til at gøre alt for dem stort set, hvilket er det du har forsøgt på her med alle mulige ideer osv. Så der er ingen tvivl om dig. Det bedste hun har præsteret er at give dig kram tilbage..?? Og hvis der er mere af hende at give til dig så skal hun nok gøre dig, hun er en voksen kvinde.
Og den her skal kommentere:
"vi har også snakket meget om sexlivet på det seneste, hun siger bare at hun ikke er klar til det endnu, og at der kan komme til at gå lang tid inden hun får lyst til det"
Det er den klassiske "jeg holder sex fra dig så du gør som jeg siger". Det er bevist at vi mennesker ikke kan styre vores sexlyster fuldt ud, så jo hun har lyst til sex, især fordi kvindernes sexlyst "peaker" ved 40 års alderen.
Hun holder det med vilje fra dig, hvorfor? Tja er det ikke ligemeget egentlig hvorfor hun gør det? Det at hun gør det overhovedet er rystende nok i forvejen, hun vil gerne noget med det. Enten straffe dig for noget du har gjort, eller at kede dig så meget at du selv siger "ok! jeg kan ikke mere, det er slut!".
Nu er i gifte og har børn så det med at forlade hende og slutte jeres forhold er ikke noget man bare gøre ligesom da man var ung, det kunne sagtens tænke sig hun gerne vil sige sætningen "jamen han forlod mig og vores familie", det får dig til at se dårlig ud, og hun ser ud som den stakkel ene mor...
Ellers gør det som jeg tror du vil gøre, kæmpe forgæves og slide dig selv ved at prøve at redde det her indtil hun ikke gider lege mere eller indtil du bare selv indser at du bliver leget med.
Jeg håber virkelig du finder en kvinde som vil kæmpe så meget for dig som du vil for hende, der er bestemt kvinder derude som drømmer om en som prøver så meget at redde det, når så mange mænd slet ikke gider at overveje at snakke med deres koner (og for god grund) om problemer, sex osv.

Hej alle jer der har forsøgt at hjælpe os i den her situation vi er kommet i.
Jeg vil lige nævne at min kone er blevet introducert til denne tråd, med andre ord, så har hun læst samtlige indlæg, men det skal endelig ikke holde jer tilbage fra at kommentere.
Og så syntes jeg at det går lidt bedre med forholdet, der er dog stadig uenigheder og ting jeg ikke forstår, men jeg håber da et jeg kommer til at forstå dem på et senere tidspunkt.

Jeg har overhovedet ikke læst tråden, men må lige af med min mening.
Umiddelbaret har man bare lyst til at sige "Aaaaaaghhhhh!"
Du spørger hvad der er galt og får et ærligt svar! Et svar du uden videre forkaster. Hvor er det bare respektløst!
Hvis du elsker hende så lyt til hende. Det er ikke kun dig det handler om.
Ellers er i begge bedre tjent uden hinanden.

Nordjylland = AleneFar = Undrende ægtemand = Far_til_2
Sådan er det hele endt, desværre [:*(]