Min kæreste vil ikke noget.

Har været kæreste med en kvinde i 3 1/2 år. Vi bor ikke sammen og hun har et barn. Vi har i 1 1/2 år snakket om at flytte sammen.
I starten søgte vi i hele landet og hun ville ikke aligevel. Så vil hun kun lige der hun bor nu.
Jeg sidder i kørestol og kan ikke bo så mange steder. Så snakkede vi om at søge bolig i en større by 30 km fra hende. Men så vil hun ikke det pga. hendes datter. Så har jeg fundet noget i hendes by, men så er hun meget kritisk omkring selve boligen.
Når jeg spørger om hun vil en fremtid med mig, så vil hun gerne.
Der er hele tiden en grund til at det lige er så lige nu eller en tilfældighed der kommer i vejen med uddannelse, en operation eller et eller andet der er i vejen.
Tror i nogen sinde hun vil bo sammen med mig og have familie med mig? jeg er jo desværre heller ikke særlig attraktiv.

det med 'jeg er jo desværre heller ikke særlig attraktiv" er da for dumt - er det vi ska tro hun kun er sammen med dig forsi det er synd for dig??
For hvis det er hun ikke vil bo sammen med dig fordi du sidder i kørestol - tja, du ved det godt selv, ikke...
attention seeker..pyhhhhhh

Havde lige et dårligt øjeblik, det lyder dumt kan jeg godt se.

Jeg har engang været forelsket i en fyr der sad i kørestol. Han var intelligent og veluddannet, så faktisk ret godt ud, var sød og kærlig og betænksom og vi havde det hylende morsomt sammen. Det kunne jo ikke være bedre. Jeg var dog aldrig rigtigt kærester med ham i mere end et par måneder. Jeg må med skam indrømme at det var hans handicap der holdt mig fra at blive sammen med ham. Det er jo frygteligt pinligt at indrømme, men det er desværre sandt. Jeg var 24 og kunne ikke forestille mig et liv med sådan en mand. Tanken om at skulle få en hverdag til at fungere med børn og alting. Jeg havde tilbud nok at vælge imellem og selvom det nok var ham her jeg var rigtigt forelsket i, valgte jeg en anden, som selvfølgelig ikke var noget reelt alternativ følelsesmæssigt, men han var stor og stærk og jeg havde (og har stadig) som kvinde et behov for at føle mig beskyttet. Det er måske forkert af mig at skrive dette, da det da på ingen måde er særligt opløftende, men hvis man spørger, er det vel for at få et ærligt svar. Nej, jeg tror ikke at din kæreste reelt har i sinde at flytte sammen med dig. Så havde hun gjort det. Hvis jeg var dig ville jeg tage en alvorlig snak med hende og hvis du ikke får noget ud af det, må du vælge om du vil fortsætte med at leve som i gør nu. Det er dybt uretfærdigt at blive fravalgt på baggrund af noget man ikke selv kan ændre på, men livet er desværre uretfærdigt.Jeg ønsker dig alt det bedste.

til at spørge hende direkte. Det ville andre også være i din situation. Luk ørerne for, hvad andre skriver om, at hun aldrig vil flytte sammen med dig osv. Og spørg hende selv🙂

handicappet, siden du kan vælge kærligheden fra til fordel for et muskelbundt. Spørgsmålet er nok snarere om ham du fravalgte mistede mere, end du har mistet. I dit liv!