mitt møte med anstaff

I går da jeg gikk tur i parken med min hund(Schæfer/spids blanding)traff jeg for første gang på en amstaff og dens eier. Det var en flott tæve i full sving med lek og morro. Hun var vennlig og kontaktsøkende overfor min mann, meg selv OG vår hund. Straks befant det seg 4-5 hunder uten bånd i parken inklusiv amstaffen. Hvordan gikk det? Flådde amstaffen opp buken på alle de andre hundene? Nei, hun fant seg en lekekamerat som var interessert i at tumle og lot de andre hundene være ifred. Hundeeieren var en høy, hyggelig mann i 20-årene som var mer enn villig til å dele sine erfaringer om sin hund og han kunne anbefale amstaffer på det varmeste. Han hadde tatt sin hund med rundt for å møte flest mulig mennesker og dyr fra den var valp og mente at det var måten å dyrke fram en avbalansert hund.

Og igen kan vi kun sige, at det er ejeren og ikke hunden der er skyld i at stafferne er så frygtede. Med den rigtige ejer som her, kan det blive en dejlig familiehund.

den ene er nok en af de mest velopdragede hunde jeg har mødt, går altid uden snor og lystre sin ejerindes mindste vink...og ingen må røre hende, for så vanker der.
den anden er så i en dårlig familie, med vold, druk, stoffer mm. og gu ved hvordan den ender? garenteret stik modsat den førstenævnte.

Det glæder mig at du har fået så positivt et indtryk af denne race, for det er nemlig ikke hunden der er problemet.... jeg håber bare at andre vil følge den unge mands måde at opdrage sin muskelhund på...