Aktiv dødshjælp????

Jeg har skrevet inlæg: Jeg siger farvel nu og jeg venter.
Der vil være dem af jer, der ikke forstår, hvorfor jeg skriver om min kære mormor. Hos os, i min familie, er jeg altid den stærke praktiske gris, en rolle jeg har arvet fra mormor. Jeg har brugt, denne debat til at, komme af med mine tanker. For hvis jeg bryder sammen, bryder alt sammen.. Men for at, komme til sagens kerne, vil jeg gerne vide: Hvad mener I om aktiv dødshjælp, når det er slut, og kun et spørgsmål om, dage/timer?
Hvor går grænsen?
Hvor længe skal den døende, og pårørende pines i ventetid
?

Grænsen går der, når man slår et andet menneske ihjel uden at vide, om det var den døendes ønske. Spørgsmålet er om man gør det fordi man selv har svært ved at se på den døendes kamp, som alligevel ender 1-0 til døden. Eller om man gør det fordi den døende lang tid forinden har bedt en om det.
Vi ved jo meget lidt om døden og processen. Og det kan jo være, at der er en grund til at dødssyge mennesker uden bevidsthed alligevel bliver ved med at hænge ved...
Jeg er absolut ikke fortaler for aktiv dødshjælp, da jeg mener det lægger for stort et ansvar og byrde på de, som skal gøre det. Jeg mener bestemt heller ikke at læger skal pålægges at gøre det. Døden kan være både langtrukken og smertefuld for både pårørende og den døende. Ikke desto mindre er den en naturlig og uundgåelig afslutning på livet - og selvom vi mennesker har en tendens til altid at ville hoppe over hvor gærdet er lavest i livet, så er jeg ikke sikker på at det er løsningen for døden.
Jeg har tit set på en døende og tænkt, "Lad ham dog få fred den stakkel" - men jeg synes ikke det er en menneskelig opgave at tage liv. Læger kan lindre og fremskynde processen vh.ja morfin og masser af det - men min grænse går ved at give en dosis man VED er dødelig.

Forst vil jeg sige, det er fint at, du bruger debaten, til at komme af med tanker, det gør vi alle. Men jeg bliver også en smule bange på dine vegne.. Du skal også tale med nongen. Tal med venner, der ikke var så tæt på din mormor. få grædt, få luft, det er vigtigt..
Dødshjæp: Et ømttåligt emne.. Jeg forstår hvor du kommer fra.. Men det er en svær balance gang. Jeg mener at i tilfælde som din mormors, ville det nok være mest humant, både for mormor og for jer, hvis der ikke er mere liv, men "bare en krop" Det er nok et spørgsmål, man må tage op, i hvert eneste tilfælde, det er også det, der gør det så svært.
du får fra mig, de varmeste tanker og knus.

I en australsk stat (kan ikke huske hvilken) havde man en overgang aktiv dødshjælp.
Det foregik på den måde, at en uheldbredelig syg person, kunne blive tilkoblet en computer. Ved hjælp af denne computer kunne den syge selv give ordren til indsprøjtning af en dødelig overdosis.
Det kunne jeg godt tilslutte mig, da jeg har set et menneske som jeg elskede lide, de sidste mange uger inden det var slut.

Kære Søde
Jeg venter selv som du på at min mormor går bort. Hun får ikke mere mad gennem sonde og holdes kun smertefri.
Jeg tror vores kære Mormødre går bort når tiden er inde. Jeg går selv ind for aktiv dødshjælp,men det er rigtigt at man skal være sikker på at det er det den døende ønsker. Det kan jo være svært hvis den døende ikke selv kan gøre familien og lægerne opmærksomme på dette. Men jeg tror selv de slipper når de er parat.
Knus
Kvinden

Jeg er for aktivsdødshjælp, men KUN hvis den døene er ved sin fuldefem og selv ønsker det. Jeg vil nødig selv ligge og lide af en uhelbredlig sygdom og kun vente på at dø.

Det var godt nok en ond måde at dø på, når hun skal
lide sultedøden.

Jeg vil starte med at sige et stort JA til aktiv dødshjælp!
Så må je på grund af alle de andre indlæg sige.
Døden er ikke noget problem, men problemet er at alt for mange ikke får snakket om den før det er for sent.
Selv havde jeg den "glæde" at se min mor sove roligt ind her i februar ( hun blev næsten 969, det skete meget hurtigt, men vi havde snakket det om døden igennem, både med bisættelse og salmer, men også det vigtigste, at hun gerne ville blive gammel, men ikke ligge som "en grønsag"!
Den debat fik vi heldigvis taget, men måske mest fordi min svigermor jo lå på hospitalet, hvor der blev holdt liv i hende i over 3 måneder, selvom alle vidste at der ikke var noget at gører (skrumpelever).
Det vil altid værer svært at skulle sige forvel til en man har kær, men alle har ret til at opleve døden som noget godt og smukt og ikke en masse slanger, det er jo den sidste tid man husker bedst!
Tænk på hvad naturfolkene gør - er du for gammel og svag til at følge med så bliver du efterladt - der spørgen ingen hvor længe du kæmper imod.
jeg spørger hvad er den mest humane måde? for aktiv dødshjælp er det!
Har man fået snakket det igennem med sine kærer så er det ganske let at komme og sige til den døende " Er det ikke tiden at slippe nu, husk hvad vi har snakket om"
Hvor lang tid tager det så at dø?
Fra 3 min. (hvis man sluger tungen), til max 5 døgn, hvis man har besluttet at nu er der ikke mer at leve for.
Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men ellers er der andre steder du kan få hjælp.
I en del kommuner er der grupper, hvor man kan snakke med andre om det, som er på vej til at miste eller lige har mistet en af sine kærer.
At få snakket er meget vigtigt

Hvis den døende virklig er syg, og ved at dø synes jeg det er i orden at yde aktiv dødshjælp. Jeg synes det er en skam vi ikke har det herhjemme. Men er også bange for at det måske kunne blive misbrugt i nogle situationer. Men i andre ville det være langt det bedste at den døende kunne få aktiv dødshjælp

Jeg har selv oplevet at miste min mor, som sov ind efter kort tids kræftsygdom.
Hun fik helt sikkert aktiv dødshjælp,- i form af mere morfin end hun havde brug for .... ingen tvivl om det ...
Problemet er bare,- hvem skal yde den aktive dødshjælp, hvis det er aftalt på forhånd ?
Havde jeg anmodet en læge om at sørge for at min mor ikke kom til at lide og ligge for længe inden hun døde,- så havde jeg fået afslag !
Ordene "Aktiv dødshjælp" er nemlig ikke accepteret .... men det er heldigvis accepteret at "hjælpe" med at gøre smertefri ... som man kalder det.

Det er ikke ondt. Min mormor ønsker ikke selv at spise eller drikke og har selv sagt fra. Hun ønsker ikke lægerne skal gøre mere og der er heller ikke mere de kan gøre. At hun har fået fjernet sondemaden er for at se om hun vælger at spise alligevel. Det er op til hende selv nu. Er det ondt? Hun har jo selv fået valget og hun har valgt. Hun får stadig medicin og væske og smertestillende. Jeg ser intet ondt i det. Ondt ville være at blive ved med at give hende føde via sonden når hun ikke ønsker det.

min far havde lungekræft og kræften har spredt sig over det hele. hans knogler brækkede og han led så forfærdeligt på trods af store dosis morfin havde det ikke hjulpet.
lægen så kun på ham og sagde, der var ikke andet at gøre.
han endte med at være et skelet med abtinense og flere brude i knoglerne.
jeg var hos ham døgnet rundt og selvom det er 7 år siden han død, spørger jeg mig selv, om det var et værdi død for et mennesker.
en hest bliver skudt hvis den har fået en svært skade, en herreløs hund kan aflives. men min far skulle bare led.

Jeg synes bestemt at vi burde indføre aktiv dødshjælp.. Men det skulle gøres i det omfang at kun patienten selv eller nærmeste pårørende kan bestemme om vedkomne skal dø. Når personen eller pårørende så har valgt at skulle dø skal der være pårørende, præst eller politi til stede for at kunne dokumentere for at dette er sket under på lovlig vis.
Jeg har hørt at man er bange for at det vil blive misbrugt og derfor skal det være på de betingelser at det bliver indført.. Når jeg mener at det skal være legalt er det fordi jeg også tænker på mig selv og på hvordan jeg vile have det hvis jeg 100% vidste at jeg havde 1 måned tilbage.. Der er ingen der ønsker at det sidste af ens liv skal huskes som en grønsag.. det er der ikke nogen der får lov at bilde mig ind. Og selvfølgelig kan jeg godt se at det også gør ondt på pårørende men hvis pårørende elsker patienten nok kan de også godt se at det er det er det sidste patienten ønsker og jeg ville mene at alle ønsker at deres familie skal dø en værdig død og det vil være en værdig død hvis de selv ønsker at dø.
M.v.h den 17 årige fra albertslund

Hej.. jeg lavede en stil om aktiv dødshjælp kort tid efter at min mormor døde.. jeg fandt en masse ting for det og på den skrækkelige måde min mormor døde havde det været det bedste hvis man kunne stoppe det før hun fik alle lidelserne op og nedture.. hun havde ikke selv lyst til at gå alt det igennem som hun gjorde hun fortjente det ikke..

Jeg mener dte er noget familien selv skal vælge.. hvis man ikke synes de skal lide så er der ikke nogen at bebrejde det når jeg bliver voksen vil jeg hvis dte på det tidspunkt kommet til dnmark vælge at gøre brug af aktiv dødshjælp hvis jeg skal lide så meget.. Lægerne synes jeg selv burde kunne vælge om de ville kunne klare at gøre det nogen må jo kunne.. det er jo heller ikke fair at et menneske som har jort alt godt hele livet og kæmpet for at overleve skal dø som inen fortjener det..

Da jeg ikke har læst alle svarerne, "overlapper" jeg måske nogle,men aktiv dødshjælp har vist altid fundet sted.
Min datter fik det for nogle år siden. Hun var bare 16 år og havde da absolut ikke noget ønske om at dø. Hun havde uhelbredelig kræft og havde til sidst så store smerter,at kun døden kunne tage dem.
Skulle jeg have sagt nej til at give hende mere og mere morfin,så hun til sidst ville dø af det?
Skulle jeg have ladet hende lide mere end hun allerede havde gjort i månedsvis?
Mennesker der ikke selv har stået i situationen kan slet ikke sætte sig ind i det.