En krigsveterans bekændelse...

Hvad skal jeg skrive? Det er hårdt det her...
Jeg kan ikke med ord beskrive hvor hårdt de her små bogstaver tager på mig!!!
Jeg har været udstationeret som dansk soldat 5 gange. Har haft 5 missioner i fredsskabende og fredsbevarende missioner, og jeg ved ikke hvordan og hvornår det er sket, men jeg har mistet mig selv. Jeg føler mig som en LEVENDE DØD! Jeg føler dette her som et nederlag, bare at skrive det her, det gør ondt, jeg plejer at være stærk, -som en soldat skal være! Men nu er jeg en LEVENDE DØD! Pga alle mine missioner/udlandsophold af lang varighed hvor jeg naivt kæmpede for fred på jorden kender jeg nu ingen herhjemme. Jeg sidder i en lejlighed under loftet på en gammel bygning og her er ingen krig. Men jeg er her ikke. Jeg er en LEVENDE DØD!!! Tænk at det eneste jeg føler som kan "hjælpe" mig, er en ny krig... -En pige møder jeg aldrig, det kan jeg ikke finde ud af, jeg føler mig ikke værdig til kærlighed... er levende død...
Freemedlegionen i Frankrig bliver nok mit næste skridt, desværre!
PS. -Jeg udtaler selve ordet: "Frankrig"
-stavelsen "krig" får mig til at føle at jeg skal hjem.........
PS. det hele startede med store tanker om fred på jorden!!!!!!!!!!

For fanden da samfund, det var jo ikke dig der skulle blive ødelagt, blot fordi du ville hjælpe til.
En minister som er med til at beslutte at sende dig på en fredsbevarende opgave har det sku for nemt.
Han skal ikke sidde særlig lang tid selv på tjansen, ja så for han livslang pension.
Men hvor er hjælpen til dig, har sku ondt af dig, det burde være dig der fik livslang hjælp af dit fædreland.
Vi fukuserer nogle gange så meget på katastrofer at vi helt glemmer vores egne problemer.

så ka du lære det.

Hvad i alverden mener du med det svar?

Dine overordnede har sikkert været ude for dette før med andre. Spørg dem til råds hvor du kan henvende dig.
Men forstår ikke helt hvordan du kan ha´ været "ude" så mange gange. Du må da ha´ fornyet din kontrakt mere end en gang.....Havde du det ikke dårligt før denne sidste gang? Måske lidt hårdt spurgt, men det er med til at gå ind i dig selv hvorfor du gør det/har gjort det.....og svar ikke kun for at hjælpe med at få fred, men gå endnu dybere.
Den med at du ikke har andet at leve for passer ikke. Selvom man ikke har en kæreste står solen op hver dag, fuglene pipper (....og ja, jeg har også været langt nede, men af andre ting). Men vi skal hele tiden huske på.....at vi lever, vi er en del af det hele og er med til at skrive historie. (Nogen mere i det offentlig rum, andre med de ikke offentlige rum men mindst lige så betydningsfuldt).

Sidder lige og læser dit "indlæg"...
Jeg vil ikke hæve mig selv på nogle måder, men inderst inde håber jeg at mit "bidrag" gør at også dine børn en dag vil leve i en fredelig verden. Dette er faktisk alt hvad jeg ønsker.
-I så fald kan jeg godt tage en, undskyld sproget, dum bemærking fra din side....
-har prøvet det som er værre!

skyttegravskuller det er meget udbredt hos soldater der har været i et land i krig det kaldes osse for golf syndromet.
det der simpelthen sket for dig er du er blevet psykisk nedbrudt af de 5 gange du har været dernede andre blir psykisk syge eller bare simpelthen vanvittige og det er skyttegravskuller jeg vil anbefale dig at tage kontakt til hærens psykolog og fortælle hvordan du har det...