modvind

Jeg er træt af det hele. Træt af at være alene. Træt af at ingenting kan lykkes for mig. Det er snart forbi. Jeg vil ikke mere...
Der er grænser for meget en pige som mig kan klare. Grænser for hvor meget jeg skal stå model til i dette liv. Tror hele tiden at det bliver bedre. At det nok skal gå. Men det gør det bare ikke. Aldrig. Det går ikke. Ikke mere. Og det vil aldrig komme til det igen.
Min livsgnist er visnet mere og mere gennem årene, og ethvert forsøg på at puste til den, for at få den til bluse op igen er forgæves. Tænker på at slukke den sidste del selv. Så kan det ikke gøre så ondt længere. Så bliver det hele bedre. Det hele ville være nemmere. Det er den letteste løsning. Den bedste løsning lige nu. Egoistisk. Men den eneste udvej. Det kan ikke blive meget værre. Det kan ikke blive bedre.
Det er slut. Vil ikke mere. Spild af 25 år...

Du må ikke give op! Hvad er det, der gør, at du ikke har lyst til at leve mere? Selv om dit liv er trist nu, skal det nok blive bedre. Hvis du tænker over det, er der så ikke noget, der kan få dig til at smile og tænke gode tanker?
Som 13-årig prøvede jeg selv at begå selvmord, fordi jeg syntes, at alting så håbløst ud, men det lykkedes heldigvis ikke, fordi jeg egentlig i den sidste ende altid kunne finde et eller andet lyspunkt i tilværelsen (selvom det ofte var svært at finde det). Nu har jeg 2 af jordens dejligste børn, som jeg er alene med, men jeg har aldrig haft det bedre, end jeg har nu.
Fat mod og find de positive ting i tilværelsen. Jeg ved, det er hårdt, men gør alligevel forsøget, og du vil garanteret få det meget bedre. Du er kun 25 år, så op med humøret -du har jo stadig livet foran dig!
Knus og kærlige tanker
Happy-mom

Du er ikke den eneste der har det på den måde, for det har alle oplevet
i perioder. Men derfor er livet ikke spild af den grund. For ingen kommer
igennem livet uden modgang og medgang.
Hvem har sagt at det skulle være let at leve?
Hvis du skriver lidt om årsagen, så kan vil helt sikker give dig nogle
rigtig gode råd.

jeg vil gerne tage med dig på den sidste rejse.
jeg gider heller ikke mere,men har ikke haft modet til at gøre en ende på det.måske i fællesskab det er lettere.
anonym10@sol.dk

Hvad har du gang i? Det er da noget værre fis at skrive...een ting er at du selv har lyst at opgive, men at opfordre andre til det, og så især fordi du ikke tør gøre det alene? Om du så er omgivet at tusinde mennesker, så dør du sgu alene alligevel, så tag dit standpunkt om at forlade denne verden, hvis det er det du vil, men hiv ikke andre med ned.
Har du aldrig tænkt på den mulighed, at det er et nødråb fra denne person, ikke en invitation til at begå kollektivt selvmord? At hvis personen virkelig havde lyst at sige farvel, så var det allerede sket og uden at nogen fik det at vide? Hvis du endelig skal "støtte" personen, så gør det da på en konstruktiv måde ved at tilbyde sammen at finde lyspunkter, så det gode ved livet kan findes igen. Det kan da kun være en "win-win" situation for jer begge, som jeg ser det?
Ja, undskyld, jeg farer så hårdt frem, kan bare blive så gal, når jeg læser sådan noget, for der er altså så meget at leve for, hvis man bare giver livet en chance. Prøv at forestille dig alt det, du går glip af, hvis du bare giver op nu uden kamp? Den lykke, der måske venter lige om hjørnet, den oplever du aldrig, i stedet vil du gøre en masse mennesker kede af det. For det er altså yderst sjældent, at der ikke er bare een, dit selvmord vil påvirke?
Jeg har selv stået på altanen på Roskilde Sygehus og overvejet at hoppe ud, fordi jeg havde en stofskiftesygdom, der gjorde mig bims i hovedet. Det eneste, der holdt mig tilbage, var min lille datter, og gudskelov for det. For bare 5 dage senere var mit stofskifte bragt i orden og jeg kunne slet ikke forestille mig, hvordan jeg kunne have haft det så dårligt??? Alt det jeg har oplevet siden, al lykken - og der har været rigtig meget - ville jeg have forspildt chancen for at få, hvis jeg havde gjort det? For f....! da, tænk dig om, før du tager sådan et drastisk og endegyldigt skridt.
Jeg ved ikke, hvad der er skyld i, du synes livet er noget lort, men prøv da i det mindste at finde ud først, om det ikke kan forandres og tal med andre om det, før det går helt galt. Der er masser af anonyme hot-lines, hvor man kan tale med en, der tager det alvorligt, så man måske kan få lidt orden på rodet i hovedet. Jeg skal prøve at finde et nr. på en og vende tilbage med det.
Dette er således ikke kun et svar til anonym10, men også til det oprindelige indlægs forfatter.
Mange tanker Decibell

Som lovet har jeg fundet et par hot-lines, hvor i kan få anonym hjælp:
LIVSLINIEN 70 201 201 mellem kl. 16-23 eller www.livslinien.dk
www.selvmordblandtunge.webbyen.dk
Prøv at tjekke dem, før i gør mere, ok?
Håber i klarer jer begge to...
Knus D.

Jeg syntes det er noget fis med jer to...skal denne tråd ende op i " kollektive selvmord "..se nu at find en udvej..der er altid hjælp at hente...

... til at spilde det på at være deprimeret. Prøv en morgen, nu hvor vejret er suverænt, at stå meget tidligt op. Tag en tur ud i naturen. Skov, strand, på landet, whatever. Det var noget jeg lærte mig selv for mange år siden, da jeg syntes at det hele var noget lort. Idag har jeg været igennem mange kriser, og er meget imod min vilje alene på tiende år, men tro mig. Livet ER sgu skønt, og det er noget morgensolen kan fortælle dig.
Op med humøret, og find de positive sider af livet. Det er svært, men de er der ;-)

Det var nemlig et råb om hjælp. Tænkte faktisk ikke på at nogen ville læse det jeg skrev. Sad bare med tårene ned af kinderne og skrev en strøm af ord. Og det hjalp faktisk at se det sort på hvidt. Jeg har et problem. Og jeg har da tænkt mig at gøre noget ved det.
Takker mange gange for hjælpen. Har bl.a. skrevet indlæggene "Ensomhed i DK" under ensomhed, samt "Nu kender jeg det..." under kærlighed.
For ja, det handler lidt om kærlighed, og meget om ensomhed. Har svært ved at være alene, og nu taler jeg ikke om at være single, men om at være ensom, og om ikke at kende noge. Om ikke at have nogen venner.
Vender tilbage med flere tanker. Vil tjekke de hjemmesider og hot lines, som en betænksom person herinde er kommet med :-)
Håber inderligt at der er flere der ser med, og nu ved I godt hvem jeg tænker på
Knus og tak igen

Hold kæft det ku ha været mig der havde skrevet det du har skrevet. Vil bare sige du ikke er den eneste der syns livet er noget lort og er pisse træt af det hele. Og ja nogen gange tænker man på at der er grænser for hva man kan klare og holde til. Meeeeen jeg har lige mistet en ven som valgte livet fra, og jeg sad nede ved hans grav, med et kæmpe spørgsmåltegn tilbage..om hvorfor.. der var intet at mærke på ham, at han rendte rundt og havde det skidt...tæmmelig uhyggeligt og tragisk.. SELVMORD ER BARE IKKE LØSNINGEN!!!! Ville ønske han var her så jeg ku trøste ham, for han har så tit trøstet mig, når jeg hang med hovedet.
Så på trods af at jeg har været igennem meget. Mistede kæresten igennem et langt forhold..manden jeg troede jeg skulle leve livet med og elskede virkelig højt, hans skønne familie, som jeg holdte meget af, ens hus (hjem), have, venner osv. mistede jeg, så jeg havde lige pludselig intet tilbage, og følelsen af at jeg skulle starte forfra på nul..starte forfra med søgen på lykken. Alt det man troede og ønskede at man ville ha i en alder af 28, men nej livet kan nemt vende til det modsatte. Udover det mistede jeg så også mit job, så nu er jeg havnet hjemme og er pisse ensom og er gået fuldstændig i sort. Alt er væltet og jeg ved ikke hvordan jeg kommer op ad hullet igen. Føler mig intet værd og ubrugelig. Man føler man ikke har energi til noget og at man bare er her uden en betydning. Hvorfor skal livet være så pisse svært. Har prøvet at få hjælp økonomisk til en psykolog, men desværre hænger det sådan sammen i dag, at man nærmest skal ha prøvet at begå selvmord før man bliver taget seriøst. Jeg har rendt rundt med denne tristhed i godt og vel 3 år, og ensomheden bliver værre og værre.. Der er ingen job at søge og har en meget lille omgangkreds som alle er spredt i det danske land. Sidder weekend efter weekend alene, mens man sidder at tænker på de folk der hygger sig med venner. De "kloge" siger bare, så lav dog et eller andet, men når man er herude mister man lysten til alt, mister livsglæden og spærre sig bare mere inde i sig selv. For de få venner man har tilbage kan heller ikke holde til at høre mere om ens problemer og tristhed skønt de så gerne vil hjælpe, men kan ikke og heller ikke sætte sig ind i følelsen. Dette gør også at man har utrolig svært ved at skabe nye kontakter, så man opgiver, for man har oplevet så mange skuffelser og prøvet uden det lykkedes. Det er faktisk pisse svært i den alder man har at skabe nye venner, og utroligt svært at komme ind i en vennekreds for de er oftes meget meget lukket for nye. (en opfordring til folk kunne jo være: TÆNK LIDT OVER DET, MÅSKE DU HAR EN BEKENDT DER GERNE VIL INVITERES, som vil blive utrolig glad for at der er en der tænker på en)
Udover kan man ha meget lidt selvtillid og er pisse hammerne genert over for folk man ikke kender, det gør det igen endnu sværere. Men man savner så meget bare lidt fællesskab, og man blir sgu så glad når der bare sker lidt i noget fællesskab, men der er ingen, og det gør ondt. ..kun sig selv, og hvor fedt er det at sidde at skal prøve at trøste, hygge, grine med sig selv, og når man har de dage med nedturer hvor man bare græder til langt ud på natten, og prøver at drikke bajer for at falde i søvn.
Den eneste hjælp man kan få fra ens læge er: Værsgo her er nogle piller du kan æde. Jeg er modstander af flere piller..spiser rigeligt i forvejen, da jeg også er blevet udsat for at få en kronisk sygdom hvor jeg skal æde piller resten af livet. Har ikke brug for flere piller.. Har brug for en at snakke med, en som kan gi råd og vejledning, en der kan hjælpe med ens selvtillid, en der kan hjælpe en vej tilbage til livet, en som kan kan hjælpe en med så man kan sige til sig selv at man er god nok. Savnet fra ens eks er stor og tænker stadig meget på ham og hvor glad jeg var dengang. Alle ens drømme er væk, og alle har brug for kærlighed, omsorg og noget støtte. Hva hvis man ligepludselig heller ikke har det. Jeg har ikke meget hjælp at hente fra min familie, og min far har også fået en blodprop og er nu havnet på plejehjem i en alder af 60 år. Dog har jeg aldrig haft den store kontakt til ham i mit liv. Udover man døjer med alt det her savn, sorg og mistet troen på sig selv, livet og kærligheden, så begynder man også at skubbe folk lidt væk, fordi man ikke stoler på andre.. bygger en mur op fordi man ikke vil såres eller skuffes igen. Tænker om jeg nogensinde lukker et ny mand ind i mit liv, for fortidens slag gir nogle forsigtigheder og mange tanker.
Ikke nok med det så døjer man også med at få det hele til at hænge sammen økonomisk, og det er sgu hårdt oveni at man bare så gerne vil ha lidt hjælp og blive glad igen. De "kloge" siger jo også at man bare skal melde sig til nogle aktiviteter, for at komme ud og møde mennesker, meeen hva gør det nytte når det hele koster kroner og man ikke har råd.
Næste råd: Find et job. ja ja, men jeg er jo kommet i den overbevisning om at jeg ikke kan bruges, og slet ikke indenfor mit fag..ikke så længe jeg har det som jeg har det, så har jeg ikke styrken til at udføre det arbejde som det kræves. Og så begynder man at overbevise sig om at man ikke er dygtig nok, og alle andre er meget bedre..
Tør slet ikke tænke på fremtiden..man får tendens til at se fortid, for det var der man var glad. Totalt psykisk terror mod sig selv og ens hjerne, som er kommet på overarbjde, fordi den spekulerer hele tiden. Spekulerer om hvordan man kommer ud af den sorte ring som bare kører rundt og rundt... Liiiige som man får bare lidt mod en enkel dag, hvor man siger nu kan det være slut, og nu tager du dig sammen.. så varer det lige til næste dag og så er man sunket igen, og føler sig som et nul.
Meeeen på trods af alt det her, så bevarer jeg håbet om at alting bliver bedre en dag, selvom jeg ikke kan se det..endnu.. Håber på der en dag er noget der lykkedes.. Om det så er jobbet, en kæreste, venner af betyding så man kommer lidt ud igen og opleve.. savner jo at opleve.. Hva det end måtte være der bare kunne gi en et lille håb at der er en vej tilbage igen.. Håber jeg kan finde styrken til at vende vejen om, selvom det virker håbløst og jeg kun har mig selv uden hjælp..
Tænker tit om både aktuelle kæreste og venskab stiller så høje krav, at man skal være evigglad og ikke ha en fortid. (Måske en lille holdningsændring overfor andre mennsker ville hjælpe)..ikke alle er født med en guldske i røven!!!
Med disse ord vil jeg bare sige: Du er ikke den eneste der render ensomt rundt og er ked af det,og som syns det hele er noget gylle!!!!
Livet er hårdt og nogle mennesker kommer nemmere igennem det og så er der andre der må kæmpe og kæmpe.. Der vil altid være kriser og nedturer og der er jeg lige nu.. Men for helvede da, der må sgu være et lys forude.. Og i håb om at der kommer flere og flere gode dage frem for negative dage..
Jeg savner jo bare at være glad og bare ku grine igen..
Tanker fra en 28-årig kvinde
PS. Hmm tænker på hvorfor DU (der har skrevet dette indlæg) hænger sådan og er så trist???
Og om der er andre der kan gi gode råd med egen erfaring og fortid der ligner???
Tænker om det er dumt af mig at skrive alt dette på nettet, men lavinen startede lige da jeg læste om hende på 25... Og måske kan det hjælpe både hende og mig, at der findes andre i samme båd...
Og tænker at min tekst her nok er lidt rodet, men man skrivet jo lige som man tænker..
************************************

Øhhhh ved ikke hvorfor der står som afsender at jeg hedder "incognito" under det jeg lige har skrevet før og måske nu. Burde stå anonym og da slet ikke "incognito" som IKKE er et brugernavn jeg har oprettet eller kender til. Ved ikke om det er sol.dk der har gjort fejlen...mebn gør mig lidt utryg hvis der er sket en ombytning af profilnavne...

Jeg har prøvet at se om jeg kunne slette det jeg lige har skrevet under det brugernavn "incognito", meeeeen det kan jeg IKKE på trods af at det er mig der har skrevet det.. Hva faaaaaaaanden er nu det for noget PIS!!!! at der er gået ged i det igennem dette sol.dk ... IKKE PISSE SMART at min tekst ligger under en anden bruger!!!!
Så hvis der er en der hedder "incognito" som ser det indlæg "spild af 28 år?" som ikke er hans/hendes (men mit), så giv dig lige til kende, for denne fejl er ikke bevidst og meget underligt, og jeg aner ikke hvordan det er sket.. LORTESIDE..sol.dk ...og så vil jeg jo egntlig gerne slette det for at kan lægge det ind på ny..
******************************