Myten om topskatten
Top- og mellem.skat indbringer knap 30 milliarder kroner om året til skattefra. Det er mindre end 3½% af de samlede skatter der kradses ind. Alligevel har folk en ide om, at topskatten gør de "fattige" riger, hvilket selvsagt er en illusion. Der er så få penge i topskatten, at dens betydning er fuldstændig ligegyldig for de svages økonomi - men den betyder en masse for helt almindelige lønmodtageres lyst til at arbejde. Senest har LO forlagt lettelser på den sidst tjente krone http://jp.dk/indland/indland_politik/article1473639.ece - af henyn til velfærden!
For at illustrere, at man sagtens kan sørge for flere penge til svage pensionister, studerende og andre superlavindkomstgrupper har jeg lavet et tanke-eksperiment. Hvad sker der hvis vi fordobler bundskatten (til 11%), afskaffer top- og mellem-skat og bruger de ekstra penge der kommer ind på at lette bundskatten?
Svaret er, at studerende uden arbejde ved siden af SU vil få ca 400 kroner mere til sig selv om måneden, en enlig pensionist vil få ca 200 mere til sig selv om måneden, medens en arbejdsløs vil have ca 20 kroner mindre om måneden end nu.
Dem der betaler "gildet" ved omlægningen, er indkomster i intervallet 150.000 - 420.000 om året (dem der taber mest er indkomster på ca 350.000, som mister ca 900 kroner om måneden). Men det er jo ikke "svage" men middelindkomster. Med lønstigninger på 3% om året, taber ingen mere end 2 års lønstigninger med sådan en omlægning, så "reformen" ville uden problemer kunne indføres over 4 år, uden at nogen ville miste penge på det.
Fordelen ved sådan en omlægning ville være flere penge til de rigtigt svage grupper, og langt større arbejdslyst hos de mange der i dag betaler topskat (fordi de lige pludseligt ville få 40% mere ud af at tage overarbejde).
Det kan ikke være rigtigt, at vi i den grad skal hæmme almindelige menneskers lyst til at arbejde pga en myte om, at det giver de svage flere penge mellem hænderne. Vel gør det da ej - man kan sagtens fjerne dette misfoster af en afgift på flid, uden at nogle bliver ramt, for den indbringer så lidt penge til samfundet, at provenuet reelt ikke betyder noget for omfordelingen i samfundet.
For at illustrere, at man sagtens kan sørge for flere penge til svage pensionister, studerende og andre superlavindkomstgrupper har jeg lavet et tanke-eksperiment. Hvad sker der hvis vi fordobler bundskatten (til 11%), afskaffer top- og mellem-skat og bruger de ekstra penge der kommer ind på at lette bundskatten?
Svaret er, at studerende uden arbejde ved siden af SU vil få ca 400 kroner mere til sig selv om måneden, en enlig pensionist vil få ca 200 mere til sig selv om måneden, medens en arbejdsløs vil have ca 20 kroner mindre om måneden end nu.
Dem der betaler "gildet" ved omlægningen, er indkomster i intervallet 150.000 - 420.000 om året (dem der taber mest er indkomster på ca 350.000, som mister ca 900 kroner om måneden). Men det er jo ikke "svage" men middelindkomster. Med lønstigninger på 3% om året, taber ingen mere end 2 års lønstigninger med sådan en omlægning, så "reformen" ville uden problemer kunne indføres over 4 år, uden at nogen ville miste penge på det.
Fordelen ved sådan en omlægning ville være flere penge til de rigtigt svage grupper, og langt større arbejdslyst hos de mange der i dag betaler topskat (fordi de lige pludseligt ville få 40% mere ud af at tage overarbejde).
Det kan ikke være rigtigt, at vi i den grad skal hæmme almindelige menneskers lyst til at arbejde pga en myte om, at det giver de svage flere penge mellem hænderne. Vel gør det da ej - man kan sagtens fjerne dette misfoster af en afgift på flid, uden at nogle bliver ramt, for den indbringer så lidt penge til samfundet, at provenuet reelt ikke betyder noget for omfordelingen i samfundet.