2tilføjet af

Nye regler til fodboldspillet.

Så lige ishockeylandsholdet slå USA i forlængelsen og kom i tanke om en ide, som var oppe til debat for få år siden, men som gik i sig selv igen.
Hvis en fodboldturneringskamp ender uafgjort, så skal der skydes hjørnespark, op til 10 stykker fra hvert hold. Indtil det ene hold scorer og det andet misser.
§ Kort hjørnespark er ikke tilladt. Bolden skal skydes direkte ind i feltet.
§ Forsvaret har afværget situationen, når målmanden holder bolden solidt i sine hænder, eller bolden er sendt ud af straffesparksfeltet.
§ Hvis en forsvarsspiller sætter hånd/arm til bolden, eller begår en anden ulovlighed, skal der dømmes straffespark til holdet, der forøger at score. (Evt. gul eller rødt kort oveni).
* Hjemmeholdet tager første hjørnespark fra højre side.
* Udeholdet tager spark to fra højre side.
* Udeholdet tager spark tre fra venstre side.
* Hjemmeholdet tager spark fire fra venstre side.
* Hjemmeholdet tager spark fem fra højre side.
Og så fremdeles.
En eventuel fordel ved at sparke først/sidst fordeles således ligeligt.
Det hold, der vinder denne konkurrence, får 2 turneringspoint, taberen 1. Akkurat som i ishockeymatchen. Ender de ti forsøg uafgjort, giver det 1 point til begge.
Men som sagt, så døde forslaget ud igen. Var det værd at tage op på ny? Eller vil det være for tilfældigt?
tilføjet af

For tilfældigt

Jeg synes det ville være for tilfældigt og det ville ændre fodboldspillet for meget. Der er også en debat omkring indkast, hvor der er nogle som mener, at de skal sparkes ind(bl.a. Arsene Wenger). Jeg forstår bare ikke hvad der er galt med de traditionelle regler? Hvorfor lave om på reglerne? Selvfølgelig kan man viderudvikle spillet og ændre enkelte småting i forhold til tiderne, som også skifter. Men at ændre grundliggende regler, synes jeg er forkert og vil ødelægge sporten.
Bare min mening :)
tilføjet af

Enig.

Men dette var dog et bedre forslag end straffespark, idet det involverede alle spillerne. Og det er den måde efterhånden mange kampe afgøres på.
Om det ville ændre selve spillet op til de 90 minutter og muligheden for denne afgørelse, det er nok tvivlsomt.
Men det, at langt flere kampe fik en vinder, det tiltaler mig på en måde.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.