Når verden pludselig vender på hovedet

Jeg har gennem min opvækst oplevet ting der har rystet mig meget. Ting jeg ikke synes andre kæmper med / lader sig gå på af.
Der er forskellige ting der kan vippe mig af pinden.
Jeg har mistet mange, fordi livet åbenbart var færdig med dem. Men det er ikke "kun" det med at miste.
Derfor ville jeg høre folk ad, hvad skal der til for at ryste jeres verden?
Hvornår er det ok at "gå ned med flaget"?

har oplevet det sammen of har svært ved at finde meningen med at være til - men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

ting som vipper dem af pinden. Personligt har jeg da også vippet op og ned, en masse gange. Jeg er så heldig at jeg har en venninde, en eks, min far og min præst (abselut ikke halleluja) at tale med når jeg er nede på vippen.
Det er vel meget normalt at vippen skal være nede engang imellem, men det er når vi kommer op igennem at vi kan se hvad der kom ud af det.
Jeg holder i tankerne fast ved at der altid kommer noget godt ud af alting, uanset hvor slemt tingene ser ud og det kan da godt være det er svært at se det gode og at det vare længe inden det viser sig, men det er der.
Håber når du vipper ned at du hurtigt vipper op igen, stærker og klogere end før.

wauw. sikke et filosofisk spørgsmål... og når man tænker over det er det rimlig svært at svare på. Jeg har oplevet op til flere gange at mine veninder har "gået ned med flaget" af nogle fuldstændig sindsyge ting. ting som jeg aldrig har oplevt. ting som selvmord, insest,og mange andre ting som er fuldstændig vildt, i forhold til hjvad jeg har kæmpet mod. og der er det helt i orden at bryde sammen. med det behøver jo ikke at være noget vildt og voldligt der knækker nakken på folk. det afhænger jo af folks mentalitet. min egen mentalitet synes jeg er høj, da der tit er ting som mange af mine venner går på af, men hvor jeg ofte ser mere logisk på tingene og derfor ikke bliver generet af det eller lader tingene tage over. men noget som kan ryste min verden eller tage hårdt på mig, er når det sker noget med min mor eller hun er ked af det. det kan jeg simpelhen ikke ha'. jeg begynder bare at flæbe fuldstændig vildt, og jeg er fuldstændig rædselsslagen for den dag hun går bort. jeg er super selvstændig, men jeg kan bare ikke klare når folk dør, for jeg har oplevet det så tit og det er noget jeg aldrig tror at jeg vil lære at acceptere. jeg er overhovedet ikke bange for selv at dø. kun hvis dem jeg holder af, gør... en anden ting der kan ryste mig, er fremtiden. jeg har en rigtig dårlig fornemmelse af alt det vi har oplevet de seneste par år kun er starten. jeg mener terrorismen, og forudreningen, hungersnød, AIDS, naturkatastrofer, mord, udnyttelse, HELE svinerriget. er bange for at der måske om 50 år ikke er mere at leve for, hvis menneskers måde at leve og opføre sig fortsætter. og det ryster mig for det har jeg sku ikke lyst til. og hvad fanden skal man stille op, når det bare er lille mig mod alle andre. det er måskke konklusionen på 1 eneste ting der virkelig kan ryste min verden.... hjælpeløsheden...

Jeg kan kun tilslutte mig det meste...
En verden, efterhånden i ragnarok, det kan tage pippet fra de fleste.....
At tænke sig, menneskeheden er det dyr, der er bedst til at udrydde sig selv..... det kan ryste mig og gør det stadig.....
Når ens nære og venner oplever nogle grimme nedture, det kan også ryste mig.
Folks mærkelige tankegange, og hver gang man tror, nu kan det ikke blive værre, dukker der lige en ny op. Hvor i alverden er vi dog på vej hen.... Det kan ryste mig gang på gang

Ja den er hel gal her i verden - den staa paa hovedet -
og hvis er skylden - det er de saakaldte Verdens Ledere g nogen er mere Led en andre .. De kan ikke faa loest nogle problemer og har aldrig kunne - se paa Cuba
Mellemosten og Africa..I alt den tid jeg har levet har vi bare her i dette lille land Danmark altid haft Regerings ledere som aldrig har kunne sige fra - men bare sidder og klapper hander - alle siden 2 Verdenskrig..men det er saa en anden debat..
..Naar man har de svart i hverdagen eller naar man er paa nedtur - saa er der en der altid har staaet bag mig og fik mig op paa dupperne igen - og det var min kone..
Det er saa vigtigt at man har en god ven i sin samlever..Lad os kalde hende DUK (ikke Dansk) og hver gang der er problemer i familien er det min lille DUK der skal fikse problemet - og hun goer det altid med held..
Saa hvad er saa konklusionen - paa Verdens og andres problemer - der er for lidt Kvinder i rollen som Verdens Ledere - jeg er overbevist om, at hvis der var flere Kvinder i ved Magten rundt i Verden - saa var der ikke alle de Krige og Konflikter som vi har nu..Kvinder er nu engang mere fleksible og er bedre til at sveje af en vi mand..sagt kort, vi mand har svigtet helt sikkert..
.Jeg siger altid til min lille Kone - alle familier og Regeringer skulle have en lille DUK, saa var der mere smil i Verden..
Hvornaar faar Danmark en Kvindelig Statsminister.??
Og hvad med USA - kunne det ikke tranges..
God Debat fra Bjarne .. ja jeg toer godt skrive mit navn..

Det er altid skønt at blive fejret som kvinde.
Godt for dig, at du har en kærlig og stærk kvinde i dit liv.