nærmest mundlam

jeg har en dejlig kæreste igennem 1 års tid og jeg kan godt lide hans familie og store omgangskreds, problemet er bare ved de fleste af hans venner og familie føler jeg mig tilovers, da de det meste af tiden taler om fortiden og mennesker som jeg ikke kender. Jeg er normalt ikke mundlam, men snaksalig og ikke har svært ved at sige noget i min omgangskreds, men hvor er det svært i min kærestes omgangskreds at skifte emne, når der sidder en flok som alle kender hinanden. igennem mange år.
Det begynder at kede mig til nærmest døde, når jeg i utallige timer er sammen med kærestens venner, for det er lidt anstrængende at bare sidde og lytte i så mange timer og har svært ved at komme til orde og rent ud sagt, så interesserer det mig ikke hvem hr og fru hansen og Petersen er....
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det, min kæreste kan godt se at det ikke er særlig sjovt når de taler om venner og han prøver nogle gange at forklare mig hvorledes tingene hænger sammen..
Jammen hvorfor kan folk da ikke tale om andre ting i livet, hvad med ferieoplevelser, hvad med noget nutid eller fremtid...det er som om, at jeg nærmest bliver mundlam, når jeg sidder i stue med de folk, jeg orker ikke at råbe dem op, jeg har prøvet at bringe emner på banen, men der bliver meget hurtig skiftet spor og jeg kan umuligt rette tilbage når jeg skal "holde styr" på flere mennesker ad en gang.
Det sker meget tit at kæresten og jeg er sammen med hans omgangskreds, jeg har trukket mig lidt tilbage og dyrket min egen omgangskreds, da jeg ikke orker endnu en lørdag at bare sidde og lytte og lytte endnu engang....
Nogle gode forslag til, hvad jeg kan gøre?

Hvis jeg sidder sammen med en flok mennesker, der egentlig kun hører hvad de selv siger, så tager jeg det ikke personligt, men som en behagelig slapper, hvor man kan få lov til at tænke på næste arbejdsdag, planlægge næste uge, huske hvad man skal købe ind eller andre ting, og så bare nøjes med at svare ja/nej på næsten de rigtige tidspunkter.
Sommetider bliver de endda trætte af at høre sig selv snakke om sig selv, og når så fokus skifter, må man så håbe, at man har hørt, hvad de egentlig spurgte om.
Hvis du tror, at din vens venner og familie er egocentrerede spazzere, så tag et kig på denne debat, hvor de fleste faktisk mest lytter til deres egne ord. Kan du komme til orde her, så kan du opnå opmærksomhed mange steder. Så slap bare af ind imellem, og slå ørerne fra, hvis du ikke gider at høre monologerne.

ja engang imellem evner jeg også bare at "slappe" af, men jeg kan ikke være uopmærksom i mange timer.....jeg bliver heslt på hjemmebane hos kæresten, så kan jeg rydde op i køkkenet efter aftensmaden, lave kaffen og andte ting, ellers gaber jeg nok vennerne ørene fulde på et tidspunkt.
Jeg tager skam heller ikke deres ego som noget personligt, synes bare at det kan gå lidt for meget kedsomhed i det nogle gange fra min side af....
men der er også nogle af kærestens venner som ikke kun gider høre på sig selv, så dem siger jeg gerne ja til at have besøg af...

- Der er noget, der tyder på de ingen fælles nutid har sammen. Hvis I aldrig oplever noget sammen med den udover snak om gamle dage, var det måske et sted at starte. Er de venner fordi de altid har været der, eller er de nogen der deltager i ens liv? Det er vel egentlig spørgsmålet.
- Hvis der ingen fælles oplevelser har været hele det år, du har været sammen med ham er det måske fordi han har været "meldt ud". Er det mens han har været sammen med dig?
- Jeg kender godt den med at blive indadvendt og planlægge næste dag, arbejdsdagen og hvad vi har, men at bruge sin lørdag aften på det i mangel af bedre er lidt overdrevet efter min mening.
- Få nogle fællesoplevelser, så der er andet at tale om end "gamle dage".

lad være med at gøre dig selv til deres tjenestepige og rend rundt og vart dem op, når de ikke gider at snakke med dem. Derved sender du dig selv helt ud i kulden og vil i længden bare føle dig udnyttet. STOP omgående det mønster!

Ja, spil noget strippoker eller ryg noget hash. Det er sguda sjovere end at tage opvasken - for satan da!

jeg længe har haft, men noget jeg har gjort for nylig kun i min kærestes hjem, for nogle gange er jeg ved at falde i søvne, når min røv er helt fladtrykt efter flere timers lytten, gaaaab....

ikke noget sammen, udover at spise aftensmad og feste sammen med hans venner. de er flere i hans omgangskreds, som dyrker tennis sammen, men jeg kan ikke være med, da jeg har en gammel skade i knæet, som gør at sporten er for belastende for knæet.
Nej kæresten har bestemt ikke meldt sig ud på sidelinjen fra sine venner, efter vi er begyndt at være sammen, han er meget ofte sammen med vennerne.
jeg har foreslået kæresten fælles oplevelser, men det gider han ikke, da alt handler om tennis og fortid.
alle hans venner har altid været der og igennem utallige af år. det sker da, at nogle af dem kan interessere sig lidt for mig også og så opstår der en dialog og snakke om alverdens ting, men der er også dem, som kun har deres arbejde i hovedet og dem der kun kan snakke om andre mennesker....

sige at mundlam betyder noget helt andet. Mundlam er når man er chokeret så det et helt forkert udtryk du bruger.
Nå til sagen. Du er nød til selv at komme med inputs ved godt det kan være svært men der er desværre ikke andet at gøre. Bare bliv ved 🙂 Ellers så vis dem med dit krops sprog at det keder dig det kan være det hjælper 🙂

de fleste kvinder kan hænge ved en telefon i timevis uden at sige noget som helst meningsfyldt, derfor er det ok at den tid de ikke bruger på chokolade stangen, bruges til oprydning, strygning og opvask.

Åse Dåse får hår på din dåse hvis hun ikke i sit selskaw vil sig forsmåse.
Tænk lidt over det min lille pige!