og et brud måske?
efter at have brudt med den sociale arv og skiftet navn via nummerolog er mit liv i bedring og i den positive retning.
jeg er adoptiv barn og det har taget mig mange år og mange gange for at sige fra. jeg er idag 28 år.
mine forældre forskelsbehandler mig og min søster som er 1½ år yngre end mig i en meget mærkbar grad.
til mig var der meget lidt ros, opbakning mv. kun kritik i mange mange år af min person, mit udseende og mit job- fik tit at vide jeg ikke kune tåle et normalt job. og kritik af mit udseende osv.
så jeg har haft en meget svær tillid til mig selv og mine evner i mange år.
jeg er meget kreativ, har udstillinger og mit mål er at leve af det. få min egen guldsmedebutik
dog ingen opbakning fra mine forældre INGEN! jeg bor sammen med min forlovede på sydals,
her har vi det godt.
jeg fik en svær depression sidste sommer og er først ovenpå nu. dog ingen opbakning af mine forældre da de ikke kan forstå hvad en depression er eller det at gå til psykolog er nødvendigt, han er jo bare en som vil tjene penge er deres mening.
jeg blev stalket for 3 år siden og han kørte også rundt om mine forældres hus. men de gjorde intet.
de har kun været på min nye bopæl én gang i de 4 mdr vi nu har boet her.
til trods for mig, behandler de min søster som en prinsesse, hun fik betalt tur til london + lommepenge til sin 25 års
hun låner deres bil i 1-2 uger og køre til sin lejlighed i århus og kan bruge bilen frit
uden at betale benzin penge.
hun har intet arbejde pga diskus og er på bistand alligevel er hun den som bare er den bedste af os to og mine forældre har gjort så stor forskel på os at meget få mennesker kan lige mig mens alle kan lide min søster.
jeg har forsøgt at fortælle dem at det er i overkanten det de gør- at min søster for betalt alt, mens jeg som klarer mig selv intet gør godt nok. selvom jeg har haft fast arbejde og klare mgi selv.
og hvis jeg skal være helt ærlig, så gider jeg ikke mere. jeg banker jo hovedet imod muren konstant og det vil aldrig ændre sig. jeg føler altså jeg er bedre tjent uden dem.
selvom man ikke burde sige sådant om sine forældre.
men jeg har haft det meget svært i mange år med selvværdet, fordi min mor bare syntes at jeg skulle tabe mig, spise ordentlig og jeg måtte ikke gå sådan og sådan klædt
hun har smidt noget af mit tøj ud også.
og belønnet mig med 100 kr pr kg jeg tabte mig. nu har jeg aldrig været tyk, jeg er asiat og anderledes bygget og jeg har vejet min idealvægt i mange år.
jeg er blevet høvlet ned faktisk, aldrig har der været noget positiv eller glæde i min familie og jeg havde ingen at snakke med i mange år for alt det som er psykisk og ikke kan ses var bandlyst så tro mig jeg havde det virkelig svært.
jeg har en moster som er min mors moster. en ældre dame på snart 81 år, hun er det bedste familie medlem jeg har og hun fungere faktisk som en mor for mig istedet for min egen og jeg kan fortælle hende ting som jeg ikke kan sige derhjemme. hun er så glad altid
og positiv og hun roser os alle.
men jeg har ingen anelse om hvor vidt jeg bør gå det sidst og afslutte kontakten til mine forældre for de næste par år.
jeg tror selv at jeg vil få det meget bedre med alle og mig selv og ikke hele tiden være bange for at nu kommer der kritik eller had fra andre-
jeg vil bare gerne have det godt, være glad og nyde livet. mvh
jeg er adoptiv barn og det har taget mig mange år og mange gange for at sige fra. jeg er idag 28 år.
mine forældre forskelsbehandler mig og min søster som er 1½ år yngre end mig i en meget mærkbar grad.
til mig var der meget lidt ros, opbakning mv. kun kritik i mange mange år af min person, mit udseende og mit job- fik tit at vide jeg ikke kune tåle et normalt job. og kritik af mit udseende osv.
så jeg har haft en meget svær tillid til mig selv og mine evner i mange år.
jeg er meget kreativ, har udstillinger og mit mål er at leve af det. få min egen guldsmedebutik
dog ingen opbakning fra mine forældre INGEN! jeg bor sammen med min forlovede på sydals,
her har vi det godt.
jeg fik en svær depression sidste sommer og er først ovenpå nu. dog ingen opbakning af mine forældre da de ikke kan forstå hvad en depression er eller det at gå til psykolog er nødvendigt, han er jo bare en som vil tjene penge er deres mening.
jeg blev stalket for 3 år siden og han kørte også rundt om mine forældres hus. men de gjorde intet.
de har kun været på min nye bopæl én gang i de 4 mdr vi nu har boet her.
til trods for mig, behandler de min søster som en prinsesse, hun fik betalt tur til london + lommepenge til sin 25 års
hun låner deres bil i 1-2 uger og køre til sin lejlighed i århus og kan bruge bilen frit
uden at betale benzin penge.
hun har intet arbejde pga diskus og er på bistand alligevel er hun den som bare er den bedste af os to og mine forældre har gjort så stor forskel på os at meget få mennesker kan lige mig mens alle kan lide min søster.
jeg har forsøgt at fortælle dem at det er i overkanten det de gør- at min søster for betalt alt, mens jeg som klarer mig selv intet gør godt nok. selvom jeg har haft fast arbejde og klare mgi selv.
og hvis jeg skal være helt ærlig, så gider jeg ikke mere. jeg banker jo hovedet imod muren konstant og det vil aldrig ændre sig. jeg føler altså jeg er bedre tjent uden dem.
selvom man ikke burde sige sådant om sine forældre.
men jeg har haft det meget svært i mange år med selvværdet, fordi min mor bare syntes at jeg skulle tabe mig, spise ordentlig og jeg måtte ikke gå sådan og sådan klædt
hun har smidt noget af mit tøj ud også.
og belønnet mig med 100 kr pr kg jeg tabte mig. nu har jeg aldrig været tyk, jeg er asiat og anderledes bygget og jeg har vejet min idealvægt i mange år.
jeg er blevet høvlet ned faktisk, aldrig har der været noget positiv eller glæde i min familie og jeg havde ingen at snakke med i mange år for alt det som er psykisk og ikke kan ses var bandlyst så tro mig jeg havde det virkelig svært.
jeg har en moster som er min mors moster. en ældre dame på snart 81 år, hun er det bedste familie medlem jeg har og hun fungere faktisk som en mor for mig istedet for min egen og jeg kan fortælle hende ting som jeg ikke kan sige derhjemme. hun er så glad altid
og positiv og hun roser os alle.
men jeg har ingen anelse om hvor vidt jeg bør gå det sidst og afslutte kontakten til mine forældre for de næste par år.
jeg tror selv at jeg vil få det meget bedre med alle og mig selv og ikke hele tiden være bange for at nu kommer der kritik eller had fra andre-
jeg vil bare gerne have det godt, være glad og nyde livet. mvh