2tilføjet af

Palle Simonsen er død i en alder af 80 år

Han blev 1. marts ramt af en blodprop i hjernen og døde den 16. april omgivet af sin nærmeste familie, skriver Berlingske.
Palle Simonsen var livet igennem meget optaget af socialpolitik og hensynet til samfundets svageste, og han var efter sin politiske karriere ikke bange for at skælde Lars Løkke Rasmussens VK-regering ud for at glemme anstændigheden over for de svageste i samfundet.
Gemt eller glemt
I 2009 skrev han bogen "Gemt eller glemt - alle har ret til at være med" for at skabe debat om holdningerne til samfundets svageste.
Bogen udkom i en tid, hvor den daværende VK-regering efter Palle Simonsens mening løb efter den i forvejen velbjærgede middelklasse ved blandt andet at forhøje børnechecken og reducere taksterne i daginstitutionerne, samtidig med at man glemte de svageste børn.
- Konservatismen står jo netop for borgerlig anstændighed. Det kniber gevaldigt med at få øje på den for tiden, sagde Palle Simonsen til Information i forbindelse med lanceringen af bogen.
- Vi er et 90-procent samfund. Det er de 10 procent, vi overser, for dem er der ingen stemmer i.
Gøgeungen rager til sig
- Middelstanden har som en gøgeunge raget til sig og skubbet de svage ud af velfærdsreden, har Palle Simonsen også sagt i et interview.
Palle Simonsen var født i Sall ved Hammel i Østjylland, og han kom i Folketinget for Det Konservative Folkeparti i 1968. I Poul Schlüters regeringstid var han først socialminister og siden en kontant finansminister.
Forlod politik i 1989
Han gennemførte kartoffelkur, afgiftsforhøjelser og fjernelse af dyrtidsreguleringen for at rette økonomien op.
I 1989 forlod Palle Simonsen politik og skabte sig efterfølgende en karriere uden for Christiansborg som direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension og formand for blandt andet Post Danmark og Socialforskningsinstituttet.
/ritzau/
Hvad vil du huske Palle Simonsen for ❓
tilføjet af

Palle Simonsen er død i en alder af 80 år

Ja, han var en ordenlig konservativ før de efterligende Venstre og DF 🙁
tilføjet af

Palle Simonsen er død i en alder af 80 år

Tiderne har ændret sig på de få år efter at han skrev bogen, middelstanden er også under pres.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.