Plejepersonales sygefravær

De er cirka syge en måned om året.
De siger selv at det er resourcemangel og stress.
Det er sikkert også langt hen ad vejen korrekt, men jeg kan nu bare ikke lade være at få den strøtanke at det jo nok ville lette lidt på arbejdspresset og dermed forbedre arbejdsmiljøet hvis folk blev lidt mere flinke til at møde op.
En væsentlig del af et godt arbejdsmiljø er jo trods alt at have stabile og pålidelige kolleger.
Er det mig der er helt ude i hampen?

ude i hampen - i al fald ikke teoretisk.
For mig at se er problemet lidt mere kompliceret end som så.
Jeg taler her om mine egne erfaringer i hospitalsverden; vil ikke udtale mig om hverken plejehjem eller hjemmeplejen, da jeg ikke har nok kendskab til disse steder.
Hospitalsverden er blevet specialiseret i en sådan grad, at den tid, hvor en sygeplejerske var en sygeplejerske er ved at være forbi.
Specialafdelinger kræver specialviden, som opnås efter endt uddannelse i form af efteruddannelse, kurser, m.v.
Denne specialviden gør afdelingen meget sårbar m.h.t. manglende fremmøde.
Selvfølgelig er der visse basale ting som enhver sygeplejerske kan, men det er ikke der, problemet er.
Det er selve behandlingerne, der ikke kan blive varetaget som de skal, hvis man mangler personale.
Lige for at nævne et par eksempler:
- ikke enhver sygeplejerske kan lægge gips på en brækket arm, eller et ben
- ikke enhver sygeplejerske kan bedøve patienter til operation
- ikke enhver sygeplejerske kan passe en respirator
- ikke enhver sygeplejerske kan administrere kemoterapi på kræftafdelinger
og sådan kunne jeg blive ved.
Nogle steder vælger ledelsen at få/finde en vikar der kan disse specielle opgaver, men nogle steder kan og må man ikke lede efter en vikar - sidstnævnte pga. nødvendigheden af overholdelse af budgetter, m.m.
Kan der ikke skaffes hjælp udefra eller må der ikke skaffes hjælp udefra, kan ledelsen gøre det, at de pålægger en medarbejder at møde på vedkommendes fridag.
Denne arbejdspålæggelse kan man ikke sige sig fri for - hvis man gør det, bliver det ligestillet med arbejdsvægring og pågældende kan blive/vil blive fyret omgående.
Resultatet? De fleste af os ved, at når der blive ringet efter en på en fridag, så foregår det via afdelingens hemmelige telefonnummer - ergo, vi tager ikke telefonen hvis nummerviser viser "anonym".
Man kan ikke pålægges noget, hvis man ikke svarer telefonen.
En anden side af denne arbejdspålæggelse eller blot indkalden på sit arbejde er, at hvis man f.eks. er ansat på 32 timer, vil dette ekstra arbejde ikke medføre overarbejdsbetaling, men blot almindelig timeløn.
Overarbejde udbetales nemlig først efter 37 timers arbejde.
Som enlig mor har jeg ikke lyst til at skulle arbejde ekstra for almindelig timeløn, lige præcist på den dag, jeg har lovet mit barn at tage i Zoologisk Have eller lignende.
Udover det, har jeg brug for mine fridage - der er trods alt noget, der hedder tøjvask, rengøring, m.m.
Jeg synes vi er pressede nok som det er, så ethvert ekstra pres er noget vi generelt forsøger at undgå.
Derfor er det sådan, at vi "bander" over de kolleger der melder sig syge, når vi ved er vedkommende ikke er syg, har vi alligevel et eller andet sted en smule forståelse for, at man har brug for luft engang imellem.
Beklager at indlægget blev så langt, men jeg forsøger at give et nøgternt billede af vores arbejdssituation.

du har ret i at stabile medarbejdere uden fravær giver en stabil og god arbejdsplads.
hvad er det så der er galt?
har du nogensinde været på et f.eks plejehjem?
nej vel. ved du lidt om personalets uddannelse?
nej vej.
der er mange offentlige institutioner der fungerer som en slags offentlig skraldespand eller der hvor de mennesker der ikke er plads til andre steder, bliver sendt i f.eks.arbejdsprøvning
eller aktivering, plejehjemmene skal besætte min. 10% ar deres medarbejderstab med personer med løntilskud, altså fjerne 10% af de faste medarbejdere og erstatte den med medarbejdere under 25 eller over 50.
det er altid noget der sætter smil på dagligdagen.
det vil nok kræve megen spalteplads at beskrive dagligdagen på et specifikt plejehjem samtidig kræver det en uddybning af den gældende lovgivning på området i forhold til den opfattelse de fleste mennesker har vedr. dagligdagen på et plejehjem.
men hvis du er intresseret er der masser af litteratur og artikler rundt om på nettet, læs f.eks. lidt om civil betjent/ senil demente mennesker, den er der mange af, husk også på at vi først bliver sendt på plejehjem når det ikke er muligt at passe os i vores hjem eller lejlighed, så de mennesker der bor på plejehjem er altså de mest tunge klienter, der skal have hjælp til stort set alt.

der sætter fingeren på pulsen....

Desværre bider problemet sig selv i halen. Ved meget travlhed bukker nogen under, mens andre så må tage over og løbe stærkere, da der ikke er råd til nok vikarer. Til sidst er der ingen arbejdsglæde, men kun stress.
Hvis problemet skal til livs, skal der en meget bedre ledelse til, som er virkelig dygtige til at lede og fordele arbejdet. En ledelse som forstår at opmuntre og rose medarbejdere for deres indsats når det hele brænder på. Det er nemlig yderst motiverende for arbejdsmoralen og et godt arbejdmiljø med en god personalepleje der får medarbejderne til at vise større ansvar.
Jeg har prøvet at arbejde et sted hvor vi prøvede begge dele. En dygtig ledelse som senere blev skiftet ud med en dårlig. Det indvirkede lynhurtigt på arbejdsglæden og moralen, derfor valgte jeg at søge væk. Sjovt nok koster det ikke penge at få et bedre arbejdsklima, det handler efter min mening dybest set om ledelsen. Hvis medarbejderne trives, giver de den gerne en ekstra skalde i de perioder hvor der er travlt og har større forståelse for at løfte i flok.
En god leder trækker selv i arbejdstøjet og giver en hånd med når det hele vælter især ved morgenhjælpen hvor alle beboer/brugere skal have hjælp samtidig. Sådan en leder har jeg haft engang og alle havde stor respekt (positivt ment) for hende.
m.v.h.
Bulderfnis

pænt tale og så er det kun en lille del af problemet.
jeg bøjer mig i støvet for det arbejde der bliver udført af jer i det danske sygehusvæsen, respekt.
en lille ting du undlod vedr. sygehusene er også det pres der hviler på personalerne på alle de sygehus afdelinger der hele tiden er truet med lukning eller flytning, det er stressende, selvfølgelig giver det sammenhold men presset bliver indimellem for stort for enkelte med langtidssygemeldinger til følge og ingen økonomi til at ansætte en eventuel vikar, hvis der er nogen at få, sygeplejerskemanglen er meget stor, især ud ved de små sygehuse, altså den der er truet af lukning.
prøv lige at følge den tråd, altså din arbejdsplads er truet af lukning, hvad gør du så?
søger derhen hvor du er sikker på arbejde, ikke?
det gør sygeplejersker og andet personale også.
ihvertfald de yngre og dem der har lidt ambitioner

på små hospitaler - de sker allevegne - det hedder bare reorganisering.
Har selv prøvet at søge en stilling på en afdeling, som svarede lige præcist til det, jeg ikke alene ønskede mig, men også havde brug for i forhold til mit barn.
Jeg fik stillingen og glad var jeg ............ lige indtil 10 måneder senere fik vi at vide, at der var ikke flere penge i kassen, så denne afdeling måtte lukke.
Vi fik tilbudt 3 steder, som kunne tage os personale; hvis ikke vi ville det, måtte vi sige op og finde noget andet.
Det var noget af en nedtur for os alle, for vi var vildt glæde for at være i afdelingen, patienterne var glade for os, men sådan skulle det ikke være.
Så det med at true med lukning behøver ikke at være noget der står i aviserne, for der kommer kun de "store" nyheder frem.
De små nyheder, som ovenstående er der aldrig nogen der hører om - undtagen de patienter og pårørende som blev ramt af denne reorganisering.

ja det er jo til at blive helt forpustet af at høre på. Jeg håber heller ikke at jeg lyder fordømmende for det var slet ikke min intention. Jeg er fuldt ud klar over at den slags ofte er et symptom på en dårlig organisation.
Det lyder lidt som om det udover at man generelt har spændt buen meget hårdt også lider under en ledelse der måske kunne være mere effektiv. Desuden lyder det som om strukturen er lidt stiv og ufleksibel mht. overarbejdsbetaling og hvem der må/skal hvad?
Faktisk er også mit indtryk at sundheds/plejesektorern er temmelig hierakisk opbygget hvor man har at lag af læger og specialister og et lag af plejere, sygeplejersker, portører og teknisk-administrativt personale som er i hver deres verden.
Er det helt ved siden af?

det kunne jeg også forstå af nogle af de andre svar var en væsentlig del af problemet.
Som jeg også skriver andetsteds så var min intention ikke at klandre plejepersonalet, men simpelthen bare at konstatere at det måske ikke bare handler om resourcer alene men også om at organisationen er dårlig.
Jeg er helt enig med dig i at en uduelig og inkompetent leder/ledelse kan ødelægge en hel organisation, mens en god og kompetent leder/ledelse kan gøre det sjovt at være et sted selv om himmel og hav står i et.

undrer det mig egentlig at fokus ofte flyttes væk fra ledelsen i den offentlige debat.
Ledelsen kan vel også i den her type sager (dårlig ældrepleje) rage op i rådhuset og kommunalbestyrelsen og true med vælte "vigtige" personer af pinden.
Her tænker jeg især på den aktuelle sag om de rystende vilkår på et københavnsk plejehjem. Her havde de ansvarlige i den pågældende kommune som skulle føre tilsyn med at tingene var iorden konkluderet at de ældre gennemgående var "glade og tilfredse"....ja såsandelig var de da det!!
Men fokus er på resourcer (dejligt uspecifikt) og plejepersonalet (ligeledes dejligt uspecifikt)

jeg har da i al fald ikke opfattet dine indlæg som fordømmende.
Et eller andet sted er jeg faktisk glad for at kunne fortælle hvordan vores verden er strikket sammen, da det kun er den mindste top af isbjerget som de "uindviede" ser.
M.h.t. overarbejdsbetaling - det er ikke ledelsen, men fagforeningerne der accepterer disse vilkår på vores vegne.
Udover de overarbejdsforhold jeg nævnte, vil jeg i samme moment gøre dig bekendt med at f.eks. ulempetillæg, dvs. ekstra betaling for aften, nattetimer, weekender og helligdage først forfalder til udbetaling 1 - 1½ måned efter at arbejdet er præsteret.
Særskilte ydelser udbetales afhængig af, hvornår i måneden disse er præsteret.
Det er sådan at lønkørsel sker omkring den 17. i hver måned.
Dvs. hvis afvigelsen sker inden den 17. i måneden, kan denne komme med på samme måneds lønkørsel.
Sker den senere, må man vente til måneden efter.
Timer som skulle afspadseres og som sjældent bliver det pga. personalemangel, udbetales først efter 3 måneder.
Sådan kunne jeg blive ved - vil ikke trætte nogen med disse løntekniske forhold, vil blot anføre at for mange enlige kan disse forhold repræsentere nogen problemer.