Problemer derhjemme.
Hej
Jeg står i den situation, at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre mere. Det går overhovedet ikke herhjemme, jeg kan sjældent se min mor, uden at jeg føler stor had og vrede. Jeg er ikke i tvivl om at det sikkert er mig der er noget galt med. Men det hjælper mig ikke. Jeg skændes med min mor om alt. Jeg føler at hun altid er efter mig, hun hidser mig op. Jeg hader hende, ikke bare "Jeg hader min mor" Som samtlige børn og unge siger når de ikke får deres vilje. Jeg kan ikke fordrage hende, jeg hader hende som pesten.
Jeg vil ud af huset hurtigst muligt, jeg har intet at lave her, jeg tilbringer det meste af min tid på mit værelse, jeg vil længst væk fra hende.
Jeg går og venter på at jeg bliver 18 i februar og at jeg får SU i april 2010. Det er ihvertfald det første skridt vil jeg mene.
Nu er det gået for vidt, mener jeg selv. Min mor mener at hun skal have de penge jeg kommer til at få i SU, 2500kr om måneden, pga at hun ikke får børnepenge mere på det tidspunkt, og jeg stadig bor hjemme, hun vil høste mig. Selvfølgelig vil jeg ikke gå med til det. Hun er for doven til at finde sig et arbejde selv, og tror at hun kan høste min SU. Min SU skal ikke bruges som de børnepenge hun ikke længere får tildelt, især ikke når hun ikke brugte dem på det hun skulle bruge dem på. Da det er yderst sjældent at jeg får tøj af hende. I følge mig selv er det klart, at jeg ikke vil betale hende 2500kr for lorteæde og for at være et sted, som jeg virkelig ikke ønsker.
Jeg kan bare ikke se mig ud af, hvordan jeg skal kunne finde mig et sted at bo, samt betale telefon, internet, boligleje og kost+diverse for de 2500kr jeg vil få om måneden.
Jeg er bange for at det ikke strækker. Men jeg må væk hjemmefra, jeg kan slet ikke koncentrere mig om skolearbejdet og noget andet, da det her fylder hele mit hovede altid.
Jeg har ikke mulighed for at bo hos min far. eller nogen andre.
Jeg har virkelig brug for nogle gode råd, links.. et eller andet.
Jeg står i den situation, at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre mere. Det går overhovedet ikke herhjemme, jeg kan sjældent se min mor, uden at jeg føler stor had og vrede. Jeg er ikke i tvivl om at det sikkert er mig der er noget galt med. Men det hjælper mig ikke. Jeg skændes med min mor om alt. Jeg føler at hun altid er efter mig, hun hidser mig op. Jeg hader hende, ikke bare "Jeg hader min mor" Som samtlige børn og unge siger når de ikke får deres vilje. Jeg kan ikke fordrage hende, jeg hader hende som pesten.
Jeg vil ud af huset hurtigst muligt, jeg har intet at lave her, jeg tilbringer det meste af min tid på mit værelse, jeg vil længst væk fra hende.
Jeg går og venter på at jeg bliver 18 i februar og at jeg får SU i april 2010. Det er ihvertfald det første skridt vil jeg mene.
Nu er det gået for vidt, mener jeg selv. Min mor mener at hun skal have de penge jeg kommer til at få i SU, 2500kr om måneden, pga at hun ikke får børnepenge mere på det tidspunkt, og jeg stadig bor hjemme, hun vil høste mig. Selvfølgelig vil jeg ikke gå med til det. Hun er for doven til at finde sig et arbejde selv, og tror at hun kan høste min SU. Min SU skal ikke bruges som de børnepenge hun ikke længere får tildelt, især ikke når hun ikke brugte dem på det hun skulle bruge dem på. Da det er yderst sjældent at jeg får tøj af hende. I følge mig selv er det klart, at jeg ikke vil betale hende 2500kr for lorteæde og for at være et sted, som jeg virkelig ikke ønsker.
Jeg kan bare ikke se mig ud af, hvordan jeg skal kunne finde mig et sted at bo, samt betale telefon, internet, boligleje og kost+diverse for de 2500kr jeg vil få om måneden.
Jeg er bange for at det ikke strækker. Men jeg må væk hjemmefra, jeg kan slet ikke koncentrere mig om skolearbejdet og noget andet, da det her fylder hele mit hovede altid.
Jeg har ikke mulighed for at bo hos min far. eller nogen andre.
Jeg har virkelig brug for nogle gode råd, links.. et eller andet.