" Rige vs Fattige"
- Okay, lad os lige få på det rene - jeg er ikke sindssygt vidende rent politisk, dog er jeg et ret decently tænkende individ, og dermed disse tanker:
- Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor (undskyld sproget) nogle folk har så ondt i røven over andre folk, der tjener mere end dem selv?
Hvorfor skal folk, der vælger at bruge en god del af deres liv, deres ungdom, på universitetet mm, straffes og have brok for at tjene en slat mere end andre, der evt har en mere middelmådig uddannelse / job? Hvad med de 5+ år, de levede af SU på skruer og ketchup, mens folk, der ikke gad / ville på uni levede et, så at sige, federe liv, da de havde tid til et fuldtidsarbejde og dermed også mere råd til flere muligheder etc?
På universitetet skal man selv betale sine bøger. Det kan snildt snige sig op i ca 2-3k pr semester - i SU får man som den højeste takst pt 4852kr - udbetalt ca 4100 som skal række til husleje og andre udgifter. Komplet urealistisk. Enten får man sig småjobs eller det berygtede - wait for it - SU-lån. Så kan man efter man er færdiguddannet betale det lort tilbage osv. Peace be with it, sådan er livet, og det er fint.
- Min pointe er - man ligger, som man har redt. Hvis man gider tage en videregående uddannelse med alt det, det indbærer (stram økonomi etc) så skal man også kunne høste lidt af det senere hen. Vi træffer jo alle valg i hver vore liv. Topskat ligger vist på 63-64% pt. Det er næsten 2/3 (TO TREDJEDELE) af ens indkomst.
- HVORFOR er det så forfærdeligt, at disse mennesker nyder godt af høsten af deres eget arbejde? At de har arbejdet sig op fra bunden?
Er man utilfreds med sit job, så få dig et andet? Man kan sige, det er umuligt - jeg siger ikke, det er let - slet ikke - men man skal også passe på ikke at gøre problem til mere, end de er - at *dyrke* dem.
(Naturligvis kan sygdom mm spille ind - ting, man ikke selv er herre over. Det er ikke disse mennesker, jeg taler om)
- Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor (undskyld sproget) nogle folk har så ondt i røven over andre folk, der tjener mere end dem selv?
Hvorfor skal folk, der vælger at bruge en god del af deres liv, deres ungdom, på universitetet mm, straffes og have brok for at tjene en slat mere end andre, der evt har en mere middelmådig uddannelse / job? Hvad med de 5+ år, de levede af SU på skruer og ketchup, mens folk, der ikke gad / ville på uni levede et, så at sige, federe liv, da de havde tid til et fuldtidsarbejde og dermed også mere råd til flere muligheder etc?
På universitetet skal man selv betale sine bøger. Det kan snildt snige sig op i ca 2-3k pr semester - i SU får man som den højeste takst pt 4852kr - udbetalt ca 4100 som skal række til husleje og andre udgifter. Komplet urealistisk. Enten får man sig småjobs eller det berygtede - wait for it - SU-lån. Så kan man efter man er færdiguddannet betale det lort tilbage osv. Peace be with it, sådan er livet, og det er fint.
- Min pointe er - man ligger, som man har redt. Hvis man gider tage en videregående uddannelse med alt det, det indbærer (stram økonomi etc) så skal man også kunne høste lidt af det senere hen. Vi træffer jo alle valg i hver vore liv. Topskat ligger vist på 63-64% pt. Det er næsten 2/3 (TO TREDJEDELE) af ens indkomst.
- HVORFOR er det så forfærdeligt, at disse mennesker nyder godt af høsten af deres eget arbejde? At de har arbejdet sig op fra bunden?
Er man utilfreds med sit job, så få dig et andet? Man kan sige, det er umuligt - jeg siger ikke, det er let - slet ikke - men man skal også passe på ikke at gøre problem til mere, end de er - at *dyrke* dem.
(Naturligvis kan sygdom mm spille ind - ting, man ikke selv er herre over. Det er ikke disse mennesker, jeg taler om)