6tilføjet af

Sele til schæferhvalp

Kan i sige mig hvilken sele jeg skal vælge til en schæferhvalp på 8 uger? De siger jeg skal måle hunden, men problemet er jo faktisk at jeg ikke har hunden endnu, og gerne vil have tingene klar når jeg får den. Der må vel være et mål der passer til alle hvalpe, siden selerne kan justeres?
Selerne er her:
http://www.alttilhundogkat.dk/sele_line_halsbaand_classic.6
tilføjet af

Lad være...

Du ender med at købe dig fuldstændigt fattig i ting ellers.
Læg ud med at få hvalpen hjem, brug et par dage på at snuse haven og huset godt igennem og tag ham så med op til en dyreforretning. De er både søde og yderst hjælpsomme med alle dine spørgsmål, så kan I i fællesskab finde en sele din nye hvalp kan vokse i, du kan se hvordan den fungerer og du kan tjekke først om den skarver på din hund.
Jeg har brugt på den onde side af 1000 kr på seler der ikke fungerede når jeg kom hjem med dem, de kan altid byttes, men det er bare så irriterende at skulle frem og tilbage. Nu har jeg altid hunden med mig når der skal købes nye ting, det er også god træning for hende for hun lærer at sidde stille inde i forretningen - plus hun spreder lykke når hun kommer op til hendes "nye veninder" 😉
Held og lykke med hvalpen.
tilføjet af

tag det med ro

de vokser som en i h......... ellers tag hunden med ind i maxi zoo der er fri adgang.
men regn ikke med at bruge det mere end en mdr. det går stærkt.
mvh lab ejer 11 uger
tilføjet af

Problemet er

blandt andet at jeg ikke har en have, så jeg bliver jo nødt til at gå ud med den. Jeg har ikke nogen bil, så hvis jeg skal til en dyreforretning er det ret lang vej at skulle slæbe rundt på en hund. En anden grund til at jeg ville handle på nettet er, at tingene er billigere, for jeg er bestemt ikke en der har tænkt mig at spendere, jeg ved ikke hvor mange penge, på en hund, for meget af det er overhovedet ikke nødvendigt, det er ting som hundeejerne synes er så morsomme og nødvendige, men som hunden aldrig nogen sinde har haft noget at bruge til.
tilføjet af

Jamen så

Ville jeg da bare købe et lille halsbånd den kunne have på. Du skal nok ikke satse på at komme på lange gåture med den sådan lige foreløbigt, så hvis du har et aflukket område du kan lufte den i, vil den være lykkelig for det i starten?
Seler er en jungle at finde rundt i, hvis du insisterer på at købe det på nettet skal du nok forberede dig på at skulle sende en del tilbage. Jeg ved at i Maxi zoo har de da priser der er til at holde ud?
tilføjet af

Ja.

Det tror jeg også jeg vil gøre, så kan jeg altid tage den med til dyrehandleren senere, og finde en sele til den. Tak for svarene!
tilføjet af

Til ejeren af 11 ugers- lab.hvalp

Så du synes at hvalpe af store racer, vokser meget hurtigt....Hvor meget tager din hvalp, da på pr. uge??
VH.
K33.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.