hej jeg tænkte på om her var nogen der har levet et fysisk inaktivt liv indtil de var godt oppe i en voksen alder, og først derefter opdagede glæden ved fysisk aktivitet?
jeg føler det tit som om man skal starte tidligt og præge kroppen hvis man skal have et fornøjeligt forhold til fysisk anstengelse. bliver det da nogensine nemt at løbe f.eks. hvis kroppen der skal lære det, allerede er oppe i 30erne? jeg føler selv at anstrengelsen overvejer meget tydeligt.
jeg siger ikke at det ikke gavner alligevel, men direkte glæde ved energisk sport er vel nærmest noget man skal dyrke fra barnsben af...?
Eller er her nogen der har oplevet det modsatte og som har fundet en hel anden kropsfornemmelse i en sen alder?
tilføjet af fruppe
Det er aldrig for sent
Selv ældre der af deres læge får besked på at dyrke noget motion får hurtigt glæde af det.
Hvis man har siddet på sin flade indtil man er 30 skal man selvklart ikke lægge ud med den hårdeste træning da det kan give skader.
tilføjet af yofilo
Det har ingen alder
Jeg dyrkede meget sport som barn og ung, delvist på eliteniveau i mine sene teenage-år. Så blev jeg syg på flere forskellige måder og røg helt ud af den verden. Motionerede lidt men ikke meget.
Nu er jeg så 30 og er begyndt at genfinde glæden ved det. De senere år har det være "frivillig tvang" fra min egen side, både for sundhedens skyld, men også fordi jeg får medicin der påvirker stofskifte og vægt og det er jeg ikke glad for. Jeg har hadet hvert eneste minut og ikke set andet formål end det absolut nødvendige og jeg tænkte som dig at det aldrig ville blive en fornøjelse - og kunne i øvrigt ikke huske at det nogensinde havde været det!
Det handler om at finde den træning/sport der fungerer for dig. Mange kaster sig f.eks. ud i løb fordi de hører at det er det mest effektive - men ender med at give op fordi de ikke synes det er særlig sjovt.
Jeg spiller fodbold, går meget lange ture med pulsen i målfeltet, dyrker yoga, pilates og indimellem boksetræning. Dvs. at jeg har en basis/grundtræning jeg ved der virker og så supplerer jeg med andre ting. Pga. mine helbredsproblemer er jeg ikke åleslank, men til gengæld er jeg forholdsvis sund og i rigtig god form. Det er ikke altid jeg synes det er sjovt - men i de fleste tilfælde giver det en stærk tilfredsstillelse at mærke at kroppen er blevet/bliver brugt. Og der er faktisk noget motiverende ved at konkurrere med sig selv; presse sig selv lidt hver gang. F.eks. at finde et lidt ujævnt terræn at gå i og tvinge sig selv til at gå hårdt til så man mærker musklerne arbejde.
Prøv at finde noget der ser sjovt ud og som kan udfordre der. Der er f.eks. også mange som er begyndt at gå til zumba fordi det er sjovt samtidig med at man knokler - måske var det noget?