Skrid eller kæmp?!
Kære sol debattører...
Jeg står her, i en meget grim situation
og mangler et godt råd...
Min kæreste og jeg har været sammen i godt 3 år nu.
Vi har før haft modgang, men aldrig så slemt som det står til nu.
3 gange før, har vi planlagt at skulle flytte sammen, men
Hver gang har han trukket sig tilbage igen..
Denne gang har jeg fundet arbejde i 'hans' by. Jeg har opsagt min lejlighed og fortalt Gud og hver mand, at vi flytter sammen..
Problemet er så bare nu, at han har trukket det tilbage igen!
Vi har haft en del skænderier på det sidste, og det ender altid ud i, at jeg sidder og græder og han lukker sig ind i computerspil. Han bor hos sin mor, som har et stort hus og hvis ikke jeg gør som han siger, eller hvis han bare skal have sin vilje, truer han mig med enten at smide mig ud, eller at tale med hans mor.
Drengen er 21, går på hgv (når han gider).
Jeg er led og ked af at høre sætninger som: hvordan kan man elske én som dig?
Det skal siges at jeg har haft en slem barndom hvor sætninger som disse jævnligt blev slynget efter mig. Jeg har prøvet at forklare ham hvor meget det går mig på, men han forstår det bare ikke...
Lige pt. er jeg rasende.. Vi aftalte for 2 dage siden at det var hans tur til at vaske tøj. Ikke fordi jeg har et problem med huslige pligter, jeg mener, jeg rydder jævnligt hans værelse op, og min egen lejlighed ordner jeg selvfølgelig alting selv. Så var det for meget forlangt at han kunne gøre lidt for mig? Især når det er hans mors vaskemaskine..
Men to dage efter jeg har spurgt er det stadig ikke sket noget, lige indtil hans mor kommer ind og beder ham vaske håndklæder. Så siger han at han selv har en tøjvask, men at han tager den senere.. Der er det så meningen at mit tøj skal vaskes.. Men idioten vil gerne have noget af hans eget med. Fair nok, men det går ikke at putte rød og blå sammen med min lyse vask. Og undertøj skal sgu vaskes på 60!
Det resulterer i at han fylder hele kurven med sit eget tøj og sidder her med sit smørrede smil. Det her var et eksempel på dagligdagen med ham.. Hvis jeg vil brokke mig over det, truer han som sagt med mor, eller åbner hans dør så alle i huset kan høre hvad der bliver sagt.
I går fik jeg nok! Nu har vi slået op. Jeg sidder ved siden af ham og skriver fra min iPhone, mens han sidder ved siden af og ser fjernsyn.. Jeg får ikke penge før d. 1. - vi har fælles økonomi når han vil.. Så jeg er fanget hjemme hos ham.
Egentlig har jeg bare lyst til at pakke mit lort og skride, om det så skal resultere i bøder fra DSB, det er for mig ret ligegyldigt..
Men søde sol-brugere.. Hvad skal jeg gøre? Slå lidt koldt vand i blodet, eller hakke ham i stykker med en kødkniv? Det sidste er nok det mest
Fristende ligenu, men måske nogen havde ideer?
På forhånd mange tak :'/
Jeg står her, i en meget grim situation
og mangler et godt råd...
Min kæreste og jeg har været sammen i godt 3 år nu.
Vi har før haft modgang, men aldrig så slemt som det står til nu.
3 gange før, har vi planlagt at skulle flytte sammen, men
Hver gang har han trukket sig tilbage igen..
Denne gang har jeg fundet arbejde i 'hans' by. Jeg har opsagt min lejlighed og fortalt Gud og hver mand, at vi flytter sammen..
Problemet er så bare nu, at han har trukket det tilbage igen!
Vi har haft en del skænderier på det sidste, og det ender altid ud i, at jeg sidder og græder og han lukker sig ind i computerspil. Han bor hos sin mor, som har et stort hus og hvis ikke jeg gør som han siger, eller hvis han bare skal have sin vilje, truer han mig med enten at smide mig ud, eller at tale med hans mor.
Drengen er 21, går på hgv (når han gider).
Jeg er led og ked af at høre sætninger som: hvordan kan man elske én som dig?
Det skal siges at jeg har haft en slem barndom hvor sætninger som disse jævnligt blev slynget efter mig. Jeg har prøvet at forklare ham hvor meget det går mig på, men han forstår det bare ikke...
Lige pt. er jeg rasende.. Vi aftalte for 2 dage siden at det var hans tur til at vaske tøj. Ikke fordi jeg har et problem med huslige pligter, jeg mener, jeg rydder jævnligt hans værelse op, og min egen lejlighed ordner jeg selvfølgelig alting selv. Så var det for meget forlangt at han kunne gøre lidt for mig? Især når det er hans mors vaskemaskine..
Men to dage efter jeg har spurgt er det stadig ikke sket noget, lige indtil hans mor kommer ind og beder ham vaske håndklæder. Så siger han at han selv har en tøjvask, men at han tager den senere.. Der er det så meningen at mit tøj skal vaskes.. Men idioten vil gerne have noget af hans eget med. Fair nok, men det går ikke at putte rød og blå sammen med min lyse vask. Og undertøj skal sgu vaskes på 60!
Det resulterer i at han fylder hele kurven med sit eget tøj og sidder her med sit smørrede smil. Det her var et eksempel på dagligdagen med ham.. Hvis jeg vil brokke mig over det, truer han som sagt med mor, eller åbner hans dør så alle i huset kan høre hvad der bliver sagt.
I går fik jeg nok! Nu har vi slået op. Jeg sidder ved siden af ham og skriver fra min iPhone, mens han sidder ved siden af og ser fjernsyn.. Jeg får ikke penge før d. 1. - vi har fælles økonomi når han vil.. Så jeg er fanget hjemme hos ham.
Egentlig har jeg bare lyst til at pakke mit lort og skride, om det så skal resultere i bøder fra DSB, det er for mig ret ligegyldigt..
Men søde sol-brugere.. Hvad skal jeg gøre? Slå lidt koldt vand i blodet, eller hakke ham i stykker med en kødkniv? Det sidste er nok det mest
Fristende ligenu, men måske nogen havde ideer?
På forhånd mange tak :'/