Skæbneskibet

Da stævnede skibet fra havnen ud
med en mast støbt af glas
på stævnen var skrevet hvert eneste bud
med et sejl der var skabt ved profeternes ord
og sytten syngende nonner ombord
og skibet det sejled mod øst og mod vest
båret frem af en døende sukkende blæst
det sejled med hast så at sejlene brast
med et blindt barn ved roret
og tusinde tårer som last
og skibet det sejled mod vest og med øst
det hastede frem mod det fjerneste kyst
det stødte mod bjerget hvor tårnet det stod
og tårnet det vælted og spildte sit blod
ud over jorden og livstræets rod
og de rejste et hegn som et levende tegn
på at fortiden aldrig forgår
og de bygged et borg af de sørgenes sorg
fordi nutiden altid forgår
og de hejste et flag på den yderste dag
fordi fremtiden altid består