SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Religion & Livssyn
4tilføjet af Tina34
Slap af!
Jeg skal til jobsamtale på mandag og er lidt nervøs for, hvordan det kommer til at spænde af. Af 'gode råd' har jeg bl.a. fået dette "Slap af, du skal bare være dig selv".
"Bare vær dig selv" Hm! Jae... hvem skulle jeg ellers være :-) Rådet er ikke særlig brugbart, man kan jo netop ikke 'slappe af og være sig selv', når man er i en presset situation.
Har I nogen gode råd til, hvordan man tackler nervøsitet i.f.m. f.eks. jobsamtale, eksamen ell. køreprøve?
På forhånd tak :-)
tilføjet af Anonym
Erfaring
Når du har gjort disse ting tilpas nok gange, så dulmer nervøsiteten af sig selv. Alle er nervøse på et eller andet plan.
tilføjet af onkelanton
ja, rådet er godt nok
Sig at du er supernervøs, det ses sikkert også.
Men det letter altid at indrømme det åbent.
Dermed er den ski slået og samtalen kan begynde uden nerver på.
tilføjet af sebl
Ja, jeg har
Hvad er det værste der kan ske? Prøv at forestille dig alt det du tror kan gå galt. Stil så dig selv spørgsmålet, hvor slemt det egentligt ville være?
En måde at få de overspændte nerver på plads, er at få dem sat i perspektiv. Livet går nok videre, selvom du skulle kvaje dig helt vildt!
Når du er blevet enig med dig selv om den pointe, overvejer du, hvordan du synes den ideelle samtale ville gå? Hvilket budskab vil du gerne aflevere om dig selv. Overvej, hvilke situationer og spørgsmål du kan bruge til at få solgt "dit budskab". På den måde har du nogle ideer om, hvilke "åbninger" du kan bruge til at få sparket nogle positive budskaber afsted.
tilføjet af dr.bob
Vær forberedt
Det gælder det samme ved eksamen som ved ansættelsessamtaler. Vær forberedt. Så kan du ikke blive overrumplet. Hvis du styrer showet er der ingen særlig grund til at bryde ind for dem.
Lav en liste med stikord: Dine stærke og svage sider. Vær ærlig. Fortæl også hvad du ikke er god til. Fortæl dem hvad du vil med det job. Forbered spørgsmål til dem. Stil krav. En ansættelsessamtale er ikke kun et spørgsmål om de vil have dig, men også om du vil have dem. Glem ikke det.