Snart en kvinde....

Det går hurtigt nu....
Med lynets hastighed, bliver hun voksen, lige foran øjnene på mig. Hende det lille pus, der blev født 6 uger for tidlig, og lignede en der havde spenderet 2 uger på Gran Canaria (hun blev født med gulsod).
Hun lærte først at gå, da hun var 16 måneder, men har til gengæld ikke stået stille siden. :-)
Vi har været igennem tænders frembrud, ALLE børnesygdomme, sådan føles det ihvert fald.
Skolestart..... mobbning, med alle problemer det gav. Og om 4 dage...eksamen, med spændte nerver og dårligt humør.
En rutsjebanetur....med hjertet i halsen, og klump i maven....men sikken en frydefuld tur det har været, trods alt!
Jeg vil gribe dette øjeblik, i hendes liv..bede hende om, at ikke blive voksen endnu.
Holde hende her...hos mig...i mine arme, det lille pus.
Men naturen har sin gang...hun skal ud i verden, forlade hjemmet. Som når en fuglemor skubber ungen ud af boet, og håber på at de enten flyver, eller i det mindste lander blødt.
Men ikke endnu....lige nu er hun min...jeg har brug for at høre ordene; moar, hjælp mig lige. Det har jeg brug for....lidt endnu. Jeg har brug for min datter lidt endnu....
Kajsa

...er snart på tide, at du bliver kvinde, Kajsa...;o)
Og pøj, pøj til din datter og hendes eksamen.

....beder til gengæld, daglig om at du bliver voksen! ;-D

....til låns.
Og man skal være glad, når/hvis de en dag ikke har brug for Mor og Far, men kan/vil klare sig selv.
Det er nogen gange sværere med Moren kan jeg høre...;)
Demi

.Jeg tror og ved, at hun komme fra god muld..
Og jeg kan saa inderligt godt se hvor det tràkker i dig..Og om 4 dage, skal hun tage en af sine foerste flyveture..Ingen problem, hun har stàrke vinger, de skal nok bàre..og hun vil altid i livet
fremover.Komme og làgge armene omkring dig, og sige, hjàlp mig lige med det her moar..
Bare vendt, til hun skal til at fremstille sine
foerste frikadeller..som moar laver dem..
God Fest efter eksamen..

....hele vejen, over til dig, med de vinger du lige har givet mig, og siger et stort og varmt for dit indlæg!
Du er en rigtig guttermand!! :-)

...det kan du tro at det er!! ;-) Jeg ved at man skal være glad for at de kan klare sig selv, men det forhindrer mig alligevel ikke fra at føle magtesløshed, overfor naturens gang :-)
Når hun føler sig parat, til at forlade hjemmet, så ved jeg jo at jeg har gjort noget godt. Jeg har gjort et menneske parat til livet....og det er sgu stort.
Kajsa

..Så er det nu, du og din evt. mand skal finde det nye liv.
Mange har jo problemer med at finde mening i tilværelsen når børnene flyver hjemmefra. Forståeligt nok er meget af tiden jo gået med og om børnene, men egentlig er det lidt uhyggeligt, når ægtepar ikke aner hvad de skal stille op med hinanden, når de får tiden til at være alene sammen.
Demi

...heldig!! Min mand og jeg deler de samme interesser. Irsk folkemusik, film, historie, arkæologi, og madlavning. Vi kommer ikke til at kede os, det kan jeg love dig! :-)
kajsa

..vigtigt at have fælles interesser.
Så I skal nok "overleve" det ;)
Demi

...der synes, det er så forfærdelig, når Jeres børn flytter hjemmefra.
Tænk på at I kan besøge Jeres børn eller få besøg af dem, I kan ringe til dem, de kan ringe til Jer.
Når jeg skal besøge min datter, så skal jeg på kirkegården.

....at du synes at jeg er forfærdelig pylret, og jeg er så ked af dit tab. Men man er alligevel nød til at gå ud fra de rammer man selv har. Selvfølgelig er jeg glad for at jeg kan ringe til min datter når hun flytter hjemmefra. Jeg kan ikke sætte mig ind i din situation...heldigvis, skal man jo nok sige. Vi bearbejder alle, de følelser vi har, udfra de situationer vi er i.
Så, ikke se ned på mig, fordi at jeg pylrer. Jeg er bare en mor, der reagerer på en bestemt begivenhed.
Kajsa

Jeg ser bestemt ikke ned på dig, og jeg synes heller ikke, du er pylret.
Jeg tænker bare tit, når voksne børn flytter hjemmefra, og ( især ) mødrene synes, det er noget nær livets undergang,at de skulle skamme sig ! Misforstå mig nu ikke igen, men det er jo nu engang livets gang !
Som en anden skrev, så har vi kun vore børn til låns, og når de så flytter hjemmefra, må vi jo kun håbe på, vi har gjort det så godt, at de kan klare sig, ikke ?
Jeg har 2 andre børn, der er flyttet hjemmefra, og jeg nyder det !!
Jeg har bekendte, der mente at jeg da måtte gå helt ned, da den sidste flyttede, men hvorfor i alverden skulle jeg dog det❓Jeg lever ikke mit liv gennem mine børn. ( De samme bekendte har to voksne sønner i 30'erne boende hjemme )
Så kære Kajsa, jeg kan såmænd godt forstå din tankegang...Men igen: Vær lykkelig for, du har din datter.

Om der du så beder hver dag - og der bliver indført 100 store bededage om året, så hjælper det vist lige fedt....*S*
- Du kan ligeså godt se realiteterne i øjnene :
JensenDK bliver, i modsætning til f.eks. Native, aldrig voksen!!.....gnæk, gnæk.
Men er det ikke meget godt sådan, hvis du nu skal være helt ærlig?
venlige hilsener
Ridderlykke

-du kan tro, jeg føler med dig lige nu. Jeg var selv det samme igennem for 5 år siden. Bedst som man tror man har en lille datter, er der gået 19 år og man er mor til en næsten voksen kvinde.
Jeg støttede selvfølgelig min datter alt hvad jeg kunne, da hun skulle flytte, hun skulle jo ikke ha´ dårlig samvittighed over at flytte hjemmefra (forlade mig stakkels mor alene!) Men hold da op en masse spekulationer - Kan hun få pengene til at slå til? Tænk nu hvis hun glemmer at låse døren inden hun går i seng eller ikke får slukket alle stearinlysene. Hvordan kan jeg vide, om hun er kommet godt hjem fra en fest? Ja, så mange dumme tanker. Jeg vidste jo godt, at det var skørt, for min datter har altid været både fornuftig og selvstændig, så hun skulle nok klare sig. Men det var altså svært.
Jeg fandt dog hurtigt ud af, efter at min datter var flyttet, at vi faktisk nu var mere sammen end før, for når hun kom hjem på besøg, var det aftalt på forhånd og dagen var sat af til, at vi to skulle lave noget sammen. - Det skal så siges, at vi fortsat boede i samme by.
I dag bor min datter ca.70 km herfra og vi ser stadig en masse til hinanden. Vi sætter en weekend i måneden af til, at hun kommer hjem og bliver forkælet og jeg besøger selvfølgelig også hende - Herligt!
Og jeg kan love dig, Kajsa, vores piger ved godt hvor de kan henvende sig, hvis de får brug for hjælp!

Jeg er skam lykkelig fordi at jeg har min datter!
Og jeg har bestemt ikke tænkt mig at "gå ned" fordi at hun flytter hjemmefra på et tidspunkt. Jeg tror at du har misforstået hele indlægget.
Det var faktisk ment mere som et nostaliskt hedrende til mor/datter forholdet.
Jeg har en søn der er flyttet hjemmefra, så jeg er ikke helt novis på det område. Det der forstyrrer mig lidt ved dine indlæg, er at du ser ud til at synes, at jeg har et alt for stækt bånd til min datter. Det har jeg ikke...
Jeg reagerer bare som en hver anden mor....
Kajsa

...du har så evigt ret! ;-) Native kan jeg godt kommunikere med....men Jensen....ja, jeg ved ikke rigtig hvad der stikker den mand. Han skal altid blande sig. Native og jeg kan ikke engang få en øl sammen, uden at han skal blande sig....;-D
Men sådan er det jo så meget....;-)
Kajsa

...virkede lige så godt som en varmepude på en kold aften! :-) Ligenøjagtig de samme ting har faret igennem hovedet på mig. Da var da rart at vide, at jeg ikke var helt "gak" ;-)
Hilsen Kajsa

Pas I nu bare tråden og korsstingene, piger. Jeg bliver aldrig voksen. Heller ikke Native, for den sags skyld. Han praler med at være en moden drengerøv. Overmoden vil jeg nærmere sige.
Selv satser jeg på at blive SOL-moden. Hvilket beskyttelsesfaktor anbefaler I for jævnlig omgang her i SOLen, piger?

....omkring de 45 vil jeg tro. Selvfølgelig med beskyttelse for ultramoderatoriske ståler. ;-D