Kort fortalt: Jeg har et nært familiemedlem som er ekstrem fed, hvis livsstil også smitter af på børnene - desværre. Jeg holder utroligt meget af børnene og deres mor, men synes samtidig, at det er rigtig svært at påtale det!
Jeg skal holde min mund eller skal jeg fortælle at jeg er nervøs for børnenes helbred?
Heldigvis er børnene ikke inaktive, men de vejer alligevel lidt for meget i forhold til alder, vægt og højde!
Hvad ville I gøre i mit tilfælde?
tilføjet af ham dér
svær
Den er rigtig svær.
Jeg ved kun at kærlighed ikke er mad !
... og at de stakkels unger kommer til at hade deres mor, når de bliver 13-14 år og udseendet virkelig begynder at betyde noget for dem.
tilføjet af Phusker
Siden du spørger sådan så får du et ærligt svar
Du skal overhovedet ikke blande dig, for mon ikke de selv er klar over det?
Ville du ikke blive lidt fornærmet hvis et familie medlem påtalte en fejl ved dig som de selv var klar over?
Du skriver ikke børnenes alder, men er de i den alder hvor skole sundhedsplejen eller hvad det kaldes er inde i billedet, for så ville børnene jo nok have fået besked hvis det var så slemt.
tilføjet af Anonym
Det ved du måske bedst selv
Det er svært at svare på. Hvis det er et nært familiemedlem som du skriver, og i har et rigtigt godt forhold, hvor i kun ønsker det bedste for hinanden, kan du måske godt tale med personen om det.
Hvis du derimod mere er typen der konkurrerer med andre og særligt denne person, og hvis du ikke agter at følge op på forslaget, med f. eks kostvejledning og støtte, bør du ikke blande dig. Det handler ikke om hvornår det er legalt at blande sig, men OM intetionen med at blande sig er ægte.
Det vigtigste er, at du respekterer personen. Da det er dit familiemedlem, ved du bedst hvordan hun har det med at du blander dig. Hvis hun ikke er typen der bryder sig om det, skal du respektere det. Du kan ikke bruge børnene som undskyldning for at blande dig, da de er hendes ansvar.
Held og lykke
tilføjet af fg..
Hun tænker nok
mest på børnene. De skal vel ikke vokse op meget overvægtige, fordi deres mor ikke magter at hjælpe dem med at blive sunde? Jeg var selv overvægtig som barn, og ingen gjorde noget. Mine forældre var ligeglade, og det resulterede bare i at at jeg blev mere og mere overvægtig og havde meget meget svært ved at tabe mig da jeg blev ældre. Og jeg havde svært ved at følge med i sport, og blev mobbet i skolen. Sundhedsplejersken gjorde intet, udover hun en gang, da jeg havde været overvægtig i flere år, ringede til min mor og sagde at det nok ville være godt jeg tabte mig. Men min mor sagde bare nå ja, det kan være hun får lyst til det når hun bliver ældre, og så var det glemt. Så jeg kan godt forstå der er nogle der tænker på at gøre noget i sådan en situation.
tilføjet af anna
Hvornår er det legalt at blande sig? (Fedme)
Den er bare rigtig rigtig svær....jeg formoder at du ikke vil såre dit familiemedlem... og at du mener det i en god og kærlig hensigt... jeg synes at du skal beslutte dig for om du for alvor vil hjælpe hende og hendes børn. Det kan tage lang tid og mange snakke med hende inden hun overhovedet er klar til at overveje at begynde at tabe sig. Derefter skal du være indstillet på at hjælpe med at finde ud af hvordan man laver sundt mad osv...
Det kan blive en lang process, men hatten af hvis det er det du vil... men husk på, du kan ikke redde nogen der ikke vil reddes. Hvis hun ikke vil tabe sig, kan du godt spare dig.... og i sidste ende er det jo hendes valg om det er en is eller et æble hun spiser til eftermiddagskaffen. Man kan jo ikke redde hele verden... mit råd: tag enten kampen op og gå hele vejen eller bland dig helt udenom hendes overvægt