29tilføjet af

Rygere har det sjovere

Plumpede tilfældigt ind her, og har egentlig ikke noget at bidrage med. Jeg ryger hensynsfuldt, og er faktisk ligeglad med debat/hetz eller hvad man vælger at kalde det.
Det der bare slog mig ved at bladre rundt i indlæggene var, at rygere helt klart er mere tilfredse mennesker end ikke-rygerne. De har mere humor, er ikke så bedrevidende og selvhøjtidelige, bliver ikke så let fornærmede og sure, og har i det hele taget lettere ved at tage Verden med et smil.
Jeg ved ikke hvor usundt det er at ryge, men selv om det skulle snuppe nogle år i den sidste ende så fortsætter jeg nu alligevel. Hellere leve lidt kortere som en glad mand, end gå gennem resten af livet som et surt ribs, pinefuldt gennemsyret af bitterhed over, at alle andre ikke kan se min ufejlbarlighed og blindt rette sig efter mine synspunkter. Sikken træls Verden!
tilføjet af

Dette er muligvis...

..det eneste positive svar du får. Men hvor har du dog ret mand!! Og min erfaring er at ikke-rygere netop søger hen til os rygere ved fester, fordi vi repræsenterer det du beskriver, forudsat vi er hensynsfulde rygere. Jeg kan godt helt lade være en aften, men så forsvinder de søde ikke-rygere jo.
Hehehe et godt nytår til dig.
Lagermann
PS: skal du have høj cigarføring i morgen?
tilføjet af

mærkeligt

jeg oplever det modsatte. Ikke rygere bliver kun sure, når rygere ikke tager hensyn, ellers må I da ryge alt det I vil. Nej du, den må du godt nok længere ud på landet med. Ikke rygere har det ligeså muntert som rygerne...vi passer bare bedre på vores helbred.
tilføjet af

Tak skal du have!

For jeg kunne vel ikke have fået bedre bekræftelse. (Jeg kan godt nok ikke huske, om også skrev nærtagne) Men hav et godt nytår, og hav det RIGTIGT MUNTERT med at være forarget - men hold dig nu fra de sjove raketter - de OSER,
:-) :-) :-)
tilføjet af

Hmm..

Jeg har lige måttet sige farvel til en meget god ven, der gennem 30 år havde røget 20 cigaretter om dagen..
Han døde af kræft for 2 dage siden..
Han var en munter, uhøjtidelig person der tog verden med et smil.. Desværre er han også død, hvilket jo er alt for tidlig i en alder af 50 :-(
Jeg selv er x-ryger, og betegner altså stadig mig selv som en glad, uhøjtidelig person, der dog har haft de barske realiteter lidt for tæt inde på livet :-(
Godt nytår til dig alligevel...
Vivian
tilføjet af

VÅS

Det har da intet med rygning at gøre om man har det sjovt eller ej....jeg kender ligeså mange ikke rygere der har humor, er tilfredse og morer sig, som rygere. Det er vist en skrøne.....men du har fået en masse point hos rygerne nu :-D
tilføjet af

forkert indgangsvinkel

det virker lidt forkert at skulle romantisere det at være ryger. Det kan jeg ikke helt tilslutte mig, må jeg indrømme. Og jeg vil som Laddy sige, at jeg tror ikke der er flere rygere der er sjovere end ikke rygere. Men måske bliver de nødt til at tænke mere "overfladisk" og muntert, fordi de ved at det er temmelig helbredsskadeligt det de er igang med. At ikke rygere bliver kaldt egoister og den slags....tjah, det har indtil videre kun været af folk der har følt sig truffet, har jeg fornemmet. Men bortset fra alt dette, har jeg intet imod rygere, de skal bare ikke stå og ryge mig op i næsen.
tilføjet af

selv tak

du forstår kun det du vil forstå og slet ikke det jeg skrev. Men hey, glædeligt nytår til dig også...du er nemligheller ikke spor nærtagende, kan jeg fornemme :-D Og sådan ku vi blive ved
tilføjet af

Hej Vivian

Det gør mig naturligvis ondt. Jeg er munter men ikke overfladisk.
Naturligvis er det sørgeligt, når gode venner går tidligt bort. Min bedste ven blev dræbt på motorcykel, da jeg var 19. Jeg kører stadig om sommeren - fordi det nu en gang er dejligt.
Levealderen i Storkøbenhavn er gennemsnitlig 2½ år kortere end i provinsen, formentlig på grund af partikelforurening. Mænds sædkvalitet er halvveret siden 1960 - formentlig på grund af tilsætningsstoffer i vores fødevarer. Antallet af registrerede tilfælde af mave/tarm-kræft er eksploderet i samme periode og formentlig af samme årsag. De mennesker der dør af disse årsager har ikke valgt selv - det har jeg.
Så kan du tale om passiv rygning, fordi disse mennesker heller ikke vælger selv. Det er naturligvis rigtigt, men jeg opvarmer mit hus med ren naturgas, hvorimod naboen har et osende og sodende oliefyr, og derudover en brændeovn, hvor han blandt meget andet brænder både malet og trykimpræneret træ. Synes du jeg skal starte en pressehetz mod ham også? - Jeg kunne sikkert få mange frelste "naturgasengle" med mig.
Tillykke med at du er holdt op med at ryge, når det var det du gerne ville. Hav en god nytårsaften, og send din ven en venlig tanke som det muntre og forhåbentligt tilfredse menneske han var.
tilføjet af

mystisk omgangskreds

meget kedelig omgangskreds du har hvis det er dine erfaringer. Jeg synes ikke umiddelbart der er forskel på om man er ryger eller ikke ryger. Det er der mange der siger, men har selv været ryger (holdt op sidste år...er meget stolt) og synes ikke jeg har bemærket nogen forskel overhovedet. Du har nok været ret uheldig så
tilføjet af

Næh

Det har nu ikke så meget med min omgangskreds at gøre. Som jeg skrev fra starten sad jeg bare og kikkede i indlæggene her. Prøv selv. Man kan hive eksempler frem fra begge sider - men tendensen er tydelig.
tilføjet af

Jeg sidder osse ........

..i rygekupeen og har det smadder sjovt *G*
Så der kom to altså hele to postive svar.
Godt nytår i røg og damp....længe leve Dronningen og hele prinseholdet :)
Lilje
tilføjet af

Ja da

Jeg kender da bestemt også mange glade ikke rygere. Som jeg rent faktisk skrev, var mit indlæg baseret på det indtryk, jeg fik ved at bladre her på siden. og der er billedet i hvert fald tydeligt.
Det kan jo være, at det er alle de sure og bedrevidende, der skriver her ind, og at vi to så er så heldige, at kende de "rigtige" og glade ikke-rygere. Jeg mener dem med humor, livsglæde og tolerence, og som ikke indleder enhver kommentar til andres indlæg med "VÅS".
Men øh! Godt nytår :-)
tilføjet af

Ja og det gider vi ikke

for din humor dukkede jo alligevel op til overfladen, på trods af dit første indlæg. (som jeg vil tillade mig at opfatte som nærtagent)
Så godt nytår igen, og hvis vi mødes nede på gaden kl. 12 så er jeg ham fyren med piben, som står og puster røgen væk fra de omkringstående.:-)
Hyg dig.
tilføjet af

Jeg har aldrig haft det sjovere

Som efter efter jeg holdt op med at ryge.
Du ved ikke hvor usundt det er at ryge? Skidt med at det lige napper et par år i den sidste ende? Hellere have det sjovt imens man er her, og så være her lidt mindre.
Hmm... Måske skulle du for din egen skyld undersøge HVOR usundt det er at ryge og HVAD det gør ved dig.
Og det er nok her du vil kalde mig pessimist, negativ, ondsindet og meget andet.
Rygning tager ikke kun et par år i den sidste ende. Rygning ødelægger din hverdag.
Den ødelægger din huds evne til at ånde, og den evne til at hele efter skader. Bliver du opereret foren simpel blindtarmsoperation, skal du sætte noget mere tid af til helingsprocessen efterfølgende, og du skal ikke regne med at du hele helt så flot som ikke-rygerne.
Rygning kan - og vil formentlig også - give dig forhøjet blodtryk, der bare ikke kan behandles. Det bliver først bedre når du stopper med rygningen.
Derudover er der selvfølgelig den stærkt forøgede risiko for hjerte-karsygdomme, mave-tarmsygdomme, knogleskørhed, sygdomme i mund og svælg, lungesygdomme, øjensygdomme og sukkersyge.
Lad os nøjes med at udpensle en enkelt - kræft:
Kilde: WWWcancer.dk
"Tobak er den væsentligste enkeltfaktor, der øger risikoen for kræft. Hvis alle holdt op med at ryge i Norden, anslås det, at op mod 19 procent af al kræft hos mænd og 9 procent hos kvinder kunne undgås. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at 1/3 af alle kræftdødsfald i verden kunne undgås alene ved en indsats mod tobak. Mindst 5000 danskere får hvert år en kræftsygdom, der har sammenhæng med tobak. I Danmark dør der 3400 af lungekræft om året. Over 90 procent har tobak som årsag.
Kræft er den sygdom, hvor tobakkens skadevirkninger er klarest dokumenteret. Samlet set forårsager eller medvirker tobaksrygning til hvert tredje kræftdødsfald.
Sammenhængen er bedst dokumenteret for lungekræft, men også for kræft i mange andre organer spiller tobaksrygning en væsentlig rolle. Lungekræft forårsager flere dødsfald end nogen anden kræftform.
I Danmark får 3300 lungekræft om året. Heraf har kun 10 procent aldrig røget.
Tobaksrygning øger også kræftrisikoen i blandt andet mund, svælg, strube, spiserør, bryst, urinblære, bugspytkirtel, nyre, mavesæk og livmoderhals. Tobaksrygere, som også drikker meget alkohol, løber en særlig høj risiko for kræft i mund, svælg og spiserør."
Dertil er der selvfølgelig også risikoen ved passiv rygning. Det er det du udsætter dine omgivelser for.
Kilde: www.cancer.dk
"En ikkeryger har 20 - 30 pct. øget risiko for at få lungekræft, hvis ægtefællen ryger.

På arbejdspladsen har ikkerygere mellem 16 og 19 pct. øget risiko for at få lungekræft ved passiv rygning. Risikoen forhøjes, jo længere tid ikkerygeren udsættes for tobaksrøgen."
Og ellers så får ikke-rygeren de samme sygdomme som rygeren. Også børnene!
Så ser du, da min familie begyndte at dratte ned med diverse rygerrelaterede sygdomme, valgte jeg at lægge afhængigheden væk. Efter at have oplevet flere familiemedlemmer kæmpe i årevis med smertefulde sygdomme som lægerne praktisk taget ikke kan gøre noget ved, var jeg klar over at jeg ikke ville ende mit liv sådan.
Jeg er såmænd ligeglad med om jeg bliver 70 eller 90 år. Men jeg er ikke ligeglad med hvordan jeg jeg leve de sidste 20-30 år af mit liv. Uanset hvor længe jeg lever, skal jeg ikke leve på et hospital i et smertehelvede med slanger og medicin. Og mine børn skal ikke opleve deres mor blive parteret levende, fordi lægerne ikke kan helbrede den kræft jeg har påført mig selv.
Du kan ikke gøre ret meget ved den industrielle foruerening. Men hvorfor vælger du at gøre det langt værre ved bevidst at indtage mere gift? Husk lige, at din chance for at få cancer er væsentligt forøget i forhold til en der aldrig har røget - selvom det er din nabo, der lever med samme udefra kommende forurening som du gør.
Ja det er så negativ som jeg kan samle mig sammen til at være her på årets sidste dag. Men ved du hvad? Jeg er faktisk i et fantastisk godt humør. Jeg skal til fest i aften, hvor der er både rygere og ikke rygere - og børn. Og rygeren i dette selskab går som den mest naturlige ting i verden, udenfor når de skal ryge. Sådan er der nemlig heldigvis mennsker som mener, at deres afhængighed ikke skal påduttes os andre.
Og nej - jeg har endnu ikke oplevet at ikke-rygerne går med. Det er sådan set skide hamrende koldt, vi ser ingen grund til at gå ud og fryse, fordi nogen skal have deres fix.
tilføjet af

Vel er den da ej

Det er da uden tvivl rygerene der himler op om deres rettigheder til at tilsvine andres helbred. Rygerne kan simpelthen ikke se hvorfor vi andre skal have lov at sige nej.
Sådan er det jo ofte med afhængige - de benægter at det de er afhængige af, er skadeligt, og vil helst også at alle andre er afhængige, for så er de ikke alene om deres last.
Summen af laster er total, så vi andre har også vores ting. Men vi pådutter ikke andre at indtage de giftstoffer vi selv indtager. Det gør rygerne, når de udsætter andre for passiv rygning.
tilføjet af

Sikke en smøre

Tillykke. Så fik du engang mere lov til at være "klog";)
tilføjet af

Beklager

Det var ikke min mening at gøre dig ked af det.
Jeg kan se, at du har problemer med at forholde dig til virkeligheden, men det er jo dybest set ikke min skyld.
Virkeligheden er der - uanset hvor vred du bliver over "kloge" mennesker.
tilføjet af

Forkærte

briller, når du læser raseriet fra rygerne over rygeforbud eller krav om hensynsfuldhed, kan man ikke kalde det humor.
Du burde have ret, for det er mobberen der skulle have bedre humør end offeret, for det er vel ikke sådan at en ikke ryger generer en ryger ved at ikke ryge? En ryger kan genere en ikkeryger, dersom han ryger når den anden ikke kan tåle det, eller føler ubehag.
tilføjet af

Som

x-ryger tænker jeg ikke på om jeg kommer til at leve lengere i den sidste ende men jeg har det bedre med at jeg fik en bedre smagsans, lugtesans og vejrtrækning, på den måde steg også mit humør betragteligt.
tilføjet af

Vred?

Hvem har sagt jeg er vred?? ;)
Og hvem siger jeg har problemer med at forholde mig til virkeligheden? Eller du drager måske også konklusioner ligesom rodvad og mange andre, fordi jeg kommer med en kommentar? Du burde være klogere end det....
tilføjet af

Ja det kan jo gøres på mange måder

Især ved benyttelsen af "".
Men sådan er vi så forskellige. Jeg kommer med kolde fakta, og du kommer med bemærkninger indsvøbt i gåseøjne. Det plejer at have et sarkastisk islæt i den almindelige danske tone.
Det er OK med mig at du syntes jeg er "klog". Forskellen på dig og mig er nemlig, at jeg ikke påstår at væré noget jeg ikke er!
tilføjet af

Hmmm....

jeg er ex.ryger og jeg er ikke mindre glad eller humoristisk end da jeg røg. Så den skal du noget længere ud på landet.
Godt nytår!
tilføjet af

Gør jeg?

Påstår jeg at være noget jeg ikke er?
tilføjet af

Ja!

Ikke-ryger!
Og det er jo de fedeste løgn.
tilføjet af

Kloge

Nu er du ihvertfald klog. Dvs du er nok ikke så klog endda. Jeg ryger ikke, tro på det eller lad være, det er dit valg. Men at du sidder og påstår jeg er noget, uden at kende mig, fortæller jo temmelig meget om dig...
Vil du vide mere om mig, så du måske BEDRE kan bedømme, så kig her: www.123hjemmeside.dk/Jacko
tilføjet af

Kom dog over til os!

Er rygere sjovere? Det eneste sjove ved rygning er at gå rundt med skyklapper og være en lalleglad ignorant. Hvordan skal man ellers forklare, at tidligere rygere som undertegnet og mange andre var sjove rygere lige indtil vi holdt op? Der var ikke hash i vores smøger.
Det har jeg også nydt at være i mange år, men smerter, vejrtrækningsproblemer, stress, angst med mere trængte sig alvorligt på. Og så var det pludselig ikke så morsomt længere. Jo jeg forsøgte at holde den kørende. For som afhængig misbruger er man en veltrænet løgner, der evner at føre sig selv bag lyset med de mest latterlige undskyldninger. Min vej ud af røgtågerne var erkendelse af, jeg var afhængig af et stof, som holdt mig i brutalt fangeskab.
Jeg blev for ganske nyligt eks-ryger, jeg kommer lige direkte fra rygerlejeren, jeg var indtil for kort tid siden en af de "sjove" - og herfra min nye position er det pludselig så nemt at gennemskue sig selv fra rygertiden og alle de nuværende rygere med alle deres patetiske undskyldninger, som i virkeligheden er et jernhårdt beredskab af forsvarsmekanismer. Og er det for at forsvare sig selv? Nej, det er for at forsvare den nikotin, som man er holdt som fange af.
Kære rygere: hold nu op med at holde jer selv for nar, når I inderst inde og for alt i verden helst vil være fri. Hvis jeg havde en mirakelpille i hånden, som kunne gøre enhver ryger fri af misbruget på 0 sekunder, så ville alle tage imod den. Så vågn da op. Og kære ryger, lad nu være med at tro, I er nogen minoritet, der forfølges som personer. Som ikke-ryger angriber man det narreværk til nikotin, der holder mennesker fanget, og angriber ikke rygerne som mennesker. Jeg kommer som sagt lige direkte fra jeres lejr. Kom over til os, vrist jer fri af lænkerne, I er velkommen og vi har det meget bedre her!
Jeg vil til enhver tid anbefale alle rygere at holde op, men vil nogen ryger i ramme alvor anbefale en ikke-ryger at begynde? Nej vel, og det siger faktisk alt.
tilføjet af

Du er jo bare en person

som ikke kunne tåle det. Spar nu verden for din triste livshistorie. Den er søvndyssende at følge.
Død og ødelæggelse er åbenbart dit liv.
Stakkels dig!
tilføjet af

Hej igen

Om mit liv er død og ødelæggelse? Nej heldigvis ikke længere. Og næsten. Der er stadig mange usundheder, der ligger og lurer i tilværelsen. Alle disse ting, rygere bruger til at retfærdiggøre rygningen med. Men rygning er nu aldrig blevet sundere af, der findes sager, som er endnu mere usunde.
Og jeg kunne ikke tåle at ryge, det er nemlig korrekt, men det kan ikke sammenlignes med parfumeallergi eller glutenallergi, for rygning er direkte maltraktering af kroppen, som ikke en levende sjæl kan tåle, nogle klarer sig bare i længere år end andre, før deres lungekapacitet er så ringe, man må trække vejret som var det gennem et sugerør. Hvis det var meningen, at vi skulle ryge, så var vi fra naturens side udstyret med et filter i halsen.
tilføjet af

1 ud af mange

Hvorfor er det lige, at du ikke vil se kendsgerningerne i øjnene?
Når 90% af alle med lungecancer er rygere, vil du så stadig fastholde, at det er uskadeligt.
Samme tal kan du bruge om COL, også kaldet rygerlunger.
Du kan se en voldsom stigning i antallet af livmoderhalskræft hos rygere. Ligeså blærekræft.
Og lad os lige nævne hjerte-karsygdommene. Voldsom, voldsom overvægt af rygere i den kategori.
Blodtryksforhøjelse. Astma-/bronkitis. Dårlig sårheling.
Og så lige det nære: MANGE, mange flere rynker, end ikke-rygerne. Rygerne ligner et aldersdomshjem, inden de er fyldt 50 år. Hvor fedt er det lige?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.