8tilføjet af

Stigende efterspørgsel efter lægebehandling uden blod.

„Alle som beskæftiger sig med blod og har med kirurgiske patienter at gøre, må overveje blodløs kirurgi.“ — Dr. Joachim Boldt, professor i anæstesiologi i Ludwigshafen, Tyskland.
AIDS-TRAGEDIEN har tvunget forskere og læger til at yde en større indsats for at gøre operationsstuen til et mere sikkert sted. Man har naturligvis indført en strengere kontrol af donorblod i form af skærpede screeningsprogrammer. Men de sagkyndige siger at selv disse foranstaltninger ikke kan garantere at blodtransfusioner bliver helt risikofri. Tidsskriftet Transfusion skriver: „Selv om samfundet bruger mange ressourcer på at gøre blodforsyningen mere sikker end nogen sinde før, vil patienterne formodentlig stadig prøve at undgå allogene transfusioner [transfusion af blod fra en anden person] alene af den grund at blodforsyningen aldrig kan gøres fuldstændig sikker.“
Det er ikke overraskende at mange læger er blevet varsomme med at give blod. „Blodtransfusioner er i grunden noget dårligt, og vi gør alt hvad vi kan, for at undgå dem,“ siger dr. Alex Zapolanski fra San Francisco i Californien.
Folk i almindelighed er også blevet opmærksomme på de risici der er forbundet med blodtransfusion. Et rundspørge i 1996 viste at 89 procent af Canadas befolkning foretrækker et alternativ til donorblod. „Ikke alle patienter afviser homolog blodtransfusion, sådan som Jehovas vidner gør det,“ bemærker Journal of Vascular Surgery. „Ikke desto mindre gør risikoen for at overføre sygdomme og påvirke patientens immunforsvar det helt klart nødvendigt at vi finder alternativer til alle vore patienter.“
Heldigvis findes der et alternativ — medicinsk og kirurgisk lægebehandling uden blod. Mange patienter betragter ikke dette alternativ som en sidste udvej, men som en metode de foretrækker, og det med god grund. Stephen Geoffrey Pollard, en britisk overlæge og kirurg, siger at sygeligheden og dødeligheden blandt dem der bliver behandlet uden blod, er „lige så lav som — eller lavere end — hos patienter der får blod, og i mange tilfælde slipper patienterne for de infektioner og komplikationer som ofte kan tilskrives blodtransfusion“.
Hvordan er udviklingen inden for lægebehandling uden blod foregået? Eftersom lægebehandling uden blod i virkeligheden gik forud for den lægebehandling som har haft adgang til blodtransfusion, er dette i en vis forstand et lidt mærkeligt spørgsmål. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at transfusionsteknologien nåede så langt at blodtransfusion begyndte at blive brugt rutinemæssigt. Men i de seneste årtier har nogle læger gjort kirurgi uden blod mere udbredt. For eksempel begyndte den kendte kirurg Denton Cooley i 1960?erne at udføre operationer på åbent hjerte uden brug af blod.
Den øgede forekomst af hepatitis blandt patienter der havde fået blodtransfusion i 1970?erne, gjorde at mange læger begyndte at se sig om efter alternativer til blod. I 1980?erne var der flere store lægehold som udførte blodløs kirurgi. Da aids-epidemien brød ud, blev disse lægehold gang på gang konsulteret af andre læger som var ivrige efter at få indført de samme behandlingsmetoder. I 1990?erne etablerede mange hospitaler behandlingsprogrammer som gav deres patienter mulighed for at vælge lægebehandling uden blod.
I dag er det lykkedes lægerne at udføre operative indgreb og akutte behandlinger som traditionsmæssigt krævede blodtransfusion, ved hjælp af blodløse behandlingsmetoder. „Store operationer på hjerte og kar og større indgreb af gynækologisk, obstetrisk, ortopædkirurgisk og urologisk art kan med et vellykket resultat udføres uden brug af blod eller blodprodukter,“ bemærker D. H. W. Wong i Canadian Journal of Anaesthesia.
En af fordelene ved den blodløse kirurgi er at den fremmer kvaliteten af behandlingen. „Kirurgens dygtighed er af største betydning for forebyggelsen af blodtab,“ siger dr. Benjamin J. Reichstein, administrerende overlæge og kirurg i Cleveland, Ohio. Et sydafrikansk juridisk tidsskrift siger at kirurgi uden brug af blod kan være „hurtigere, renere og billigere“. Tidsskriftet tilføjer: „I mange tilfælde har efterbehandlingen unægtelig vist sig at være billigere og mindre tidskrævende.“ Disse faktorer er blot nogle få af de grunde der er til at cirka 180 hospitaler rundt omkring i verden har etableret behandlingsprogrammer for lægebehandling uden blod.
Jehovas vidner afviser blodtransfusion af bibelske grunde. Men de accepterer — og vil meget gerne behandles med — lægevidenskabelige alternativer til blod. Kirurgen dr. Richard K. Spence sagde mens han var administrerende overlæge på et hospital i New York: „Jehovas vidner prøver ihærdigt at få den bedst mulige lægebehandling. Som gruppe betragtet er de blandt de mest oplyste forbrugere man som læge vil støde på.“
I forbindelse med blodløs kirurgi på patienter der er Jehovas vidner, har lægerne forbedret mange af de behandlingsmetoder der bruges til dette formål. Hjerte-kar-kirurgen Denton Cooleys erfaringer er værd at overveje. I løbet af 27 år har hans lægehold udført kirurgi på åbent hjerte på 663 Jehovas vidner uden brug af blod. Resultaterne viser tydeligt at vellykkede hjerteoperationer kan udføres uden at bruge blod.
Det er korrekt at mange har kritiseret Jehovas vidner for deres afvisning af blodtransfusion. Men en vejledning udgivet af Association of Anaesthetists of Great Britain and Ireland (Foreningen af narkoselæger i Storbritannien og Irland) omtaler deres standpunkt som „et tegn på respekt for livet“. Jehovas vidners faste standpunkt har faktisk været stærkt medvirkende til at en mere sikker lægebehandling nu er blevet tilgængelig for alle. „Man kan derfor sige at medlemmer af Jehovas Vidner med behov for kirurgi har fungeret som vejvisere og har tilskyndet til forbedringer i en vigtig sektor af den norske sundhedstjeneste,“ skriver professor Stein A. Evensen fra Rikshospitalet i Norge.
For at hjælpe lægerne til at kunne behandle uden at bruge blod har Jehovas Vidner etableret en nyttig kontakttjeneste. På nuværende tidspunkt findes der på verdensplan mere end 1400 Kontaktudvalg til Hospitaler som er i stand til at forsyne læger og forskere med lægevidenskabelig litteratur fra en database med mere end 3000 artikler der har relation til lægebehandling uden blod. „Ikke kun Jehovas vidner, men patienter i al almindelighed, kan takke Jehovas Vidners Kontaktudvalg til Hospitaler for at der i dag er mindre risiko for at få en unødvendig blodtransfusion,“ bemærker dr. Charles Baron, professor i jura ved Boston College Law School.
De mange oplysninger om blodløs medicinsk og kirurgisk lægebehandling som Jehovas Vidner har indsamlet, har været til gavn for mange inden for lægevidenskaben. Under forberedelsen af stoffet til en bog med titlen Autotransfusion: Therapeutic Principles and Trends bad forfatterne eksempelvis Jehovas Vidner om at skaffe dem oplysninger om lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Jehovas Vidner imødekom med glæde deres anmodning. Forfatterne gav senere udtryk for deres taknemmelighed med ordene: „Blandt alt hvad vi har læst om dette emne, er vi ikke stødt på en mere koncis og fuldstændig liste over behandlingsmetoder der kan være en hjælp til at undgå homolog blodtransfusion.“
Lægevidenskabelige fremskridt har fået mange til at overveje lægebehandling uden blod. Hvordan vil tingene udvikle sig i fremtiden? Professor Luc Montagnier, som opdagede aids-viruset, siger: „Udviklingen af vores forståelse på dette område viser at brugen af blodtransfusion en dag vil høre op.“ I mellemtiden redder alternativerne til blod allerede liv.
tilføjet af

Til ftg

Til din orientering, så vil jeg fremover klage til Sol ledelsen hver gang, jeg finder, at du ikke overholder debatreglerne.
En moderator har meddelt dig, at du er velkommen til at skrive på debatten, men det skal foregå på den måde, at du indleder et emne med dine egne ord, derefter kan du give et link til det relevante sted, du har stoffet fra, og til sidst slutter du af med din egen konklution.
Andre forhold, som f.eks. personangreb, vil også blive meldt.
Venlig hilsen fra Jytte
tilføjet af

Du vil aldrig

finde personangreb fra min side, Jytte. Jeg vil holde mig til debatreglerne.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Det glæder mig

at du fremover vil holde dig til debatreglerne.
På den måde undgår du at provokere andre, der ikke er enige i dine synspunkter.
Venlig hilsen fra Jytte
tilføjet af

Jamen, ...

jeg har aldrig været ude på at provokere nogen, Jytte, og jeg er heller ikke imod dig.
tilføjet af

Nogle resultater fra Medline

Jeg måtte jo lige tjekke din påstand (det vil sige "Vagttårnets påstand" så jeg drønede en tur på Medscape (en gratis online database til medicinske tidskrifter). Her er nogle af de resultater jeg fandt:
Blodløs kirurgi betyder længere operationer og længere hospitalsophold http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=pubmed&dopt=Abstract&list_uids=16147614&query_hl=4
Blodløs kirurgi kan kun bruges ved nogle bestemte operationer: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=pubmed&dopt=Abstract&list_uids=16138457&query_hl=4
Her er et specielt interessant link. Denne gruppe har i årevis forsøgt at undgå blodtransfusioner ved åben hjerte-kirurgi operationer. De forklarer, at dette kun kan lade sig gøre i ca. 3 ud af 4 operationer (i 1 ud af 4 tilfælde er det så bare ærgerligt, hvis man er JV) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Retrieve&db=pubmed&dopt=Abstract&list_uids=16041962&query_hl=4
Og så er der jo alle de akutte tilfælde- trafikuheld osv. Her hjælper der altså ingen kære mor- det er ofte blodtransfusioner eller livet!
Blodløs kirurgi kan være en løsning i mange tilfælde. Men det kræver specialuddannet personale og det er ofte dyrere, så det er kun noget der kan hjælpe JV'ere i I-landene. JV har flest tilhængere i U-landene!!!
tilføjet af

Lægerne bliver stadig dygtigere,

takket være Jehovas vidner.
tilføjet af

Forklar lige den lidt nærmere

Underviser Jehovas Vidner eller hvad gør de?
tilføjet af

Det kan jeg give dig svar på.

På grund af at Jehovas vidner nægter at modtage blod, har lægerne været tvunget til at finde andre behandlingsmetoder, og det kommer nu andre til gavn.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.