1tilføjet af

Struensee

I dag er det nøjagtig 235 år siden, at Johann Friedrich Struensee blev fjernet fra magten i Danmark. http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
Var det godt eller skidt? Flere af hans reformer blev straks bortskaffet igen, men er senere opstået på ny, ikke mindst pressefriheden, som i dag er god latin. Det samme med husnumrene. Hvor besværligt havde det ikke været for vores postbude i dag uden disse?
Hans store fejl var, at han kun talte tysk, at han indledte et forhold til dronningen, og ikke mindst at han udnyttede den enevældige Kong Christian den 7. sindssyge til at reformere det danske samfund i en sådan grad, at adelen og borgerstanden ikke kunne følge med. Så omfattende forandringer skal have sin tid til at komme i stand og gøres bid for bid. Problemet med Struensee var nok også, at han gjorde det egenrådigt, og selvom intentionerne var gode, forstod han sikkert ikke selv den dybere betydningen af sine omvæltninger. Der har vi heldigvis i dag et demokrati, som kan stoppe enkeltpersoners vanvidstanker. Lad os endelig sætte stor pris på det.
Men at hans parterede lig blev sat på hjul og stejle til offentlig skue på åben plads i flere år, det havde han bestemt ikke fortjent. Godt det var den sidste hændelse af den slags i danmarkshistorien.
tilføjet af

Det med Husnumrene ville have været meget bedre

om de havde fulgt metersystemet,
så man kunne vide hvor langt der var
fra det ene sted til det andet.
det med at komme sammen med en dronning
var det vist kun Disraeli der slap helskindet fra.
Charles minder meget om ham.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.