10tilføjet af

Sukkerafhængighed en dårlig undskyldning

Ja nu er der jo så en smart læge, der mener at sukkerafhængighed ikke findes, men bare er en dårlig undskyldning!
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/levevis/article632688.ece
Men det er jo nemt nok for ham at sige, når han tilsyneladende ikke selv har prøvet at have det! Hvem er han til at vide det? Har han testet samtlige personer med sukkerafhængighed? Jeg er i den grad selv afhængig af sukker, og er selv fuldt ud klar over det ikke har en skid med en dårlig undskyldning at gøre. Er det så også en dårlig undskyldning at rygere er afhængige af smøger? Eller at narkomaner bliver afhængige? I følge hans åhh så smarte artikel, kunne alle med afhængighed åbenbart bare erstatte afhængigheden med noget andet.
Men hvad skulle jeg få ud af at undskylde mig med at have lyst til sukker? Hvis jeg ikke har afhængigheden kan jeg jo bare stoppe, og så havde det jo været nemt nok. Jeg har da prøvet adskillige ting, og gæt hvad, det eneste der virker er sukker! Jeg kender mange mennesker der er afhængige af sukker, og han mener så åbenbart at grunden til de spiser det, er at de får en bestemt følelse af glæde, fordi det påvirker et bestemt sted i hjernen. Men er det ikke også det der er afhængigheden? Han påstår så følelsen kunne erstattes af noget andet, fx sex, men jeg synes ikke de to ting kan sammenlignes. Og igen, hvorfra ved han det?
De læger og forskere tror sgu altid de er så skide kloge, og de tror de kan sidde og fortælle alle os andre hvordan vi har det, bedre end vi selv kan! Det er også nemt nok for mig at sige, at når rygere ryger, er afhængighed bare en dårlig undskyldning, fordi jeg ikke selv ryger.
tilføjet af

enig

ja faktisk 100% enig, jeg er også så træt af de folk der bare mener at vide hvordan andre har det, jeg er også sukker afhængig, min krop nærmest skriger på det, og jeg skal bare have noget, derimod kan jeg sagtens lade være med at drikke alkohol, min krop fortæller mig ikke jeg skal drikke det, men jeg gør det hyggens skyld en sjælden gang, og det er det samme med rygning, jeg har været fest ryger i mange år, men igen, jeg har aldrig følt trang til at ryge, så derfor er jeg også stoppet, nu hvor man jo alligevel ikke må ryge nogen steder, det eneste min krop desperat vil have, er sukker, jeg prøver på ikke at spise så meget, men trangen er der altid, det er en daglig kamp.........
tilføjet af

sukker

Der var engang, hvor man troede fuldt og fast på, hvad læger sagde. Det gør jeg bestemt ikke mere. Og slet ikke efter, at jeg med 100% sikkerhed ved, at nogle læger modtager penge fra medicinalfirmaer. Lægerne selv er heller ikke enige.
Jeg hungrer selv efter sukker. Naturligvis er det et eller andet kroppen mangler. Måske er det sukker.
Sex, !!! er den læge rigtig klog.
Næe, nogle læger tror heller ikke, der kan være rædselsfulde bivirkninger ved medicin. Eller også får de penge for at have den mening.
tilføjet af

Manden har altså ret!

Og jeg ser ingen steder nævnt at han mener at sukkerafhængighed slet ikke findes. Der står at for de flestes vedkommende er der tale om en dårlig undskyldning for, at man ikke kan lade være med at spise slik - og det er jo noget helt andet.
Sukkerafhængighed findes. Men det er faktisk langt fra alle dem der påstår de har sukkerafhængighed, der er reelt afhængige.
Og han har også ret i, at du kan udskifte sukkeret med noget andet. Der skal selvfølgelig også en god portion vilje og planlægning med, men det kan sagtens lade sig gøre.
Prøv at læse artiklen som en hjælp til at komme ud af din sukkerafhængighed - istedet for en anklage samt påstand om at jo bare kan lade være. Der er faktisk også nogle rigtigt gode oplysninger i.
venligst
En tidligere sukkerafhængig - der har erstattet slik- og kagesukkeret, med frisk frugt og masser af motion.
tilføjet af

ps!!!

Men jeg prøver skam at holde igen. Jeg spiser ikke alt det dårlige slik eller kager, men chokolade.
Og kun når nøden er størst. Det råd med at spise rigtigt hjælper skam.
tilføjet af

Kun sukkerafhængig i ca 10-14 dage!

Jeg tror heller ikke der er noget som hedder sukkerafhængighed.. Hvis man f.eks. skal på kur er de første 10-14 dage altid forfærdelige, hvor man bare hungre efter sukker og søde ting.. men når kroppen først har vendt sig til den sunde kost er der ingen sukkerafhængighed!
tilføjet af

tillykke

Det du lige har beskrevet er netop sukkerafhængighed, der, som alt andet afhængighed, forsvinder når man tvinger sig selv til at holde sig fra det.
tilføjet af

aha

Og hvad er det lige den vise mand egentlig ved om det, når det kommer til stykket? Har han lavet en gennemgående test på samtlige mennesker verden over? Han har i hvert fald ikke været her! Og jeg er stadig afhængig af sukker, som mange andre her også skriver de er.
For de flestes vedkommende? Jamen hvad ved han dog om det? Og desuden tror jeg ikke helt du forstår hvad der menes med afhængighed. Du skriver "en dårlig undskyldning for at man ikke kan lade være med at spise slik". Men hvorfor er det lige man ikke kan lade være med det? Forstår du, på en eller anden måde vil det jo uværgeligt være fordi, man er afhængig. Man kan være afhængig af mange ting ved det, men jeg tror problemet er at ham lægen har kikket efter EN specifik ting, som HAN vil kalde afhængighed, men hvad man kalder afhængighed, og hvad man ikke kalder afhængighed, er han vel ikke bedre til at vurdere end alle os andre? Hvis man af en eller anden grund, lige gyldig hvilken, ikke kan undvære noget, ja så er det jo netop det man kalder at være afhængig. Og grunden til man skal have en god vilje for at komme ud af det, ja det er jo netop at man er afhængig. Ligesom med rygere så forsvinder lysten med tiden, fordi afhængigheden aftager.
Hvad i alverden skulle jeg udskifte sukkeret med? At klippe julehjerter? Det får desværre ikke mit blodsukker til, på dramatisk vis at brage i vejret, hvilket jeg jo desværre er afhængig af.
Frugt og alt andet sundt, og en masse motion får jeg masser af, sammen med chokoladen, så nej, det er ikke det der mangler her. Jeg har også læst artiklen, men det eneste jeg kan udlede af det er at manden åbenbart ikke er i stand til at sætte sig i andres situation, og sådan noget, kan jeg bruge til ligeså meget, som et stoppet lokum.
tilføjet af

Helt ærligt

Er du overhovedet klar over hvordan man laver sådanne undersøgelser?
Hvad du skal bruge til at udskifte sukkeret med? Tja - dit eget lidt latterlige forslag ved du jo godt ikke virker. Hvad med at prøve med søde frugter? Bananer som der står skrevet i artiklen er vældig gode. De skal være rigtig modne, altså gerne være begyndt at blive lidt brune i skrallen, så er de meget søde.
Og tag så lige og læs der det bliver skrevet. Jeg medgiver at der findes sukkerafhængighed, men jeg påstår samtidig at LANGT FRA ER ALLE der påstår de er sukkerafhængige, der rent faktisk er det.
OK - du er åbenbart sukkerafhængig ud over det sædvanlige. Er det noget du gerne vil vedblive at være, eller kunne du tænke dig at komme ud af det?
Men det er sådan set dig der bliver skide syg og fejlernæret hvis du æder alt det sukker. Så hvad rager det egentlig os andre? At du flipper ud over dem der ved noget om det, og kommer med gode råd til hvordan du slipper ud af, opfordrer ikke ligefrem til at man gider blive ved med at debattere med dig. Så pøj med afhængigheden - du nyder den åbenbart.
tilføjet af

Hvor er du vis...

"Er du overhovedet klar over hvordan man laver sådanne undersøgelser?"
Er du egentlig selv klar over det, når det kommer til stykket? Tror jeg får mere respekt for undersøgelserne, hvis jeg kunne sætte mig ind i dem i detaljer? Du er en af de sædvanlige hjernevaskede, der bare blindt tror på, hvad forskere, læger og andre siger. Måske skulle du prøve en dag, at tænke lidt over tingene selv, måske ville du opdage, at det ikke er alt hvad man hører der giver mening, hvis man tænker lidt over dem, ligesom jeg selv har opdaget for længst.
Prøv så lige selv at læse det jeg skriver. Jeg spørger hvorfra du har denne praktiske viden om, hvor mange mennesker der rent faktisk er afhængige? Du er jo bare en af mange, der har en eller anden teori, men sandheden er, at ingen af os rent faktisk ved det. Igen, (som jeg har skrevet en gang, men bliver nødt til at gentage, fordi du åbenbart ikke har læst det jeg skrev ordentligt) den kloge læge har aldrig mødt mig, derfor har jeg en anelse svært ved at tro han skulle have undersøgt mig, og sådan er det nok også med så mange andre.
Bananer? Tak for det fantastiske råd, men jeg har aldrig bedt dig bryde din hjerne, ved at komme op med så godt en forslag. Endnu engang har du jo ikke læst hvad jeg skrev, men jeg spiser allerede masser af frugt, og også bananer, men hvis det hjalp, var der nok ikke så mange der havde problemer med sukker. Foreslår du også en narkoman at tage en saltstang? Problemet er at du åbenbart at du, som så mange andre, ikke har evnen til at sætte dig i andres situation.
Jeg skrev jo også at man kan være afhængig på mange måder, men IGEN er jeg nødt til at gentage det. Hvis man ikke kan undvære noget, ja så er man jo afhængig af det, det er det ordet afhængig dækker over.
Måske skulle du blive psykolog, men desværre handler det her ikke om MIN sukkerafhængighed, men om hvorvidt denne kloge læge er i stand til at modbevise sukkerafhængighed. Så hvis du vil berige os med din ekspertise så må du desværre gå ind i en anden debat, for jeg har lidt svært ved at tro du kan hjælpe.
Jeg flipper skam ikke ud, det er dig der føler dig provokeret fordi du får sandheden at høre. Og for en gangs skyld har du ganske ret, det rager ikke jer andre. Åhh, nu skuffer du mig når du skriver du ikke vil debattere med mig. Jeg skrev bare min mening om den læge, og at så DU bliver skide sur, fordi du åbenbart føler det er DIG det rammer, er jo kun dit eget problem. Det kommer overhovedet ikke sagen ved, at jeg burde komme ud af min sukkerafhængighed, det er overhovedet ikke det debatten handler om.

Det er i øvrigt morsomt, som jeg har lagt mærke til flere gange, at når nogen starter med at skrive man ikke har læst tingene ordentligt igennem, så er det stort set altid dem selv der ikke har det.
tilføjet af

WOW

Tillad mig at grine højt HAHAHAHAHAHAHA!! Hold kæft du er en vred lille Kanelsnegl. Skulle du ikke finde dig et mindre sukkerholdigt navn som feks, "den sure citron" eller "frugtstangen" eller hva' med "ostemaden"?
Du er noget for dig selv, en meget meget vred person med lavt selvværd, gætter jeg på. Det er dét du bør arbejde med og ikke din "sukkerafhængighed". Men tak for et godt grin :-D
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.