Sur, autoritær kollega

Hej
Jeg oplever en souschef på min arbejde/praktik, som er meget sur og ignorere mig når jeg er på arbejde med hende. Jeg ved ikke hvorfor, men det virker altså som om det er kun mig at hun opfører sig sådan overfor. Jeg tror det vil få dårlige konsekvenser, hvis jeg sir det direkte til hende, så jeg undvære...Jeg prøver at smile til hende når jeg kan komme til det, og om morgenen siger jeg godmorgen til hende "prøver at få øjenkontakt med hende nogen gange"...Nogen gange prøver jeg at snakke med hende vil stille spørgsmål, som jeg egentlig godt kender svar på, men bare for at snakke med hende. Men hun kigger, lytter og svar, og pludselig vender hun ansigtet en anden vej ellers kigger hun, som om jeg spørger hende om noget fuldstændig dumt, selvom jeg ikke gør. Jeg føler mig virkelig, som et lille barn med ble på når jeg møder hende. Hun er meget autoritær, har jeg bemærket og den slags hader jeg.
Forleden sagde jeg godmorgen til og gav hende et kæmpe smil på trods af hendes mytiske og underlige adfærd overfor mig. Imponerende smilte hun tilbage, og svarede gomorgen.
Hvad ville i gøre? hvad er jeres råd? tror i det vil virke, hvis jeg fortsætter med at smile til hende og hilse pænt ect. Skal jeg prøver at rose hende for noget, f.eks er imponeret over...eller vil det for meget?
Hvad skal jeg gøre?[:|]

Tag hende på numsen...hvis du er forsikret.

Mit råd til dig er at du opfører dig for hende som du gør for alle andre. Er venlig og sød og bare ignorer hendes dårlige opførsel. Hvis det er tilstrækkeligt slemt, må du bare tage fat i din chef istedet for og forklare hvordan du har det. Ellers må du stoppe på arbejdspladsen.
Til sidst vil jeg sige til dig at alle mennesker har brug for en syndebuk og du må være den "udvalgte" i dette tilfælde.
Held og lykke

meget af din energi og humør på at" behage" denne person . Prøv at koncentrere dig om dit arbejde .. vil personen tale med dig så henvender hun sig nok til dig. Det er ikke altid let med kollegaer. Hils du pænt og sig godmorgen osv men brug ikke alt din energi på at få kontakt. Vil hun snakke med dig så gør hun det. Det betyder ikke at hun ikke kan lide dig osv , men mennesker er ikke ens og især ikke kollegaer. Er der ikke en anden kollega du kan snakke med ?

Det er ikke min arbejdsplads...det er min praktik, men tak jeg vil prøve dit råd om at være venlig og sød. Der er vel ikke så meget andet jeg kan gøre... Thats the life. Det kan være surt at bide i.

Min mand gav mig det råd at ignorere den slags mennesker. Hilser man og de ikke svarer, så hilser man ikke næste gang. Man "ser" dem ikke. Jeg gjorde først som du, men var meget ked af det. Jeg begyndte at gøre, som min mand sagde og det virkede. Hvis jeg viste mig ligeglad, så ville de pludselig gerne snakke/hilse.
Nu er det din arbejdsplads, så du bliver jo nødt til at være lidt høflig. Men så nik et kort goddag og lad personen være. Glem vedkommende. Det kan de mennesker ikke lide.
Jeg gik lige fordi dem. Måske så jeg dem direkte ind i øjnene, men lod som om jeg ikke kendte dem. Det hjalp sørme. Jeg har lige brugt taktikken. I et stykke tid "så" jeg ikke denne person, så henvendte hun sig selv. Jeg svarer og lader som ingenting.
Jeg ved ikke, hvordan de bærer sig ad med at finde os, som har svært ved at tage den slags. Men de er dygtige til det. De kan bare ikke lide deres egen medicin.

hvis der ikke sker nogen forandringer og du har gjort hvad du kunne for at skabe én god kommunikation, så vær lidt rap i kæften. På den måde viser du også at du ikke finder dig i alt!

Er der noget sådan nogen mennesker hader så er det netop at få noget af deres egen medicin ..
Til trådstarter .. lyt til det her råd, for det er nemlig det helt rigtige at gøre .. og på den måde er du hverken rap kæftet eller fræk .. Men du giver dem blot en lærerstreg og samtidig en lille reminder om at de nok lige skal ændre deres opførsel/adfærd lidt ;)
Pøj pøj med det