Surt at søge job
når man alligevel ikke kan gøre det godt nok for nogen...
jeg er heldigvist meget hurtig til at lære tingene, og sætte mig ind i arbejdsmiljøet, og i det hele taget indordne mig under andres præmisser/forhold. Jeg skal kun bruge en uge på et job, så behøver de ikke længere "lære mig op" mere...
Men det er der jo ikke nogen arbejdsgiver, der har tid til at vente på.
I dag skal man jo være perfekt fra dag 1 - og ku gøre den helt store forskel.
Uden på nogen måde at være følsom har jeg det skidt med jobs, hvor arbejdsgiveren ustandseligt skal kigge en over skulderen! Som f.eks. engang da jeg kørte så dårligt med en truck, at han spurgte om jeg havde truckkort... Der ku jeg godt se, det hvis ikke ligefrem var noget, JEG sku ha brugt penge på...
Og samme dag blev jeg sendt hjem.
Selvf. ku man jo bare leve af at gøre rent... Men der tjener man vel næppe ret meget mere - end det man får på dagpenge..?
Mit problem med at ta en uddannelse er, at jeg ikke kan overskue dem der varer 3-4 år(havd nu hvis man kører surt i det midtvejs) - og samtidigt er det meget vigtigt for mig, at der er fremtid i studiet!
Og så lige et sidste hjertesuk:
Hvorfor har man lavet den regel, at vikarer kan sendes hjem allerede den dag, arbejdsgiveren ikke længere gider se på ham/hende..?
Jeg gider ikke rende rundt mellem 20 forsk. virksomheder, før jeg endeligt har fået den "jobtræning", jeg umiddelbart mangler... Og jeg fornemmer heller ikke, at det er nogen god løsning...
Jeg gider heller ikke lægge ud med at "træne" på et beskyttet værksted. Jeg kan simpelthen ikke udvikle mig i blandt handicappede... Det ville bestemt bli noget af et spring at komme fra et sted, hvor man ikke behøver præstere noget en hel dag - og så fortsætte et sted, hvor man ofte må arbejde over for at ku nå det hele.
Jeg tror jeg vil være min egen chef... 😃
jeg er heldigvist meget hurtig til at lære tingene, og sætte mig ind i arbejdsmiljøet, og i det hele taget indordne mig under andres præmisser/forhold. Jeg skal kun bruge en uge på et job, så behøver de ikke længere "lære mig op" mere...
Men det er der jo ikke nogen arbejdsgiver, der har tid til at vente på.
I dag skal man jo være perfekt fra dag 1 - og ku gøre den helt store forskel.
Uden på nogen måde at være følsom har jeg det skidt med jobs, hvor arbejdsgiveren ustandseligt skal kigge en over skulderen! Som f.eks. engang da jeg kørte så dårligt med en truck, at han spurgte om jeg havde truckkort... Der ku jeg godt se, det hvis ikke ligefrem var noget, JEG sku ha brugt penge på...
Og samme dag blev jeg sendt hjem.
Selvf. ku man jo bare leve af at gøre rent... Men der tjener man vel næppe ret meget mere - end det man får på dagpenge..?
Mit problem med at ta en uddannelse er, at jeg ikke kan overskue dem der varer 3-4 år(havd nu hvis man kører surt i det midtvejs) - og samtidigt er det meget vigtigt for mig, at der er fremtid i studiet!
Og så lige et sidste hjertesuk:
Hvorfor har man lavet den regel, at vikarer kan sendes hjem allerede den dag, arbejdsgiveren ikke længere gider se på ham/hende..?
Jeg gider ikke rende rundt mellem 20 forsk. virksomheder, før jeg endeligt har fået den "jobtræning", jeg umiddelbart mangler... Og jeg fornemmer heller ikke, at det er nogen god løsning...
Jeg gider heller ikke lægge ud med at "træne" på et beskyttet værksted. Jeg kan simpelthen ikke udvikle mig i blandt handicappede... Det ville bestemt bli noget af et spring at komme fra et sted, hvor man ikke behøver præstere noget en hel dag - og så fortsætte et sted, hvor man ofte må arbejde over for at ku nå det hele.
Jeg tror jeg vil være min egen chef... 😃