Tid til action- Jeg vil lære det på den hårde måde

Jeg har altid været stille, tilbagetrukket, genert.. du ved nok hvilke nederlag.. hvilke uopnåede drømme dette medbringer. Jeg er ikke en nørd, jeg har nogle gange bare ikke noget at lavet, andet end at sidde foran computeren - Jeg kan mærke at jeg føler mig anderledes end de andre generte.. Jeg er heller ikke ligesom dem med meget selvtilid.
Jeg tror jeg er en der kunne have meget selvtilid, men som bare er utrænet.. utrænet i at tage en samtale med en pige midt på åben gade, at være sammen med mere end en person, at have min egen unkikke personlighed.
(Jeg har forresten været meget meget lille det meste af mit liv, barndom, og først nu er jeg 177 og på en højde hvor jeg ikke skal læne nakken tilbage for at snakke med folk).
Jeg kan mærke at jeg simbelthen har fået nok - jeg vil gøre noget ved det her fordi jeg ved at jeg kunne opnå at blive meget mere end jeg er nu.
Nu vil jeg lære alt det jeg har misset siden 14års-alderen, og det skal ske på den hårde måde - Brydning, kampsport af en art.. noget hvor man får nogle tæsk, kommer i fysisk kontakt og bliver smidt ud i situationer hvor man ikke skal tænke på om noget er pinligt men bare gøre hvad man har lært. Få selvtilid, hår på brystet - være en mand.
Nu er der selfølgelig mange der vil sige at man kan være sej eller lære at blive accepteret og respekteret på andre måder, men det har jeg bare ikke lyst til - Jeg vil gerne være mere end det - Jeg vil hjælpe en kammerat hvis han bliver overfaldet og ikke bare løbe væk som en pige. Jeg vil være en som kan passe på sin pige hvis der nu skulle ske noget. Jeg vil ikke være en "svans" ^^ .
Pointen med mit oplæg, som jeg på forhånd er taknemmelig for at du læser, er om du har nogen gode forslag til hvordan jeg skal gribe det her an.
Jeg har ikke nogen at gå til kampsport/brydning/osv med og derfor bekymrer det mig at jeg muligvis kommer til at stå alene og kigger rundt, mens alle andre har fundet sig en makker. Hvilket jo skaber en ond cirkel
En ven forslog mig at gå til brydning så boksning og så noget der hedder mma - men det lyder lidt for voldsomt for mig.. indtil videre ihvertfald.
Mange tak for din tid
hilsen
Den anonyme 18-årig

Hvad med at søge ind i hæren/flyvevåbnet/søværnet.Alt efter hvad der tiltaler dig mest.
Søg ind som værnepligitg eller konstabel. Og hver der nogle år(som kanstabel altså) Bare værnepligten alene ville kunne give dig nogen hår på brystet. Plus der skal alle igennem det hele og der er ikke nogen der får lov at stå og lave klikke dannelser sådan uden vidre. Og jeg siger ikke du skal være krigsliderlig. Der er brug for soldater som bruger hovedt på en anden måde også.
http://forsvaretsuddannelser.dk/Pages/default.aspx
Og ikke at forglemme Beredskabet:..😉
http://www.beredskabsstyrelsen.dk/
Jeg er ikke så meget inde i hvor meget der er tilbage af værnepligten efterhånden. Men du bliver på et eller andet punkt skubet i dine grænser og det giver dig en bedre forståelse af dig selv.

fedt at kunne slå fra sig og det har jeg været nød og god til mange gange som yngre. MEN du skal vide at der sker noget med dig for hver gang. Det bliver nemmere og nemmere at slå andre, du får hjernerystelser og forstuvninger og slået tænder ud, og du risikerer mareridt og post traumatisk stress.
Og hvis du vælger ægte kamphandlinger i fx afghanistan, så risikerer du at ende som de krigsveteraner som jeg møder rundt på byens værtshuse, der virkelig har det ufedt fx K. der måtte skyde en 6-årig i benet i bosnien, fordi ungen løb mod dem med en håndgranat - nu har han det ad helvede til med det.
Og mine ex'er har virkelig ikke værdsat og dumpet mig, fordi jeg har været ret fysisk overfor andre mænd, fordi det falder mig nemt efter 50-100 slagsmål .- aner ikke hvor mange,.
I forhold til at være en 'rigtig mand' så gælder det altså om at undgå slagsmål og i stedet psyke de andre væk. Et godt trick der har virket utallige gange er når folk siger de vil tæske mig: Kig dem i øjnene og sig til dem: kom i gang med at svinge armene kammerat i stedet for at snakke så meget eller bare sige helt roligt: Det tror jeg sgu ikke du kan eller 'kan du det?'😉Den tilgang køler de fleste ned og hvis det ikke virker så bræk næsen på dem med en skalle og kvæl dem i et par minutter, så hører du sgu aldrig mere fra dem.
MEN igen undgå slagsmål. Pigerne bliver nogle gange våde i trussen over det, men de bliver også bange for at du vil slå dem en dag og jeg lover dig for det er pisseirriterende at have forstuvede fingre og hjernerystelse - uanset hvor meget omgivelserne ellers synes du klarede det rigtig sejt.

Jeg har også prøvet at være usikker, meget stille med meget lav selvtillid.
Så jeg tænkte- hvordan har din barndom været- har den været tryg??
Var du et ønskebarn?
Har din forældre støttet dig?

Kærligst,
Anonym kvinde.

euw.. du skal vær glad for at du har været sådan? acceptere dig selv, og hvem du er? det ik sejt at kunne slåse, og have været i slåskamp tit.. jeg taler af erfaring.. jeg 14 år, jeg har slåset meget, fordi jeg ik er som andre.. folk siger jeg er den hårde type.. men seriøst, vær glad for den du er..

Jeg dyrker selv MMA i Odense. Det er utrolig fedt, den ultimative kampsport. Du lærer stort set alt. Det er lidt nemmere for mig at komme igang med det da jeg har en lang fortid med kampsport osv. Men synes helt klart du skulle prøve. Ved ikke om det ville redde dig, men det vil i hvert fald give dig mere selvtillid og du kan forsvare dig meget bedre hvis du fik brug for det. Jeg skal snart op til kamp ved Fighter Galla. Men det betyder selvf ikke du nødvendigvis behøver kæmpe. Du kan sagtens dyrke det med træningskampe kun, hvor det gælder om at lære, ikke at vinde en turnering.
Mvh.

hvad er der nu galt med at være krigsliderlig?

Prøv at styre din fasination af krig og tortur. Tal med din læge om en henvisning til en psykiater.
Jeg gider ikke læse flere år gamle indlæg.

MVH
Megaprofilos