Tillid igen?

Hej hvad pokker skal jeg stille op? Min kone har været mig utro, og jeg har fået hende til at indrømme eet forhold. Men i hendes dagbog skriver hun også om et andet forhold. Jeg har ikke fortalt hende at jeg har læst hendes dagbøger.
Jeg kan ikke få hende til at indrømme det andet forhold.
Hun har et meget nært forhold til sine dagbøger. Tror næsten hellere jeg måtte have et sidespring fremfor at læse hendes dagbog.
Men hvordan skal jeg få genskabt tilliden til hende og genoptage forholdet hvis jeg ikke kan få hende til at indrømme sin anden affære.
Jeg har valget mellem at æde at hun har mistillid til mig fordi jeg har brudt en "regel", eller jeg kan have mistillid til hende fordi hun ikke vil indrømme alt. Hvis vi ikke starter forholdet igen med 100% ærlighed omkring affærer er det jo lissom dødfødt fra starten.
Hvordan får man forresten tilliden igen? Bliver slemt når vi er ude og rejse med vores arbejder fx.

Man kan vel godt sige, at i står lige. Du har brudt hendes regel nr. eet ved at læse i hendes dagbøger. Og hun har vel brudt din ved at være dig utro. Skal hun bekende sine synder, så skal du også.....
Sig det dog som det er.....det lyder som om du er bange for hende, når hun opdager at du har læst i dem?
Det er heller ikke særlig fint gjort, men måske forståeligt, hvis du har haft en nagende mistanke som du bare måtte have be- eller afkræftet.

Undskyld mig, det er ikke for at overfladebehandle den skidne situation I står i.
Men altså... hvorfor vil du ikke vise hende fuld tillid mht. de dér dagbøger, når du selv ønsker, at HUN skal vise DIG fuld tillid mht. sine sidespring?
Er det ikke lidt skævt?
Det virker lidt som om I begge lyver eller fortier lige meget... og så er I ude dybere, end man skulle tro...

Hej anonyme!
Jeg forstår udemærket dine bekymringer. Det er væmmeligt at være offer for psykisk tortur, nu da du ligger inde med viden, om din kones inderste hemmelighed. Det er dog utroligt perverst at dig, når du læser i en andens personlige-dagbog, som slet ikke angår dig. Det er ubetænksomt og viser at du ikke har haft tillid til din kone i forvejen, men at du ligefrem læser i den, det er da svinsk. Nager det dig ikke?
Jeg synes du skal lægge kortene på bordet og fortælle det, som det er. Fortæl at du har læst i hendes dagbog og hvad grunden er. Fortæl hende, at du har prøvet at få hende til at indrømme, men uden held.
Hvad er et forhold uden tillid?
Du spørger hvordan du kan opretholde tilliden til hende, mens du er ude at rejse. Mit råd er, at du først får dette problem løst. Derefter må du prøve at skabe tillid til hende igen.
Tag tingene, som de kommer...
Men mit bedste råd er at fortælle hende hvad du har gjort og fårtælle hende hvordan du har det med hele situration.
Håber jeg har kunne være til hjælp.
Lev vel

Ja vi står lige kan man sige. Nej jeg er ikke bange for hende, men nervøs for at afskrive et for tiden skrøbeligt forhold fuldstændigt - på et tåbeligt grundlag. Vi synes nok begge at forholdet er ret slidt, men der er mange lyspunkter, - og så også børn :-)
Utroskab skal jo gerne sætte gang i en masse forbedringer i et forhold, og der er mange måder at komme videre på. Det er vi klar til. Og jo, hvis man skal have tillid igen skal tingene på bordet, og så er det jo også et af mine "skeletter i skabet"
C

Jo vi står i dybt vand men ikke dybere end at vi kan reddes ind til bredden tror jeg.
Du har helt ret. Grunden til at jeg ikke har lyst til at fortælle det er også at jeg vil sgu gerne have hende til at indrømme det ved bare at snakke om det - hvorfor er det så svært når hun nu allerede har afsløret eet forhold
C

Hej
Nej jeg synes ikke det er mere perverst at læse dagbogen end at være utro... Og grunden til at jeg læste dagbogen er at jeg i måneder havde haft mistanken nagende, og til sidst var det simpelt hen så tydeligt at der var noget riv rav ruskende galt, kunne bare ikke finde ud af hvad.
Så nej jeg havde på det tidspunkt ikke tillid til min kone...
Det er rigtigt at tilliden skal opbygges fra grunden, og jeg ville fx ikke læse dagbogen hvis der ikke var noget helt galt - omvendt ville hun heller ikke være utro med mindre tingene gik alt alt for skævt.
Min tillid til hende ville bare være større hvis jeg kunne få hende til at indrømme alt uden at konfrontere hende med min ugerning - det kunne jeg passende gøre efterfølgende
tak for rådet
C

Du er nødt til at komme ud af skabet. Du roder, skraber og presser for at få hende til at indrømme noget, som er meget, meget svært. Hun er kommet et lille stykke og har indrømmet een ting - du prseer du citronen yderligere for at få det hele med, så du kan være berretiget såret og vred.
Jeg synes du er vattet, at du ikke selv kommer ud af skabet. Enten skal du lade være med at presse hende mere - og stille dig til tåls med det du har opnået - ellers skal du bekende og på den måde åbne op for en dialog - frem for din egen personlige inkvisition. Det er pisseusympatisk....!

Hej!
Det var ikke meningen, at du skulle foretage en sammenligning. Det skulle forstås på følgende måde, at det er forkert af dig. Man læser altså ikke i andres dagbøger. Det er personligt. Du burde have konfronteret hende, da du blev mistænksom.
Hverken du eller din kone kan ændre på fortiden, men fremtiden kan i ændre på. Fortæl hende hvordan du føler.
Det er klart. Det ville selvfølgelig være rarest, hvis hun fortalte det til dig, så i kunne snakke det igennem. Men nu da hun ikke tager springet, så må du gøre det.
Men ved du hvad det kan skyldes, det med at din kone har haft en affære - har i haft problemer, som du kender til?

Jeg er helt enig i at det er meget forkert, og også derfor svært at indrømme, men det er rigtigt at det skal jeg..
Problemet var at jeg var mistænksom men vidste ikke konkret omkring hvad. Alting var meget hemmeligt og underligt. Dagbogsløsningen virkede som en nem måde at få fjernet mistanken.
Ok jo der har været mange problemer, men det er sjovt at vi begge to først har set dem, efter vi har fået tid til at tænke os om hver for sig. Hverdagens travlhed med fuldtidsarbejde og børn kan godt gøre at man glemmer at mærke sig selv
C

ja jo det er pisseusympatisk men egentlig også et naivt håb om at få tingene på bordet "ad sig selv" så jeg kan stole på hende i fremtiden. Når jeg skriver det kan jeg selv se at det lyder "lidt dumt" ;-)
Det er i virkeligheden andre steder der skal arbejdes...
C

LOL tak for den :-)
C

Håber du overvejer at fortælle hende hvordan du føler - både for din og hendes skyld!?
Men jeg forstår udemærket din hungren efter at få sandheden at vide, derfor gør man ting, som man ikke "burde" gøre.
Ja, det har du fuldstændig ret i. Travlhed kan gøre en blind.
Hvis du har mulighed for det, så synes jeg, at du og din kone skulle prøve at få noget tid sammen, hvor det kun er jer to, uden børnene. Kunne du eventuelt sende børnene på weekend hos bedsteforældrene!? Så kunne du og konen få det snakket igennem over en god middag.
Ricki

Jeg syns I er et par rodehoveder. Du spørger sikkert (har spurgt) din kone hvad i alverden der gik af hende da hun var "utro". Fair nok og du har fået svar. Og nu skriver du, at du er interesseret i at forholdet skal fortsætte.
Hvad i alverden får dig så til at læse hendes dagbog? Du VED sgu at hun ikke vil ha' det. Der er fandme heller ingen der skal læse i min. Det er min, den er skrevet af mig til mig og ikke med tanke på at andre skal lure i den.
Nå, så finder du altså ud af forhold nr. 2. Skrækkelig historie synes du at konkludere, især fordi hun ikke vil indrømme det.
Det skal hun heller ikke! Du har fået en information ad en vej det ikke tilkommer dig at få den fra. Det er ikke blot umoralsk og dumt, det er også ulovligt. (Vidste du det? Det sidestilles med at forbryde sig mod brevhemmeligheden).
Jeg kan altså godt forstå at hun ikke indrømmer. Hende bekendt har du slet ikke den viden og kan slet ikke få den uden du læser hendes notater. Hun tror blindt på at du ikke smuglæser i dagbogen, og kan derfor nægte. Ja, det er en løgn, men prøv at vend situationen om. Forestil dig at hun har skidt samvittighed over det ene forhold. Forestil dig at hun er bange for at det alene skal true jeres forhold. Forestil dig at hun derfor på ingen måder TØR røbe nr. 2. Så er hun i egen forstand så godt som sikker på at i må gå fra hinanden. Og det har efter al sandsynlighed på INTET tidspunkt været hendes intention.
Altså: drop dine afhøringer. Accepter i stedet at der nok har været en årsag til hendes sidespring. Se på dig selv; hvad kan DU gøre for at være manden i hendes liv? (Uden at klistre, tak!) Hvordan kan I sammen få et godt og udviklende parforhold? Til gavn for jer selv og for jeres børn.
Og så 1000$-spørgsmålet: hvad var det præcis du mistede da din søde kone viste sig blot at være et menneske? Et menneske der har brug for bekræftelse og i en (to) bestemt situation lige fandt hvad der var behov for præcis på dét tidspunkt. I mine øjne intet andet end din egen forfængelighed. Til gengæld burde du have fået en erkendelse af at hun måske mangler et eller andet.
Mon du kan give hende det? Jeg tror det bestemt, men det kræver at du tager dig sammen og er hendes Mand. Ikke hendes forhørsleder, kontrollant eller censurlæser. Pak ynkeligheden sammen, glem selvmedlidenheden og glæd dig over at du har en kone der er et rigtigt menneske som oven i købet kan scores af andre. Hun er attraktiv! Forstå dog hvor heldig du er. Hold godt på hende, men ikke for fast.
Knus
Mette
PS: Den med ægteskabets årlige eftersyn er jeg sgu nødt til at skyde HELT ned. Prøv lige at læs det igen. Hvad tænker du dog på. Nej, et ægteskab/parforhold er til konstant eftersyn. Det skal plejes, udvikles, nusses om, udfordres osv hele tiden. I alle vågne timer - og for den sags skyld også gerne nogle af de ikke-vågne timer. Tror du seriøst at krisen kan udskydes hvis I taler sammen en gang årligt? Det er da blot at invitere den indenfor. Pas på hinanden, men gør det ved at give den frihed der holder jer tændte på både hinanden og livet.
Knus
Mette

Det er jo også skide opbyggende at snuppe sig en anden, der lige kom forbi, og så ikke tro at det gør noget. Få hende ud af klappen omgående. Alt er tilladt, bare det ikke bliver opdaget. Eller: Du har slet ikke ret til at opdage det, når det står i min dagbog, som du ikke må kigge i. Sikke en dobbeltmoral.

Hej Mette tak for den opbyggende svada :-) Kloge ord som jeg helt sikkert kan bruge til noget!
Jeg læste dagbogen og fandt deri ud af at hun havde en affære. Jeg begyndte altså ikke først at læse i den efter hun havde indrømmet som det ser ud som om du tror.
Ulovligt puha så er det godt jeg er anonym herinde ;-)
PS'et: Med en gang om året mener jeg:
Man skal passe på sit forhold hver eneste dag - men med min egen erfaring i bagagen ville det være tankevækkende om man engang imellem virkeligt satte sig ned og så på, om man nu har husket alle de gode intentioner, eller tilsidesat dem til fordel for børn, arbejde, fritidsinteresser osv.
... det er blot en interessant tanke
C

Godt C! Jeg tror i bund og grund du er en rigtig fin fyr og et godt menneske. Jeg fornemmer at du i virkeligheden har fortrudt dine kig i dagbogen og at du er indstillet på at se hendes sidespring som et tegn på at noget i jeres forhold skal ses godt efter i sømmene. Det syns jeg er flot og det er absolut det bedste udgangspunkt for at genopbygge den tillid du siger mangler.
Jer er helt klar over at der er andre der mener "ud af klappen" og at alt bør lægges frem på bordet. Min pointe er, at hvis det at lægge noget frem på bordet ikke er en konstruktiv handling, og udelukkende gøres for at være åh så ærlige, så skal du/hun lade være. Lev med de hemmeligheder og gem dem der hvor I i forvejen gemmer små hemmeligheder (episoder, fantasier, osv.).
Ja, hun fik et knald eller to. Godt for hende. Nej, der gik intet fra dig. Godt for dig. Ja, du læste hendes hemmeligheder. Skidt for dig. Ja, hun har dårlig samvittighed. Skidt for hende. Kan du ikke se at I står ret lige? Jeg er i al fald ikke i stand til at vurdere om det at udleve sin lyst i form af et sidespring, er mere eller mindre forbudt end det at læse private papirer om samme.
Hvis du elsker hende (og det håber jeg da du gør), så sig det til hende. Men lad for alt i verden være med at danse rundt om hende som en lille kåd abe. Vær den voksne mand hun ikke kan sige nej til. Tag din tørn med det ene og det andet, vær på forkant med initiativer til jer som par, gør sjove ting med jeres børn, overrask hende og gør hende glad med din gøren og laden. Og husk at når I er væk fra hinanden (rejser som du skriver om), så er det dejligt når I igen er sammen. Fokuser så ikke på adskillelsen, den er jo historisk og uinteressant. Fortæl hende at du har savnet hende, men led ikke efter spor af fremmede mandspersoner. Plag hende ikke for detaljer og lad være ad snedige veje at høre om kønsfordelingen og alt det pladder. Husk, at din evt. mistillid til hende, simpelthen ikke KAN skjules. Du er derfor nødt til at vise hende tillid ved at forholde dig til det hun siger selv. Og derudover elske hende som du jo så gerne vil.
Jeg tror hun er en klog og dejlig pige. Derfor tror jeg også at hun blot ønsker at se fremad og ikke ælte rundt i dine og egne fejltrin.
Altså: Drop den der "alt skal ud på bordet og diskuteres" -holdning og se i stedet fremad. Jeg VED du kan.
Knus
Mette

Den konsekvente holdning du lægger op til er noget af det mest kujonagtige jeg kender. Blot der kommer det mindste tegn på at den ene part i et forhold, har trådt ved siden af de uskrevne regler den anden part har fastsat, så kan det altsammen være lige meget. Forholdet må stoppe, børnene leve med skilsmissen resten af deres liv og så videre. Sikke noget ævl. Hvor blev fornuften af? Problemer skal sgu da tackles med dialog og omtanke, ikke mødes med en 'stikken-halen-mellem-benene-og-løb-holdning'.
Det er ganske enkelt en ualmindelig simpel og afstumpet tankemåde, der ikke er voksne mennesker værdig.
I denne sag er der rigeligt med sandhed fremme i lyset. At bringe mere op vil kun ødelægge. Man må se på hvad det ønskede resultat skal være og så handle frem mod det. Ikke stikke en kæp i hjulet i ærlighedens hellige navn.
Mette

Jeg har været der.. tillid er ikke noget man bare får tilbage. I skal kæmpe for den og i skal gå 100% ind for det.. Åbenhed og tålmodighed fra din kone vigtigt. Hun skal vide at det er hende der har sat jer hvor i er nu. Hun skal gøre op med sig selv om det er det hun vil, og du skal gøre det samme. Spild ikke tid og kræfter, hvis i ikke er klar til det hårde arbejde der ligger forude. Min mand var mig utro, for knapt et år siden. Vi kæmper stadig, men vi kæmper sammen. I skal stå sammen om det. Hvis i overlever, får i et super stærkt forhold. Held og lykke. Knus

Mand 33 år. Prøvet det samme for 5 år siden. Mette har ret. Du bliver desværre nødt til at tage et medansvar for jeres forhold.
Det de satans unger der tager alt tiden.
Mangel på tryghed sender kvinderne i byen, (man er i tvivl om fremtiden med sin nuværende partner).
Hvis du vil dele din fremtid med hende, skal du overbevise hende om at det vil være uklogt at bryde jeres parforhold.
Din kone har et problem som du skal hjælpe hende med at løse,(eller hun skal komme over det problem) sørg for at få fundet ud af hvad det er hurtigt. Ellers er i døde. Selve problemet har som regel ikke noget med dig at gøre, det er noget i hendes atmosfære. Desværre bliver du for fremtiden nødt til at signalere til hende at hun skal vide at du altid er der for hende og at hun altid kan komme til dig med lignende problemer. Jeg går ud fra du elsker hende. Vær den stærke, eller spil den stærke. Held og lykke til dig, moren og ungerne.
P.S Aldrig indrømme, jeg gentager aldrig indrømme det med dagbogen.