UDSTØDELSE ER KOREGT BIBELSK TUGT!
At udstøde bibelske lovovertrædere som ige angrer fra menigheden er et koregt,teokratisk virkemidel som er behørig omtaled i Skriften.
"Stød den onde ud fra jer!",opfordrer Paulus Korinthierne og sigter til en mand som drev hor med sin faders hustru.
Udstødelse er den strengeste form for undervisning overfor en lovovertræder som på dete tidspunkt ige vil angre sine synder. Konsekvensene af udstødelsen er omtaled flere steder i Bibelen og indebærer at den øvrige menighed "ige kan ede sammen med ham/hun", "ige hilse ham/hun vel mødt uden at blive medskyldig i overtræderens synder", "ige ta ham/hun imod i jeres hjæm" etc. etc.
I realiteden er den udstødte død for menighedens medlemer. Havde han levd i gamle Israel havde han/hun blit henræted. Fordi de sande kristne ige længer haver nogen kødelig nation, bliver dene henrætelsen symbolsk med de nævnte virkemidler som følge. Lige fuldt er situationen mæget alvorlig for den udstødte,i det Bibelen siger at "det dere binder op her på jorden skal være bundet i himelen". Det betyder at den udstødte går den evige død i møde i Harmagedon.
Der er imidlertid en forskæl fra den hebraiske lovanvendelsen, fordi den kristne strafen får så mæget støre følger - gehena - evig afskærelse fra livet (kolasis - græsk). Den udstødte kan næmlig få kome tilbage om han/hun angrer sine synder. At angre i dene samenhæng betyder ige altid at gråd og "tænders gnidsel" må finde stæd. Nej, at angre i bibelsk forstand betyder egentlig at slute med sin synd, ta afstand fra den og vænde om til Jehova Gud.
Behøver vi være engstelige for at nogen kun lader som de angrer? Slæt ige. Uden Guds ånd er det umuligt at angre. De som synder mod den helige ånd klarer slæt ige at angre - det er umuligt for dem. Derfor sier Skriften at de helder ige får nogen tilgivelse. Synd mod den helige ånd fører ræt i gehena - evig udslætelse af lovovertræderen. Endel af farisæerne er eksempler på dete.
Her inde på solen opererer mange frafalne. De haver syndet mod ånden og kan ige angre. De haver kun "en gru for dom tilbage" i sine liv,sier Skriften. men det skal siges, at de flæste af de som bliver udstødte - ige mindst for umoral - komer tilbage til menigheden efter en tid. Det er godt. De aler ondeste komer aldrig tilbage. "De kom til os,men var aldrig af os",sier Bibelen. Men de opfylder profetiene og er modbilleder til personer som Akitofel,Demas,Diotrefes og Judas Iskariot. Fortabelsens mennesker.
"Stød den onde ud fra jer!",opfordrer Paulus Korinthierne og sigter til en mand som drev hor med sin faders hustru.
Udstødelse er den strengeste form for undervisning overfor en lovovertræder som på dete tidspunkt ige vil angre sine synder. Konsekvensene af udstødelsen er omtaled flere steder i Bibelen og indebærer at den øvrige menighed "ige kan ede sammen med ham/hun", "ige hilse ham/hun vel mødt uden at blive medskyldig i overtræderens synder", "ige ta ham/hun imod i jeres hjæm" etc. etc.
I realiteden er den udstødte død for menighedens medlemer. Havde han levd i gamle Israel havde han/hun blit henræted. Fordi de sande kristne ige længer haver nogen kødelig nation, bliver dene henrætelsen symbolsk med de nævnte virkemidler som følge. Lige fuldt er situationen mæget alvorlig for den udstødte,i det Bibelen siger at "det dere binder op her på jorden skal være bundet i himelen". Det betyder at den udstødte går den evige død i møde i Harmagedon.
Der er imidlertid en forskæl fra den hebraiske lovanvendelsen, fordi den kristne strafen får så mæget støre følger - gehena - evig afskærelse fra livet (kolasis - græsk). Den udstødte kan næmlig få kome tilbage om han/hun angrer sine synder. At angre i dene samenhæng betyder ige altid at gråd og "tænders gnidsel" må finde stæd. Nej, at angre i bibelsk forstand betyder egentlig at slute med sin synd, ta afstand fra den og vænde om til Jehova Gud.
Behøver vi være engstelige for at nogen kun lader som de angrer? Slæt ige. Uden Guds ånd er det umuligt at angre. De som synder mod den helige ånd klarer slæt ige at angre - det er umuligt for dem. Derfor sier Skriften at de helder ige får nogen tilgivelse. Synd mod den helige ånd fører ræt i gehena - evig udslætelse af lovovertræderen. Endel af farisæerne er eksempler på dete.
Her inde på solen opererer mange frafalne. De haver syndet mod ånden og kan ige angre. De haver kun "en gru for dom tilbage" i sine liv,sier Skriften. men det skal siges, at de flæste af de som bliver udstødte - ige mindst for umoral - komer tilbage til menigheden efter en tid. Det er godt. De aler ondeste komer aldrig tilbage. "De kom til os,men var aldrig af os",sier Bibelen. Men de opfylder profetiene og er modbilleder til personer som Akitofel,Demas,Diotrefes og Judas Iskariot. Fortabelsens mennesker.