ustyrlig pige

Jeg skriver fordi vi simpelthen er på grådens rand. Vi har en 1 årig pige som er ved at tage de sidste nerver fra os. Hun er simpelthen så hysterisk, aggresiv og støjende.
Hun laver så høje skrig at vi har pibelyde i øret bagefter, når hun tager ting hun ikke må og vi siger nej, bliver hun så aggresiv at hun slår, skriger, vælter alt ned fra borde og hylder. De sidste par dage har været de værste. Så snart hun bliver sat i højstolen og skal spise har hun flippet fuldstændig. Rykker sig frem og tilbage, skriger, græder og smækker ud efter alt.
Vi ved ikke hvordan vi skal gribe det an.
Vi har på fornemmelsen at det er hendes måde at reagerer på efter et meget tumult første år. Det startede da hun var 2-3 mdr. Jeg blev meget syg pga min kroniske mave/tarm sygdom. kunne snart ikke gå og bevæge mig for smerter og jeg havde svært ved at overskue dagene. Men gjorde mit bedste for hende, gjorde alt hvad jeg kunne. Det viste sig så det var rimelig alvorlig og blev haste indlagt på sygehuset og hun kom ned til mine forældre som bor 170 km far os. Hun boede hos dem i 1 uge hvor hun 1 gang var og besøge mig på sygehuset. Efter 1 uge tog jeg ned til mine forældre og boede der med vores datter i 3 uger, for måtte ikke løfte hende da jeg havde fået stomi, så min mor hjælp til. Vi tog så hjem og jeg fik ny energi og blev sund og rask. Så vi legede, gik ture osv. Men også dengang var hun lettere hysterisk, altid problemer med at sove osv.. Her i starten af januar blev jeg så indkaldt på sygehuset og skulle opereres tilbage med stomien. Hun blev atter passet af mine forældre og der gik denne gang 16 dage hvor jeg ikke så hende, fordi der opstod komplikationer med mig. Mig og hendes far tog ned til mine frældre og vores datter, og hun var bange de første minutter. Det var så hårdt. Men hun blev mere og mere vant til os igen. Dog hvis hun blev ked eller noget var det min mor hun ville være hos. Det var som om hun sagde. I ville jo ikke have mig, det her er min nye mor. Aldrig har det gjort så ondt.
Jeg boede så med vores datter hos mine forældre i 14 dage, igen fordi jeg ikke må løfte hende. Så når hun var ked, skulle sove osv., var det min mor der måtte tage hende op. Vi tog hjem en fredag og havde så weekenden til at hun lige skulle vende sig til at være hjemme og til os. Om mandagen, i sidste uge, kom hun så i dagpleje, for første gang. Det gik rigtig godt, og har så været der alle ugens 5 dage, hvor dagplejemoderen siger det går godt. Men herhjemme er hun hysterisk og aggressiv. Hun har fuldstændig vendt sig mod mig. Når hun er ked om natten skriger hun som en vild hvis jeg sidder med hende, men tager hendes far hende er der forholdsvis ro. Jeg kan godt sidde og lege med hende, og sidde med hende når hun ikke er ked osv, men vi har slet ikke den samme forbindelse som før. Før var hun mors pige. Ville hen til mig hele tiden. Jeg er så ked af det og fortvivlet.
Hun sover heller ikke rigtigt om natten. Hvilket hun altid har haft problemer med. Hun vælter rundt i sengen. Det er som at se en vild kanin rode rundt. Selvom hun står op kl.7 og er i dagpleje til ca. kl 16 vil hun ikke i seng før kl. 22. Og så vågner hun ofte om natten også.
Hvad kan vi gøre?

Ikke for at være hård eller noget... men helt ærlig i skal sgu da vise hende at i bestemmer og ikke hende... Hun har jo tydelig jeg snoet om sin finger....
Når hun får de flip så kan man bruge noget der hedder time-out, tage hende og sætte hende et andet sted hvor hun kan stå og gøre som hun vil, men skal blive stående....
Vis hende dog at i er forældrene og bestemmer og ikke hende...

Det lyder frygteligt. Føler med jer!
Jeg er enig i det andet svar - I er nødt til at kæmpe. I skal bestemme. Så må hun skrige alt det hun vil. Ja, ja, det lyder let, men det er hårdt. I har dog ikke noget valg. Lad hendes skrige til hun selv stopper. Hidtil har hun jo pr instinkt opdaget, at det hjælper at støje, da I bøjer jer først. Jeg har selv tre børn, så jeg ved, hvor hårdt det er at høre dem græde og skrige, men det går over efter et par kampe.

anonym professionel åben rådgivning til børn og forældre overalt i landet. Som du beskriver problemet synes jeg I snarest skal kontakte et sådant sted, og der vil I formentlig kunne få råd og vejledning meget hurtigt!

Allerede far et barn bliver født,sker den første seperation,menlig fra et varm og tryg liv i mors mave.
Og så sker det for dig,at du bliver syg...igen en seperation,nu fra mor.
Hendes måde at reagerer på er velkendt,bl.a. hos adoptiv børn,og der står de stakkels forældre og aner ikke deres levende råd.
Giv jeres lille pige tid...
Når hun er helt oppe i det røde feldt,så sæt dig på gulvet med hende,og fastholde hende i dine arme,mens du stille vugger hende,eventuelt synger for hende..og det uanset hvor meget hun skriger,så bliver du siddende med hende i armene.
Prøv at give den metode en chance og skriv tilbage hvis hun ikke har " overgivet " sig i løbet af et par uger.
Mange gode ønsker og held til dig.
Kh.Drude

Jeg tror ikke det er en reaktion på al den tumult der er sket med dig. Jeg tror det er hendes temparement.
Du skal give hende 30 minutter om dagen med FULD opmærksomhed. Sæt dig ned og leg med hende, læs for hende, syng for hende. Bare FULD opmærksomhed, så hun bliver "mæt". Det hele kan måske godt være udslag af (uden at jeg ved det), at du har været fraværende og træt på grund af sygdom - og har givet hende lidt for lang line mht. grænse-sætning??????
Når du så sætter en grænse: f.eks sætter hende på stolen og hun vil ned, så overvej om hun er sulten. Spring evt. et måltid over. Det tager hun ikke skade af.
I andre situationer når hun vil have sin vilje, men hvor hun har brug for en grænse: efterlad hende ikke skrigende. Gå hen til hende, rør ved hende og kig hende i øjnene og sig: jeg ved godt du er ked af det fordi....., men mor vil altså ikke have det". Og så giv hende et knus, så hun ikke føler sig afvist og overset. Det er vi begyndt på og det virker (og vores datter er altså meget hidsig).
Mht. forældre-favoritter: DET GÅR over! Min egen datter valgte også en periode sin far. Slå koldt vand i blodet og lad hende vælge sin far her og nu. Det har hun jo lov til. Selvfølgelig bliver du favorit igen. Det er meget almindeligt, at i en periode er den ene på "hit-listen" - og så skifter det igen.
Mht. sovetider: DET bøvl har vi også! :-) Og vi lærer det nok heller aldrig. Vores datter på 2 år sover imellem os endnu og hele aftenen går med at lægge hende til at sove og læse Anders And blade!!!! Og nej, vi fik aldrig læst bogen "Sov godt", så I er ikke de eneste der kæmper med det problem!
I har et barn med masser af livskraft og energi. Det er da bedre end et passivt barn. så det er ikke skidt altsammen. :-)
Held og lykke til jer.
Carla

Hvis det skyldes tumulten, som du beskriver, går det snart over. At hun kun kan trøstes af farmand kan skyldes, at farmand måske ikke er den, der er hos hende mest? Børn kan også savne deres far, selv om de ikke er ældre, og det kan netop være, at det er derfor, hun ter sig.
En anden grund kan være, at hun ved, at når hun hyler, så kommer mor eller far og gør noget for hende. Det kan være I underholder hende osv., og det er klart, at hvis hun keder sig eller er mørkeræd, så vil hun have fat i jer. Måske får hun også hendes vilje for meget, når hu ter sig ved bordet f.eks.? Nogle gange skal man have meget faste regler for, hvad sådan en lille én må og ikke må. Hvis der nogle gange bliver lavet om på reglerne, fordi hun skriger, ved hun, at I er forhandlingsvenlige, og det kan føre til mere skrål. Det kan også være, at I bagefter trøster hende, hvilket får hende til at tænke: Skrål og ballade giver kærlighed og nærhed. Lad hende skrige ud, når I har rettet på hende, og nus om hende, når hun er færdig med at skrige.
En trejde ting kan være, at hun ikke kan sove med noget i bleen.
En fjerde ting er, at det faktisk ikke er så usædvanligt, at et et-årigt barn ikke sover igennem
En femte ting er, at der måske kan være noget i vejen med hende: Små børn kan ofte lide af kolik eller skal have dræn i øret. Hvis det er kolik, kan man prøve med kostændringer, og man kan sørge for, at hun får bøvset godt og grundigt igennem. Ørerne kan I jo også få tjekket hos lægen.
Håber det kan hjælpe jer.

det du beskriver. Jeg er selv mor til to den første var nem og nr. 2 havde nogle voldsomme ture lige som du også beskriver din datter har.
Du skal ikke tro at hun er inde i en magtkamp, hun er et år og er slet ikke mentalt på det niveau. Det er først omkring treårsalderen det kommer og der kan man heller ikke tale om en magtkamp, protesterne i treårs alderen er nærmere en løsrivelse fra den meget nære omsorg forældre giver helt små børn.
Din datter har det dårligt når hun skriger og det er den eneste måde hun kan fortælle dig det på. Når hun reagerer kraftigt på at blive sat i en høj stol så har hun et problem med det. Hvad det er kan jeg ikke svare dig på.
Men du skal ikke lade hende skrige og ignorere hende du skal derimod tage din lille datter alvorlig og forsøe at finde ug af hvad der er ubehageligt eller hvad er det hun er bange for.
I etårsalderen er angsten for adskillese fra vigtig omsorgspersoner noget af det mest kritiske og derfor er længere perioder hos dine forældre heller ikke så gode for hende. Men jeg kan samtidig godt se dit dilemma når du ikke selv kan passe hende.
Du skal huske på at du og hendes far er de vigtigste omsorgspersoner i hendes liv og derfor er det meget vigtig at hun kan regne med jer hele tiden. Du har en sart datter derfor er rutiner, tryghed og din udståling af ro noget du kan arbejde med og som sikkert også vil give resultater efter en stabil periode, der i tid er afhængig af, hvor sart din datter er.
Min egen sarte datter (nr 2) fik vi gjort mere rolig ved at have nogle rutiner (noget vi ikke praktiserede i særlig stor udstrækning med den ældste) og vi lagde os ned ved siden af hende for at berolige og trøste hende i stedet for at tage hende op når hun var mest "hysterisk" (hun var nok bare utryg ser jeg i bagklogskabens klare lys).
Når hun skal i seng, skal det være en god oplevelse hvor I giver jer tid og er helt til stede. Gør det til noget hyggeligt og rart. Gerne de samme ritualer som din datter kan lide fx lege lidt med hendes bamser eller dukker, leg at de er trætte og skal sove lige som hun skal.
Brug aldrig sengen som en trussel for dårlig opførsel eller skrigeri, så vil hun bare forbinde sengen med noget ubehageligt. Det letter ikke ligefrem godnatritualet hvis der er ubehag forbundet med at skulle i seng.
Det er meget svært for mig at sige præcis hvad du skal gøre mere, jeg syntes bestemt du skal forsøge at få noget hjælp fra din sundhedsplejerske hun må kunne hjælpe dig for hun kender dig og barnet.
Held og lykke med din datter - Min datter er en guldklump på 14 år i dag og der er ingen skrigeri mere det tog ca 1½ år og det var hårdt imens det stod på.

- jeg tror også det har noget med utryghed og derfor er rutiner en god ting, men en enkelt ting jeg faldt over. Du skriver "hun ikke vil i seng før kl. 22"!! Hun er 1 år og har klart bedst af at være i sin seng kl. 19 - det er iøvrigt noget du bestemmer ikke hun. Den del af styringen er nok nødt til at tage, så du ikke får et uoplagt barn, der er ved at segne af for lidt søvn, for det får hun for lidt af.

Èn halv times opmærksomhed om dagen, så forstår jeg da godt jeres børn er hysteriske.
Jeg giver mine børn min. 3 timers fuld opmærksomhed om dagen hvis ikke mere. Jeg har nogle dejlige unger der sover hver nat sidder stille og spiser (for det meste)
Hilsen
Far til 2 piger

jamen altsså det sengehalløj har altid været et problem. Vi har prøvet at lægge hende i seng kl. 20, det går bare sådan at hun skriger og skriger. Vi prøvede at ignorerer det, men efter 45 min kunne vi ikke mere. Så op og prøve igen, synge, tænde uroer, gå rundt med hende på armen osv osv.. Intet hjælp, og så først kl. 22 - 22.30 vil hun sove.

Jeg siger mange tak for din fine hjælp.
Altså vi har altid prøvet at sætte regler og gøre det så godt for hende som muligt. Hun får et nej når hun rør ved ting hun ikke må, og det er bl.a. der det også går galt hvor hun ligger sig på gulvet, skriger eller vælter ting ned fra borde og reoler. Meget voldsomt. Inden dagplejen og efter jeg blev rask legede jeg med hende hele dagen. Fra morgen til aften. Der var nogle timer hvis jeg skulle gøre rent, vaske tøj, lige slappe af osv, hvor hun sad og legede selv. Nu her har hun min og sin fars fulde opmærksomhed når hun kommer hjem fra dagplejen. Der er ikke noget forældretid. Vi sidder med hende til hun skal i seng, og da det jo er sent skal vi oså sove og ja.. det var så den dag.
Vi har prøvet at tage hende op når hun bliver hysterisk, men det ender med hun slår eller hiver mig i håret. Vi har også prøvet det modsatte og sige at vi ikke vil have det hysteri.. virker heller ikke. Nogle gange har det virket at ignorere hende, andre gange kravler hun hen til os og skriger endnu mere eller vælter ting ned.
Det er uhyggelig svært.
Senge ritualet foregår sådan at når hun begynder at nide sig i øjne osv kommer hun op til mig, ligger og får en suttefkaske mens hun nusser mit hår. Så ligger jeg hende hen i sengen, putter dynen om hende og går. Måske er det det der er problemet. Det er svært at sige...
Men jeg vil da prøve nogle af de ting du siger.
tusind tak.

tak for svaret..
Jamen altså det med faste regler prøver vi også på derhjemme. Hun får besked på at det må hun ikke når hun har gang i noget hun ikke må, men hun kigger bare på os og fortsætter.. vi siger nej.. hun fortsætter.. vi tager hende og flytter hende et andet sted hen og så flipper hun helt.
Jeg har selv fra meget tidligt været inde på om hun har damp eller er hyper aktiv, for hun er meget ivrig og vild, aggresiv, bestemt osv. Men aner ikke om det kan være noget.
Vi har utallige gange været ved ørelæge og alm læge men ørerne er helt fine. Dog har hun ofte noget med maven. For tiden er det helt vandet hendes afføring. Hun får laktulose og har fået det siden hun var 1 mdr, da hun før havde meget meget hård afføring. Nu er vi meget stille og roligt begyndt at trappe hende ud af det.
Jeg har tit været ved lægen og bedt om hjælp og at han skulle sendes os på sygehuset til en børnelæge, hvilket han ikke vil. For da hun kun lige kunne sidde knaldede hun baghovedet ned i fliserne på badeværelset. Og aner ikke om det kan have sat spor.. Der kører så meget rundt i mit hovede. er så bange for at have ødelagt det fuldstændigt eller at hun er syg og ingen vil hjælpe. Ved det ikke. Man føler sig bare så hjælpeløs.

ja måske er det hendes temperement.. aner det ikke. Vi har prøvet alt. Også taget hende op når hun flipper, men så slår hun os og river i håret. Vi kan simpelthen ikke finde ud af hvad hun mener. Om hun har ondt er dårligt, eller hidsig eller ked eller hvad ved jeg. Det er uhyggeligt. Man føler bare at man er total dum, for har vi ikke gjort det godt nok? kan vi ikke se hun er dårlig? hvad er det? sådan kører det inde i hovedet hver dag.
Opmærksomhed får hun hele tiden. Inden dagplejen legede jeg med hende fra vi stod op til vi gik i seng. efter dagplejen er det fra hun kommer hjem til vi går i seng. Voksentid er der ingen af. Men måske er det det der også er problemet?? ved det bare ikke..

hej og tusind tak for svaret..
altså vi har jo prøvet at tage hende op, hvor hun så slår og river os i håret.. og så har vi så sat hende ned. men vi kan prøve at blive ved med at holde hende og prøve at aflede hende ved at synge eller snakke med hende.. ville være dejligt hvis det lykkedes.
for tro mig. føler virkelig jeg er en ussel mor.. for har bare afleveret hende, men havde jo ikke andet valg, og er hun syg?? ked?? hidsig?? prøver os af?? aner det ikke. Ved bare det kører en helt ned.

ja, en magtkamp. Det har vi også været inde på. men vi har så tit bare ladet hende sidde og skrige. til tider har det taget 15-20 min. frygteligt!!! Vi har ALDRIG taget hende op eller trøstet hende efter hun har fået skeld ud.
Så ved ikke om det er det ene eller andet..

at lade være med at tænke rutiner som regler. Din datter er kun et år gammel og forstår slet ikke regler på den måde ældre børn eller vi voksne gør.
Prøv at tænke på rutiner som noget fast der sker hver dag på nognelunde samme tid.
Og når du lægger din datter til at sove så lad være med at gå fra hende før hun sover - Jeg kan godt huske det - Det er en træls periode hvor man bare skal være der og ikke fortage sig noget indtil barnet sover, men det er med til at give tryghed og efter en periode bliver den tid du skal være hos din datter i soveritualet kortere og kortere.
Husk det handler om at du giver tryghed, når hun er vred og ikke vil være hos hende så prøv at komme til hende sæt dig på gulvet eller læg dig ved siden af hende. Du skal udstråle ro, ro og atter ro - så forplanter roen sig til hende.
Åh hvor jeg selv husker disse episoder med min egen datter det var altså ikke spor sjovt og det tog en masse energi. Men i dag kan jeg se energien var givet godt ud.

Jeg ser helt klart dit problem, men skal jeg være gelt ærlig så ved jeg ikke hvordan du reder dig ud af det. Det må du da finde ud af spm den ansvarlige forældre.

ved du hvad. hvis det var så nemt skrev jeg nok ikke her. I er sgu så mange kloge hoveder der tror i kan det hele.
kan og vil ikke bruge sådan en som dig til noget, sådan er det bare. Så lad være med at skrive hvis du ikke ved andet.

Det er meget vigtig at I ikke laver flere rutiner/regler end I selv kan overholde! Vælg konflikterne med omhu! Kig på hvilke situationer, hvor det går galt og vælg at starte med at ændre den I synes "trænger mest" eller den der er mest overskuelig. Begynder I med at ændre alting på en gang bliver det måske for meget for den lille mus. Det I så beslutter jer for at tage fat på, holder I fast I, i hvert fald et stykke tid måske 14 dage eller 3 uger, hvad ved jeg. Noget af problemet kan være, at I ikke er konsekvente eller standhaftige nok. Det gør jo forfærdelig ondt inden i en selv når hun protesterer og er ked af det, og så kan man komme til at give for hurtigt op. Det kan være rigtig svært at ændre tingene. Det er vigtig ikke at give op for hurtigt. Kan I se at tingene i en enkelt situation bedre sig, så hold fast i rutinen og vælg så den næste situation at tage fat på.
Knus