12tilføjet af

Var Johannes døberen essæer?

I 167 f.v.t. udbrød der en opstand anført af den jødiske præst Mattatias og hans fem sønner, de såkaldte makkabæere eller hasmonæere. Makkabæeropstanden, der oprindelig var religiøst begrundet, udviklede sig snart til en politisk kamp for jødisk selvbestemmelse. I 165 f.v.t. blev templet generobret og genindviet — en begivenhed jøder over hele verden stadig fejrer hvert år, under den otte dage lange lysfest der kaldes Hanukkah. Men Messias var stadig ikke i sigte.
Det jødiske leksikon Pictorial Biblical Encyclopedia oplyser at „det på dette tidspunkt ikke kun var den åndelige og samfundsmæssige ledelse der var lagt i præsternes hænder; [præsterne] var også Jerusalems mest magtfulde befolkningsgruppe, i politisk og økonomisk forstand“. Præsterne førte sig så aristokratisk frem og forsømte i den grad deres hyrdepligter at andre begyndte at overtage deres hverv som dommere og fortolkere af Loven. Disse mænd, der blev kaldt skriftlærde, var eksperter i at finde smuthuller i Loven så folket kunne omgå den.
På den tid opstod der inden for jødedommen en række rivaliserende religiøse partier. Farisæerne hævdede at Gud havde givet Israel en todelt lov bestående af en skriftlig og en mundtlig lov. Det var med henvisning til den mundtlige del at farisæerne anerkendte den ypperstepræstelige linje som lovformelig, selv efter at den oprindelige linje var blevet brudt. Saddukæerne, derimod, benægtede eksistensen af en sådan mundtlig lov og fastholdt at kun en efterkommer i lige linje fra Zadok kunne tjene som ypperstepræst.
Navnet „farisæer“ kommer fra et ord der betyder „afsondret“ eller „udskilt“. Nogle mener at farisæernes modstandere kaldte dem således for at stemple dem som kættere. Andre påstår at navnet hentyder til den „afsondrede“ stilling de indtog, fordi de skilte sig ud fra ’am-ha’·a´rets (de jævne folk), som de regnede for urene. Farisæerne var overordentlig selvretfærdige og pedantiske med hensyn til at overholde både den skriftlige og den mundtlige del af Loven. Hvad saddukæerne angår, skriver den jødiske forfatter Gaalyahu Cornfeld at deres lige så kompromisløse holdning til den skrevne del af Loven måske „ikke udsprang af egentlig religiøse følelser, men tjente som et politisk våben i deres kamp mod farisæernes lovgivende magt“.
Det var åbenbart også på den tid endnu en religiøs gruppe, essæerne, begyndte at vise sig. De brød med det officielle præsteskab og afholdt sig fra at deltage i gudsdyrkelsen og ofringerne i templet, men var i øvrigt lovtro. Ligesom farisæerne, hvem de lignede i mangt og meget, lå de under for hellenistisk påvirkning og antog læren om sjælens udødelighed.
Næppe mere end 4000 bekendte sig til denne gruppe, som udelukkende bestod af voksne mænd, hvoraf mange levede i cølibat. De boede i isolerede kollektive samfund rundt om i Palæstina. The Encyclopædia Judaica siger at de formentlig var pacifister „ligesom Jehovas Vidner i vor tid“. Det fremgår dog tydeligt at essæerne ikke var lige så konsekvente i deres neutralitet som Jehovas vidner er, for det jødiske leksikon Pictorial Biblical Encyclopedia oplyser at essæerne „kæmpede heroisk under opstanden mod Rom. Endog nogle af oprørslederne kom fra deres rækker.“ Den jødiske historiker Josefus omtaler en af dem — en vis „Johannes Essæeren“ der tjente som hærfører under den jødiske opstand der fandt sted i år 66 e.v.t.
Dødehavsrullerne, der blev fundet i 1947, kaster lys over Qumransekten, som nogle lærde mener er identisk med essæerne. Men om den teori at Johannes Døber og Jesus tilhørte denne gruppe, eller i det mindste var påvirket af den, hedder det i The New Encyclopædia Britannica: „Vægtige argumenter . . . taler imod denne påstand.“ Der er „afgørende forskelle mellem Qumransekten og Johannes Døber . . . [og] diametrale modsætninger mellem sektens anskuelser og Jesu tjeneste, hans frelsesbudskab, forståelse af Guds vilje . . . og især hans vidtgående kærlighedsbud og hans omgang med syndere og samfundets tabere.“
Faktisk modstod alle jødernes religiøse partier Johannes Døber og den som han forkyndte som Messias. I stedet for at fæste lid til Johannes’ budskab vendte mange af præsterne sig ifølge Josefus til zeloterne, en gruppe jødiske revolutionære der var stærkt optaget af tanken om jødisk selvstændighed. I årtier bekæmpede sådanne oprørsgrupper gennem terrorvirksomhed det romerske overherredømme som i år 63 f.v.t. havde erstattet det græske. I år 66 e.v.t. kom det sluttelig til et åbent oprør der førte til templets og præsteskabets undergang. Messiashåbet blegnede.
tilføjet af

Kopi kopi spam spam fy fy

Vågn Op og Vagttårnet fra 22.maj 1989 Kopi..
Ja, så køre kopimaskinen igen. Hvordan kan du tage dig selv alvorligt, når du åbenbart ikke har noget på hjertet? Dine evindelige forsøg på at hjernevaske debattens deltagere.
Det er flovt ftg. Så useriøs kan ingen være, at spamme debatten til med Vågn Op artikler gang på gang.
Jeg græmmes.
Enoch
tilføjet af

måske ikke

Johannes Døberen skulle ifølge Biblen spise græshopper, og essænerne er vist da vegetarer...
vegetaren
tilføjet af

Så Johannes døberen var ikke essæer.

Det er klart, for allerede da Maria besøgte Elisabeth, sprang han af glæde i Elisabeths moderliv.
"I de dage brød Maria så op og skyndte sig ind i bjerglandet, til en by i Juda, og hun gik ind i Zakari´as’ hjem og hilste på Elisabet. Da Elisabet nu hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv, og Elisabet blev fyldt med hellig ånd, og hun udstødte et højt råb og sagde: „Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt! Hvordan kan det nu være at dette [privilegium] er blevet mit, at min Herres moder kommer til mig? For se, da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang fosteret i mit liv af stor glæde." (Lukas 2:39-44)
tilføjet af

Han var af præstestammen

"Mens han nu tjente for Gud som præst, da turen var kommet til hans skifte, blev det, efter præsteembedets skik, hans lod at ofre røgelse når han gik ind i Jehovas helligdom; og hele forsamlingen af folket var udenfor og bad ved den time røgelsesofferet blev bragt. Men Jehovas engel viste sig for ham, stående ved højre side af røgelsesalteret. Og Zakari´as blev stærkt foruroliget ved at se [engelen], og han blev grebet af frygt. Engelen sagde imidlertid til ham: „Vær ikke bange, Zakari´as, for din bøn er blevet velvilligt hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Og du vil få glæde, ja stor glæde, og mange vil frydes over hans fødsel, for han skal være stor i Jehovas øjne. Men vin og stærk drik må han ikke drikke, og lige fra sin moders liv vil han være fyldt med hellig ånd; og mange af Israels sønner vil han vende om til Jehova, deres Gud." (Lukas 1:8-16)
tilføjet af

Uddybning

"I de dage da Herodes var konge i Judæa var der en præst ved navn Zakari´as af Abi´jas skifte; hans hustru var en af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet. De var begge retfærdige for Gud, idet de vandrede udadleligt, i overensstemmelse med alle Jehovas bud og lovbestemmelser. Men de var barnløse, for Elisabet var ufrugtbar, og begge var de godt oppe i årene.
Mens han nu tjente for Gud som præst, da turen var kommet til hans skifte, blev det, efter præsteembedets skik, hans lod at ofre røgelse når han gik ind i Jehovas helligdom; og hele forsamlingen af folket var udenfor og bad ved den time røgelsesofferet blev bragt. Men Jehovas engel viste sig for ham, stående ved højre side af røgelsesalteret. Og Zakari´as blev stærkt foruroliget ved at se [engelen], og han blev grebet af frygt. Engelen sagde imidlertid til ham: „Vær ikke bange, Zakari´as, for din bøn er blevet velvilligt hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. Og du vil få glæde, ja stor glæde, og mange vil frydes over hans fødsel, for han skal være stor i Jehovas øjne. Men vin og stærk drik må han ikke drikke, og lige fra sin moders liv vil han være fyldt med hellig ånd; og mange af Israels sønner vil han vende om til Jehova, deres Gud. Og han vil gå foran ham med Elias’ ånd og kraft, for at vende fædres hjerter om til børn og ulydige til retfærdiges praktiske visdom, for at gøre et beredt folk klar til Jehova.“"
Det var altså Gud, der stod bag Johannes døberen og hans virke.
tilføjet af

essæerne

http://www.ivu.org/news/1-96/essenes.html var da vist vegetarer... og iflg Bibelen spiste Johannes Døber græshopper... så enten spiste han noget andet end anført i Skrifterne eller også så var han ikke essæer..
Guds fred og alt godt!
katarin@
http://essenes.net/subindex3.htm
http://essenes.net/introessenenaz.html
tilføjet af

Godt, katarin@

Johannes døber var ikke essæer. Han var udsendt af Gud, for at bane vejen for Jesus Kristus.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Jeg synes jo

at hvis det er en god oplysende artikel, hvorfor skulle andre så have ondt af det? Det er da en nem måde at få noget viden på.
tilføjet af

Og så på den anden side...

Hej kopiftg
Dit afskrift nævner nogle forskelle mellem Essæerne og Johannes Døberen (Johannes). Jeg har lidt travlt, men vil lige nævne nogle ligheder, så der kan komme lidt balnce i regnskabet...
Johannes far var ypperstepræst, men Johannes deltof aldrig selv i præstegerningen. Essæerne tog skarpt afstand fra tempeldyrkelsen og levede i stedet afsondret fra verden- Johannes levede i ørkenen, hvor han levede af græshopper og vilde biers honning, 8 kilometer (Joh 1:28) fra de huler, hvor Qumram teksterne blev fundet. Han døbte folk ved Jordan floden ca. 5 kilometer fra Qumram udgravningerne.
Qumram teksterne, på den anden side, fortæller også om et folk der levede af græshopper, og gav endda opskrifter på dem! Både Qumram teksterne og Johannes påstod Es 40:3 var en profeti om deres kald. Begge grupper lagde stor vægt på at døbe folk (Johannes Døberen havde en gruppe disciple omkring sig (Joh 1:35), som overlevede hans død (ApG 19:1-3)). Begge grupper mente, at dåben med vand kun var et symbol på en større "renselse" som Ånden står for.
Endeligt lagde begge grupper vægt på, at dommens dag var nær!
Det var lidt om lighederne. Der er ingen tvivl om, at mange af tekststykkerne i NT ligner tekststykker i Qumram teksterne, så der er en eller anden forbindelse mellem Qumram og NT. Men der findes også vigtige forskelle, som du selv pointerer!
Men det vil være dumt bare at afvise en forbindelse, blot pga. forskellene. NT afslører store forskelle mellem Johannes Døberen og Jesus, og alligevel er Johannes Døberen en vigtig brik i kristendommen, så man skal nok ikke overvurdere betydningen af forskellene. Her er et link til en udmærket tekst, der både peger på nogle vigtige forbindelser og nogle vigtige forskelle på Qumram og Kristendommen, herunder specielt Johannes Døberen http://essenes.net/TrimmNazars.htm
tilføjet af

Hej AnnaE

Er du stadig mobil? Det er godt nok langt tid siden du har givet et pip.
Nu er du på banen og det er godt. Det er godt, at få rørt sig, ikke?
Du synes det er en god og nem måde, at få ”gode” oplysninger på?
Ja, det har du så sandelig ret i, men det er næsten for nemt, synes du ikke?
Man kunne godt gå hen og tro, at vi skal lære Jehovas Vidners organisation at kende gennem deres blade og bøger, ikke? For ligesom ikke at lægge mærke til retorikken eller fortolkningerne. Det går jo godt med artiklerne, ikke? 40 millioner hver måned?
Ved du hvad AnnaE? Jeg tror Jehovas Vidner ikke er interesseret i verden, men i dem selv og disse evindelige kopier og spam spam ikke spank spank, men spam spam, det er næsten til at få den mistanke, at Jehovas Vidner tror, at jo flere artikler der bliver kopieret og bragt her på debatten jo bedre går " integrationen".
Jeg hader det.
Enoch
tilføjet af

Ateisterne taler

Det følgende link er skrevet af en ateist, som naturligvis prøver at påvise det absurde i kristendommen. Ikke desto mindre er det et rigtigt godt link, når det gælder om at påvise de mange spændende ligheder mellem essæerne, Johannes Døberen og hans disciple og Jesus/ de kristne. Forfatteren prøver at påvise, at Jesus og Johannes Døberen stod for det samme og at der er tale om senere redigeringer, når evangelierne siger det modsatte.
Jeg tror de fleste der kender NT vil finde, at beviset "mislykkes", så konklusionen må vel være, at det ikke er sandsynligt, at Jesus og Johannes Døberen stod for det samme. Men linket er utroligt informativt, så jeg synes det er værd at kigge på http://www.askwhy.co.uk/christianity/0250JohnBaptist.html
tilføjet af

Ddet er jo klart

når du selv er et vidne. Hvem siger, at alt, hvad der kommer fra Vagttårnsselskabet er sandt? Det siger I selvfølgelig, ved jeg godt. En debat er altså såre enkelt det, at man fremlægger nogle synspunkter (ens egne), gerne med henvisninger til at underbygge det, man vil have frem. Men det forventes også, art der kommer reaktioner på det, man har skrevet, både fra folk, der er uenige og fra folk, der er enige. Derudover kan debatten beriges med nye oplysninger. Men at indsætte trykt materiale i en uendelighed, det virker i virkeligheden som manglende interesse for andre mennesker. Hvad hvis hver enkelt debattør sendte hver sin artikel og bl.a. skrev om, hvor meget han/hun var beundret for dette eller hint, det ville blive det rene gedemarked. Desuden virker det, som om indlæggene skal skjule, at man ikke har nogen selvstændig indstilling til noget. Selve indlæggene giver jo ikke noget hint om, hvem den pågældende er. Det kunne for så vidt være skrevet af et hvilket som helst Jehovas vidne. Det er for useriøst.
Livsens Ondskab.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.