Vil lige høre jeres mening(særlig kvinders)

Jeg vil lige høre jeres mening.
Min kæreste igennem 3 år har børn fra andet forhold og der var konfirmation tidligere i maj.
Der blev taget biller i massevis, det var det at jeg følte mig meget alene, jeg er ikke på et eneste billede, men han og han ex er sammen med konfirmanten og ligner en rigtig lille kernefamilie.
Jeg må sku indrømme at jeg følger mig udfor og sat til side af min kæreste.
Er det bare mig som er sart eller er det klogest at jeg ginde mig i det? Ved godt at billederne ikke kan tages om nu og det er heller ikke det jeg ønsker. Men det sårer sku meget dybt i mit hjerte at han ikke tænker mere på mig end han gør.
Håber at få nogle svar
Knus

Jeg kan godt forstå, du føler dig lidt tilsidesat.
Måske gjorde din kæreste det mest for børnenes skyld? Det er jo aldrig sjovt for børn, hvis deres forældre har et tydeligt fjendskab mellem sig, og de vil nok også gerne have nogle billeder fra konfirmationen, hvor begge forældre er på.
Jeg tror ikke, du skal ligge så meget i det, selvom det selvfølgelig skærer i hjertet at se sin kæreste være "tæt" med sin gamle flamme.
Knus.

Ungeren ved godt at de ikke kan enes og billederne viser jo noget forkert og ikke sådan som virkeligheden forholder sig.

Det bider i hjertet.
Men ejg håber i har haft en dejlig dag til trods. Og jeg vil hælde til den andens svar. Med at der må godt være lidt skin af samarbejde mellem forældre.
Knuxxxer

Ja,men der har nu været mor der har bestemt alt da far ikke kan bruges til noget.

Er det din kæreste der har sat dig til side, og bestemt at det er sådan billederne skulle være?
Er faren er et skvat? Nogle mennesker lader sig skubbe rundt med af forskellige årsager. Både M som K.

må i melde det til politiet.

uha 😉

Du er mega plat i din måde at kommunikere på, kan du ikke bare lade være med at skrive noget?

Jeg synes ikke han kan være det bekendt, hvis han har valgt dig som partner, må han også vise dig den den respekt at inkludere dig i hans liv. Du er en del af familien nu også selvom du ikke er den biologiske mor til hans børn.

Nej, det er lige den følelse har i maven, af at ikke være en del af den såkaldte familie, må indrømme jeg har opgivet at få ham til at forstå det, det kommer ikke ind på lystavlen.

Hej du
Det kan nogen gange være svært at se en bestemt hændelse som noget positivt. Du skriver du har været sammen med din kæreste i 3 år, hvilket siger mig at det ikke bare er for sjov.
Jeg har selv haft en kæreste som havde børn hvor jeg var med til konfirmationen, og jeg må sige jeg havde en forventning om at denne dag var barnets store dag ikke min. Jeg har ikke set billeder fra konfirmationen, det er heller ikke vigtigt for mig hvem der er på, det handler om barnet og konfirmationen ikke andre.
Jeg mener ikke man kan skille forældres følelse af sammenhørighed omkring barnet, og glæd dig over det kan lade sig gøre mellem din kæreste og hans ex. Der er alt for mange skilsmisseforældre der har et helvede med hinanden til stor sorg og uro for barnet.
Glæd dig over at du også er en del af hans familie, og glæd dig over du får den ære at være med til at fejre det fælles barn de har. Tænk på at det barn også er en del af ham, og jeg går snadelig ud fra du er sammen med ham fordi du holder af ham.
Knus

Jeg syntes han behandlede dig retfærdigt og sin ex også. En rigtig mand må handle korrekt i sådan en situation. Han skal sørge for begge kvinder føler sig tilpasse. I dette tilfælde er det en konfirmation (engangs oplevelse) for deres fælles barn.
Selvfølgelig skal de have en masse billeder hvor du ikke er inkluderet og det giver helt perfekt mening for du har kun været der 3 år ud af drengens 14 år, og du er ikke engang kød og blod.
Du kan håbe på at i kan tage lidt billeder til jeres egne arrangementer, til en fødselsdag måske eller ferie, men at blive dobbeltmor til en konfi..... aaaaaah! Det gider børnene sku heller ikke rode i.
Det handler om barnet, ikke dig.