Vor gamle mor er død

Ekstremt dårligt syn, hjerteflimmer, diabetes, manglende livslyst - og til sidst lungekræft tog livet af vor gamle mor.
79 år gammel blev hun ! - en absolut acceptabel alder for et gammelt menneske, men at
hun skulle dø af en så modbydelig sygdom, var aldrig rimeligt.
Vi står nu tilbage - alt for rutinerede i livets forhold mange forhold !
Men at miste vor mor har vi dog aldrig prøvet ! - og vi erkender det blankt:
Det er noget af det grimmeste i verden at være med til !
God vind til alle
Marianne og Jørgen

håber i kommer over det🙂det er en meget trist ting sådan noget. Har dog ikke mistede min mor, men min bedste ven i en ulykke, så det er en meget træls føelse man sidder med bagefter.
Venlige hilsner fra min side

Hej.Jeg har min mor endnu hende kan jeg ikke undvære.Det er synd for dig,jeg har ondt af dig.Min mor er snart 60 år og hun kan ikke få luft så hun har en suger som hun bruger MVH CIA.

Marianne og Jørgen.
Det eneste der er sikkert i livet,er at det en dag slutter.Men det føles altid traumatisk at miste.
Min mor på 85 år,er blind,døv og mæt af dage,for hende vil døden komme som en befrielse.
Tænk på jeres mor sådan:
Du har båret os under dit hjerte,
du har elsket med hele din sjæl.
Du har født os engang med smerte,
og nu mor,har du sagt os farvel.
De kærligste hilsner
Drude

Det gør mig ondt at høre. For uanset hvor forberedt, man ellers synes at man er på døden, slår den altid fuldstændig benene væk under een. Der er så mange aspekter i det at miste en forælder, så ens tanker er et stort kaos.
Da jeg for et par år siden selv mistede min forholdvis unge mor, fandt jeg et digt, der gav mig en form for trøst. Essensen var at jo større savnet og sorgen over den afdøde er, jo større har kærligheden til vedkommende været. Det var for mig en beroligende tanke at min mor havde været elsket så højt (af mig og af mange andre) mens hun levede.
Jeg har desværre ikke kunnet finde digtet til jer, men under min søgning stødte jeg på denne prædiken. Jeg er ikke fanatisk kristen, men jeg synes der er mange menneskefornuftige ting i teksten, som I forhåbentlig kan bruge til trøst og beroligelse.
http://www.joerlundekirke.dk/html/06-11-2005.html
Og det at lære at leve med savnet, ja det kan kun tiden klare...
P.S. Er det ikke rigtigt, at ord som "aldrig mere" får en helt anden og definitiv betydning..?

Kræft har det med at finde de ofre der mindst fortjener dens lede. Ved ikke helt hvorfor.
Altså ikke hermed sagt at NOGEN overhovedet fortjener kræft !!!!
Jeg kondolerer mange gange og glædes over, at jeres mor har haft jer til det sidste. Det har betydet alverden for hende at I har været der :-)